Annonce
Indland

Idealistisk tusindkunstner på egne veje

Gilbert Tourte/Reuters

Peter Gabriels alsidighed og hang til at være banebrydende og grænseoverskridende har givet ham en særlig position i musikhistorien. 13. februar runder han 70.


Den britiske sanger, komponist og multimediekunstner Peter Gabriel er en mand med en fantastisk stemme og noget på hjerte.

Annonce

Desuden er han symbol på en tid, hvor rocken var i stand til at redefinere populærmusikken. Torsdag den 13. februar fylder han 70.

Gabriel modtog for godt ti år siden den store svenske Polar Music Prize på en million kroner. For at være en "megafon for det globale samfund og dets mest uforfærdede kritiker." Hans kunst præsenterer os for verdensmusik i ordets mest meningsfyldte betydning, lød det.

Det begyndte i det legendariske britiske band Genesis, som Peter Gabriel i 1967 var med til at stifte.

Med ham som forgrundsfigur blev Genesis i 1970'erne en af Englands mest populære rockgrupper.

Gabriel skrev tekst og musik. Han skabte også gruppens sceneshows. De var snarere farvestrålende teater end klassiske rockkoncerter. Gabriel selv dukkede gerne op forklædt som solsikke eller iført et rævehoved.

Han forlod Genesis i 1975 for at blive solist. De følgende år udsendte han fire soloalbums med samme titel, "Peter Gabriel".

Et af dem rummer klassikeren "Biko". En ni minutter lang sang om mordet på det sydafrikanske antiapartheid-ikon Stephen Biko.

I 1986 toppede han USA-hitlisten med det dansante monsterhit "Sledgehammer". Videoversionen på MTV viste nye veje for samspillet mellem musik, tekst og det visuelle.

Et andet hit fra samme album var "Don't Give Up" – i hyperfølsom duet med en anden ener og multikunstner, Kate Bush.

Filmmusik mestrer han også og har modtaget både Cannes-palmer og Grammy for "The Last Temptation of Christ" og "Birdie".

Allerede i 1982 tog han for alvor springet fra kun at være rockmusiker til at være aktivist, inspirator, videopioner og innovator i udforskningen af multimediets muligheder.

Han stod bag Womad-festival (World Of Music And Dance), stiftede pladeselskabet Real World og fik status som den idealistiske populærkulturs tusindkunstner. Han har arbejdet intenst for udbredelsen af fremmede kulturer og vist stort socialt engagement.

Der blev til gengæld med tiden længere mellem pladerne fra den nu tyndhårede og gråsprængte kunstner.

Men blandt de senere og vellykkede udspil fra Gabriels hånd regnes "Scratch my back" med radikalt anderledes indspilninger af andre kendte kunstneres numre samt "New Blood" med tidligere Gabriel-numre genindspillet med stort symfoniorkester.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hold fokus på batteritoget

Vi kunne onsdag læse her i avisen om en ny idé med en letbane mellem Vejle og Billund, som skulle erstatte tanken om en jernbaneforbindelse på strækningen. Gevinsten for Vestjylland skulle så være, at når det blev en letbane, så var den uafhængig af jernbanenettet, og dermed ville linjen til Billund ikke være det, der gjorde, at der ikke længere ville være direkte tog fra Struer og Holstebro til hovedstaden. Det vil en jernbaneforbindelse fra Vejle til Billund netop betyde, da alle passagerer fra Vestjylland så skulle skifte i Vejle. Nu er det velkomment med forslag, der sikrer, at der fortsat kan være direkte jernbaneforbindelser på tværs af landet, da det vil fratage mange lysten til at tage toget, hvis man ved, man skal ud i Vejle og vente på et nyt tog, hvor man så skal finde et sæde. Det er den behagelighed, at man kan sætte sig og så først rejse sig, når man er på hovedbanegården eller i lufthavnen, som gør, at det er attraktivt. Det allerbedste ville være, at der også kommer en elektrificering af forbindelsen mellem Struer og Vejle. Man må erkende, at det er tvivlsomt, der nogen sinde findes penge til det. Selv om den løsning fortsat er hovedmålet, så er det klogt, at Struer-borgmester Viggo Lynghøj alternativt arbejder på, at man så i det mindste får indført batteritog mellem Struer og Vejle. De kan kobles på det "almindelige" tog i Vejle, og dermed sidder man på samme sæde hele vejen til hovedstaden. På samme måde retur. Det er den løsning, der bør sættes fokus på, da det er den mest realistiske, hvis man opgiver de dyre elledninger på sporet fra Vejle til Struer. Samtidigt må man også sige, at det er en økonomisk helt urealistisk løsning at lave nye spor til Billund, uanset om det er tog eller letbane. Der er for få passagerer, der vil bruge dem til lufthavn og store arbejdspladser som Lego, fordi afstanden er for kort til, man først vil fragte sig hen til en station i stedet for at tage bilen direkte. Busser kan klare det behov, og dem kan man også sætte batteri på.

Annonce