x
Annonce
Holstebro

Idom-Råsted vil være centrum for laksefiskeri

Lystfiskere med drømmen om at fange laks, skal stå tættere ved Storåen. Og når de ikke står der, skal de gerne bo ved Plexus i Idom-Råsted, mener byens borgerforening. Arkivfoto

Der er kommet fokus på fiskeriet efter laks i Storåen. I år vil Idom-Råsted være centrum for de lystfiskere, der kommer til området med drømmen om at fange den eftertragtede fisk.

Holstebro: Hvis store dele af landets lystfiskere - plus endnu flere fra udlandet - fremover strømmer til Storåen for at opfylde drømmen om at fange en laks, skal de bo i Idom-Råsted. Det håber Idom-Råsted Borgerforening, der har sendt et forslag til byrådets udvalg for erhverv og turisme med titlen "Idom-Råsted Storåens lystfiskermekka".

- Vi mener, at vi har den helt rigtige beliggenhed, faciliteterne og endelig kan vi stable sådan noget på benene, siger Jan Schmidt-Nielsen, der repræsenterer Idom-Råsted Borgerforening og er formand for arbejdsudvalget med planerne.

Planen er, at der i den uge, hvor fredningen af laks udløber - den 16. april - skal være syv overnatningshytter ved Plexus samt plads til campingvogne. Her skal der så være fællesspisning, foredrag, mulighed for at købe udstyr samt få slagtet og frosset fangsten.

Efter den første uge skal der, også være tilbud om guider og hjælp i et mindre omfang.

- Fiskerne efterspørger enkelte og primitive forhold tæt på fiskevandet og naturen, og der er Idom-Råsted perfekt og med Plexus har vi mulighed for at tilbyde fællesspisning og andet socialt samvær, siger Jan Schmidt-Nielsen.

Annonce
De seneste års fangster af kæmpe laks, har skabs opmærksomhed om Storåen. Holstebro Kommune har afsat 250.000 kroner, for at trække endnu flere lystfiskere til området. Arkivfoto

Økonomisk potentiale

Borgerforeningen har søgt om 312.000 kroner til formålet hos byrådets udvalg for erhverv og turisme. Udvalget har afsat i alt 250.000 kroner til at satse på laksefiskeri i Storåen i 2017.

- De penge skal bruges på flere projekter, blandt andet laksefiskeri i Holstebro by. Men vi har inviteret borgerforeningen i Idom-Råsted til et møde, hvor vi vil finde ud af, om der er andre måder, hvor vi kan hjælpe projektet til at lykkes, siger Susanne Toftegaard Hansen, der er chef for Holstebro Kommunes enhed for erhverv og turisme.

Beregninger fra Skjern Å viser at laksefiskeriet giver et lokaløkonomisk forbrug på 14,6 millioner kroner om året. Der er ingen beregninger for fiskeriet i Storå, men potentialet vurderes at være stort, da Storå de senere år har kastet de fleste og største fangster af sig.

Jan Schmidt-Nielsen regner med, at der vil være nogle hundrede fiskere, der kommer til Idom-Råsted i den første uge af laksefiskeriet i år, og målet for hele året er nogle tusinde lystfiskere.

I det budget, som borgerforeningen har indsendt til kommunen skriver de:

- Omsætningen i Idom-Råsted i år ét forventes at blive cirka 500.000 kroner. Dette tal vil vokse fra år til år. (...) Vi taler om et projekt som for kommunen har en pay-back tid på under ét år.

Plads til flere

Hos Holstebro og Omegns Fiskeriforening (HOF) samarbejder man med borgerforeningen i Idom-Råsted om at få flere laksefiskere til Storå.

- Vi ser det som et naturligt samarbejde. Vi er en forening, der gerne vil have flere til at fiske, og ikke en lille lukket loge, siger Gunnar H. Pedersen, der er formand for fiskeriforeningen.

Han erkender, at flere fiskere vil betyde større kamp om de eftertragtede laks.

- Der er en grænse for, hvor mange der kan fiske i Storåen. Men som vi ser det, så er der plads til flere, og en stille og rolig udvikling i takt med, at antallet af laks også stiger, det hilser vi velkommen, siger formanden.

En undersøgelse fra DTU Aqua viser, at bestanden af laks i Storåen er i fremgang. DTU vurderede, at der var 5687 gydemodne laks i Storåen i 2015. I henholdsvis 2010 og 2013 var der 1293 og 1236 gydemodne laks i åen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce