Annonce
Sport

Ibrahimovic sætter klubrekord med hattrick i målshow

Kelvin Kuo/Ritzau Scanpix

Med mål nummer 24, 25 og 26 i denne MLS-sæson satte Zlatan Ibrahimovic klubrekord for Los Angeles Galaxy.

Zlatan Ibrahimovic markerede sig for anden gang i denne MLS-sæson med et hattrick.

Natten til mandag dansk tid scorede den svenske angrebsstjerne tre gange for Los Angeles Galaxy, som vandt med hele 7-2 hjemme over Kansas Sporting City.

Det var tredje gang, at Ibrahimovic scorede hattrick i den bedste nordamerikanske fodboldrække.

De tre mål betød, at Ibrahimovic satte klubrekord med nu 26 mål i denne sæson. Det er to mere, end Carlos Ruiz lavede i 2002.

Sejren placerer Los Angeles Galaxy på en femteplads i tabellen og dermed lidt lunere i kampen om at komme med i slutspillet. De syv bedste fra Western Conference går videre til slutspillet.

Los Angeles Galaxy missede skuffende slutspillet i sidste sæson, men med 45 point efter 30 kampe ser det nu bedre ud for holdet, der ikke har vundet i fire kampe i træk.

- Resultatet siger, at det var nemt. Men det var ikke nemt. I anden halvleg var vi meget stærkere. Når vi fik mulighederne, så scorede vi. Det var nøglen til sejr, siger Ibrahimovic ifølge AFP.

- Nu mangler vi fire kampe, og forhåbentligt kan vi levere det samme arbejde som i denne kamp.

Ibrahimovic udlignede til 1-1 efter en halv time, efter at han selv fulgte op på sit brændte straffespark.

I anden halvleg gjorde Ibrahimovic det til 3-1, da han køligt tæmmede bolden i feltet og sendte bolden i nettet med venstrebenet.

Fem minutter før tid øgede Ibrahimovic til 7-1, da han fandt det lange hjørne med et præcist og fladt spark.

Den målrige kamp blev lukket ned med en scoring fra Felipe Gutiérrez, der med sit andet mål i kampen reducerede til slutresultatet 2-7.

Ibrahimovic er oppe på 26 mål i 25 kampe for Los Angeles Galaxy i denne sæson.

Topscorer i ligaen er dog fortsat Carlos Vela med 28 mål.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce