Annonce
Danmark

I livet og i døden var Aksel og Agda sammen: Efter en enkelt dans skulle det bare være de to - for evigt

Agda og Aksel Bust var hinandens elskede i 67 år. Privatfoto

I dag siger vi farvel til Aksel og Agda Bust, som var gift i små 70 år. 12 dage efter at Agda var død, slap livet sit tag i Aksel, og det sidste ord, der kom over hans læber, var navnet på den kvinde, han giftede sig med i 1953. Her er parrets historie.

Nekrolog: Den 4. august 1927 fødtes der på ”Kirkelund” - en lille landejendom i Løvel – et sundt og velskabt drengebarn, som forældrene gav navnet Aksel Bust.

Han var nummer tre ud af en søskendeflok på syv, og hvad ingen vidste på det tidspunkt var, at den lille, velskabte pige, der 11 måneder senere – nemlig den 25. juli 1928 – fødtes på ”Lisedal” på Viborg Nørremark, og som fik navnet Agda Kjærsgaard – skulle gå hen og blive Aksels elskede gennem 67 år. Men sådan blev det.

Både Aksel og Agda gik i skole hver anden dag i syv år, og herefter måtte begge ud at tage fat. Der var ikke noget med at ligge hjemme på sofaen med en ipad mellem hænderne og høj musik i ørerne dengang, så mens Aksel tjente på de nærliggende gårde i Løvel-området og senere fik et ophold på Vallekilde Højskole, så fungerede Agda som ung pige i huset både i Viborg og så langt væk som i Sønderjylland.

Annonce

Både Aksel og Agda gik i skole hver anden dag i syv år, og herefter måtte begge ud at tage fat. Der var ikke noget med at ligge hjemme på sofaen med en ipad mellem hænderne og høj musik i ørerne dengang, så mens Aksel tjente på de nærliggende gårde i Løvel-området og senere fik et ophold på Vallekilde Højskole, så fungerede Agda som ung pige i huset både i Viborg og så langt væk som i Sønderjylland.

Et ophold på Stevns Husholdningsskole blev det også til for den unge pige fra Nørremarken.

Den unge Agda, der var søster til tre brødre, var sej og stærk og bestemt ikke sådan en, der var mageligt anlagt. Når hun skulle hjem på besøg hos familien i Viborg, cyklede hun rask væk på en tung, gammel cykel med kun et enkelt gear som det naturligste fra Stevns eller fra Sønderjylland og hele vejen hjem til Viborg.

Jo, bentøjet var stærkt og godt på den unge pige, og det samme var udholdenheden og viljen til at give noget af sig selv uden at forvente noget retur. Egenskaber, der kendetegnede Agda Bust hele livet.

Drengefødsel midt i eftermiddagskaffen

Et par år inden Aksel og Agda traf hinanden til bal i et forsamlingshus på Viborg-egnen, aftjente Aksel sin værnepligt hos Den Kongelige Livgarde i København.

Han var flot og stolt, som han stod der i sin fine uniform og med den store, varme bjørneskindshue på, og da han vendte tilbage til det midtjyske var det for at uddanne sig til landmand på landbrugsskolen i Viborg.

Han var flot og stolt som garder, den unge Bust. Privatfoto

Kort tid efter, at Aksel Bust havde papir på, at han nu var uddannet landmand – det var i begyndelsen af 1950’erne – var der så en aften bal i et forsamlingshus på egnen, og med til ballet var også den unge Agda fra Nørremarken.

Aksel Bust, der var klædt i sit fine tøj og både havde ny skjorte og slips på, havde inden ballet i forsamlingshuset duppet sig indbydende med velduftende barbersprit på kinderne, så han var i hvert fald en af aftenens allerflotteste unge mænd, da han fik øje på Agda, der stod i så fin en kjole i mængden af unge mennesker.

Den unge Bust tog mod til sig og skridtede herefter resolut over gulvet og inklinerede for den kønne, unge frøken Kjærsgaard, og efter bare en enkelt dans eller to var der egentlig ikke så meget at rafle om: Det skulle bare være de to – Aksel og Agda - for evigt.

Otte dage før juleaften i 1953 blev Aksel og Agda så gift i Viborg Domkirke - det selvsamme sted, hvor bruden i sin tid også var blevet døbt bare én måned gammel.

Bryllupsfesten blev holdt på afholdshotellet i Viborg, og som nygifte slog det unge par sig ned på ”Nørrebo” – et husmandssted lidt nord for Tapdrup. Her byggede parret rede og etablerede sig med både heste, køer, grise og høns, samtidig med at jorden blev dyrket.

Tre raske sønner - Leif, Ole og Kaj - fødte Agda hjemme i sovekammeret på ”Nørrebo”, og hver gang måtte den kommende far haste afsted på sine ben og iført gummistøvler eller træsko over markerne og op til nabogården for at låne en telefon, så jordemoderen kunne hidkaldes.

Ved de to første fødsler var der god tid til en kop kaffe, men da tredje søn kom til verden, gik det så tjept, at Agda mange år senere sagde til sit barnebarn, der var højgravid med slægtens ottende oldebarn:

- Ja, ved du hvad, Bolette? Da jeg fødte din far, nåede vi ikke engang at få vores eftermiddagskaffe.

Køn, gæv og stærk var hun, den unge Agda fra Nørremarken. Privatfoto

Eftermiddagskaffe blev der ellers brygget og serveret i tøndevis af i de mange år, hvor Aksel og Agda boede på ”Nørrebo”, akkurat som Agda lavede mad, bagte brød og kager, henkogte og syltede.

Aksel drev sit landbrug med Agda som medhjælpende hustru, og hun var desuden ”kassemester” i alle årene, ligesom hun med opsmøgede ærmer og forklædet bundet om livet parterede og udbenede de halve grise, der landede på køkkenbordet.

Ofte når hønsene havde lagt æg, cyklede Agda ned til Brugsen og solgte dem, og hvad Aksel angik, så var han lige som sin hustru så glad for lokalsamfundet, at han i sin egen gule Ford Fiesta kørte de ældre og gangbesværede ned til Brugsen, ikke mindst for at signalere hvor vigtigt det var at støtte de små, lokale forretninger.

Annonce

Engagement i politik og lokalsamfund

Aksel Bust spændte også som ung landmand hestene for vognen og kørte med mælk op til det nærliggende mejeri, ligesom han kørte med varer for Brugsen i Tapdrup og endelig påtog sig flere jobs som arbejdsmand.

Både han og Agda var flittige og arbejdsomme, og i sine yngre år sad Aksel i flere bestyrelser, blandt andet på Tapdrup Skole, for Tapdrup Brugsforening og i øvrigt havde en plads i Tapdrup Menighedsråd i otte år.

Det var ikke fordi, Aksel Bust var voldsomt troende, at han stillede op til menighedsrådet. Nej, han ville egentlig bare gerne tage aktivt del i lokalsamfundet og så ellers gøre sin indflydelse gældende, hvor han kunne. Altid var det dog stilfærdigt og med respekt for andres holdninger.

Også politisk ville Aksel Bust gerne være med. Han, der var radikal hele livet, stillede op til byrådsvalget i Viborg for knap 40 år siden, men selvom han ikke blev valgt, mistede det politiske ikke sit tag i ham. I modsætning til Agda, der bagefter ikke altid lige kunne huske, hvem hun i grunden havde stemt på til folketings- og byrådsvalg, så stod Aksel Bust fast på, at det var De Radikale, der var de bedste. Og sådan var det bare.

At holde haven – især blomsterne – tog Agda sig af. Hun elskede glade, smukke farver og nød at binde og bære en buket fine blomster ind på stuebordet. De samme glade farver holdt hun af at anvende i alt det håndarbejde, hun lavede gennem tiden.

Ferieture blev det også til en del af for ægteparret Bust. Både Aksel og Agda nød at tage med bus til Østrig, Norge og Tyskland, og på turen både ud og hjem skiftedes de to til at sidde ved vinduet, hvor der var det bedste udsyn.

En tur ned til Europa-Parlamentet i Strassbourg blev det også til for Aksel og Agda, og især for ham, der var så politisk interesseret, var det spændende at komme ned at se, hvor de store, fælles-europæiske beslutninger blev truffet.

Aksel og Agda Bust blev gift i Viborg Domkirke i 1953. Privatfoto

Det var dog ikke kun politik og bestyrelsesarbejde, der optog Aksel Bust. Han og Agda var livet igennem et par stilfærdige, gæve, aktive medborgere, der nød samvær med andre mennesker, og det uanset om det var til gymnastik, seniordans, kor eller bowling med deres jævnaldrende.

Sammen med den stadigt voksende Bust-familie holdt parret af den årlige ”Bust-dag”, som kunne være en fælles tur til for eksempel Hvidsten Kro, Kattegatcenteret eller Kongenshus Mindepark.

At gå til foredrag i Margrethegården i Asmild eller i Tapdrup Sognehus var også noget, de 2 x Bust kunne lide at foretage sig i fællesskab, og i det hele taget holdt både Aksel og Agda meget af socialt samvær.

Var børnebørnene på besøg, var det som regel bedstefars idé, at der skulle laves en vild vandkamp i haven, ligesom den gamle Bust nød at spille dart med de unge.

Bedstemor Bust tog sig af at lave mad til de fem børnebørn, ligesom hun læste pixibøger – altid de samme 10 favoritter – og lavede pandekager og popcorn over bål og ikke mindst havregrød i ”høkasse”. Det sidste tog selvsagt lang tid, men børnebørnene nød at se, hvordan det foregik.

Fodbold og håndbold var sportsgrene, som Aksel Bust gik vældig højt op i, og han nød at tage op på stadion i Viborg for at se byens førstehold spille, ligesom byens håndboldpiger og deres kunnen på banen kunne få ham til at spærre øjnene op.

Fodbold skulle i modsætning til håndbold dog ses stående, mente den gamle Bust, så da stadion blev bygget om, og ståpladserne blev erstattet af siddepladser, blev han lidt stram i betrækket og valgte så at investere det meste af sit sportsengagement i håndboldhallen. Her syntes han, det var mere på sin plads at sidde ned.

Hvad Agda angik, så fulgte også hun godt med i, hvem der spillede på hvilke hold, og var der et navn på en spiller eller andet, hun ikke lige kunne huske, så lød hendes kommentar til familien altid:

- Kan du ikke lige google det?

Jo, både Aksel og Agda var vakse og interesserede i verden - både den nære og den fjerne.

Annonce

De sidste år

Efter at have overdraget deres gård til den yngste søn i slutningen af 1980’erne, flyttede Aksel og Agda til et mindre hus på Stationsvej 16 i Tapdrup, og her boede de frem til 2010, hvor adressen blev en ældrebolig på Nedertoften.

Aksel Bust, der elskede at tage ud at møde andre mennesker, kørte utallige ture på sin el-scooter, og han nød at få en passiar der, hvor han kom frem.

I de sidste år nød Aksel Bust at køre sig en tur på el-scooter rundt i Tapdrup. Privatfoto

Inden den gamle landmand blev ramt af sygdom nød han at trække i sine gummistøvler og at komme op til sin gamle gård, som en af sønnerne nu havde overtaget, for at hjælpe til. Han tog – akkurat som i sine helt unge år som karl på en gård – godt fat både i mark og i stald, men sit beskidte tøj, der lugtede af stald, skulle han nu ikke tage med hjem til Agda. Det fik lov til at blive på gården.

Desværre blev Aksel Bust for nogle år siden ramt af sygdom, der vanskeliggjorde hans verbale sprog, men han gjorde, hvad han kunne for at gøre sig forståelig med fagter, mimik og andre udtryksformer. Det eneste ord og navn, han helt tydeligt kunne sige til sidst, var navnet på sin hustru – Agda – det navn, der havde været synonymt med hans elskede siden den dag til bal i forsamlingshuset i begyndelsen af 1950’erne.

I de sidste lidt svære år med Aksels sygdom var det Agda, der passede ham, og det gjorde hun utrætteligt og uden at beklage sig. Både Aksel og Agda var livet igennem retskafne, omgængelige, stilfærdige og nogle mennesker, der aldrig havde brug for at vigte sig eller ”fylde”.

Den 16. december – på Aksel og Agdas 67 års bryllupsdag – nåede parret at få og at nyde en fin bryllupsdagsbuket i glade farver, inden Agda blev dårlig. Hun, der ellers var fysisk og psykisk stærk og havde været det hele livet, blev kørt på sygehuset, og dagen efter sov hun stille ind.

Bare 12 dage senere – den 29. december – slap livet sit tag i Aksel Bust, og han blev dermed forenet med sin hustru i det hinsides.

Aksel og Agda Bust efterlader tre sønner, to svigerdøtre, fem børnebørn, syv – snart otte – oldebørn, og parret hviler nu sammen på Tapdrup Kirkegård.

Annonce
Annonce
Struer

47-årig familiefar omkom i redningsforsøg - forsøgte at svømme ud til to børn i en gummibåd

Struer For abonnenter

Kristian efterlod sig millionformue efter langt og nøjsomt liv - nu får plejehjemmets venner de sidste 720.000 kroner af arven

Holstebro

Se video: Sygeplejersker på gaden for at forklare sig - derfor strejker vi nu

Annonce