Annonce
Navne

Ibeth Pedersen fra Sevel brænder for hjernegymnastik med de ældste

45-årige Ibeth Pedersen går nu all in med seniorgymnastik. Foto: DGI Vestjylland
Ibeth Pedersen brænder så meget for seniorområdet, at hun nu har sagt sit job op og går efter at gøre en forskel på fuldtid for dem, hvor bevægeligheden ikke er helt den samme, som den har været.

Sevel: I 1997 flyttede sønderjyden Ibeth Pedersen til Djeld, og det skulle vise sig at være en rigtig god gevinst for lokalområdet og omegn. Hun kastede sig over det frivillige arbejde gennem at være træner for børneholdet i Sevel. Herefter overtog hun et seniorhold, hvor det stod klart, at hun havde fundet sin rette hylde. I 2011 startede hun som halmutter i Sevel Hallen, hvilket gjorde det muligt for hende at dyrke passionen for senioridrætten på frivillig vis endnu mere end før.

Som tiden gik, fik Ibeth startet flere og flere hold op i Sevel, men det var ikke hende selv, der fik idéerne til de nye hold. Det var blandt andet én af de kvindelige gymnaster på et af Ibeths seniorgymnastikhold. Hun efterspurgte et hold til mændene, da flere af de kvindelige seniorer ikke selv kunne få dem med ud ad døren. Her opstod idéen til Munter-Mandag, som startede tilbage i 2012 og er en træning, der består af en kort, fælles opvarmning og herefter spil som floorball, pickleball, bowls og ringo.

Annonce

Flæskeballet

Siden 2012 er der også kommet andre hold til, blandt andre Fredags-FUT, Flæskeballet, SMART-træning og Torsdagstræf, hvor sidstnævnte er for de mest erfarne. Sidste år lå gennemsnitsalderen på 84,4 år.

Før hun så sig om, havde Ibeth Pedersen syv forskellige hold om ugen, som hun trænede frivilligt, samtidigt med at hun passede sit arbejde i Sevel Hallen og familielivet derhjemme.

Flere og flere udefra begyndte så småt at henvende sig til Ibeth for at høre, om hun havde mulighed for at starte hold op hos dem uden for Sevel. Især SMART-træningen var særligt efterspurgt, men med et fuldtidsjob og flere frivillige hold under vingerne, var det svært at finde flere timer i døgnet.

I stedet så Ibeth sit snit til at starte på en frisk. Hun stoppede derfor som halmutter i september 2019 efter otte gode år i Sevel Hallen. Nu lever hun af det, hun elsker, samtidig med at hun stadig har sit frivillige virke i Sevel Hallen og hun er ikke i tvivl om, hvorfor hun bliver ved.

- Jeg kan se, at det gør dem en masse godt. De går i godt humør herfra, fortæller Ibeth Pedersen i en pressemeddelelse.

Fællesskab

Fælles for Ibeth Pedersens hold er, at de alle har noget med kaffe og sang at gøre, og så får deltagerne også en ægte synnejysk fortælling inden hver træning.

- Det handler i høj grad også om fællesskabet – der skal være tid til hygge og snak. Derfor har vi indført en ny station i cirkeltræningen for de ældste, nemlig en samtalestation. Den er meget eftertragtet. Jeg fornemmer, at de glæder sig. Engang imellem kommer de en halv time før - bare for hyggens skyld. Det er en succes at få nogen med, som vi aldrig før har set. Det er vildt fantastisk, siger Ibeth Pedersen.

Hvad angår fremtiden håber Ibeth, at flere får øjnene op for SMART-træningen, og at det bliver en større succes, end det er i forvejen. I øjeblikket har Ibeth hold i Bording, Holstebro, Struer og Vinderup og selvfølgelig Sevel, og hun håber at få spredt hendes SMART-træning endnu mere ud på landkortet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce