x
Annonce
Holstebro

Hytterne på plads: Nu åbner Idom-Råsteds lystfiskermekka

Dennis Thiesen, der er formand for Idom-Råsteds borgerforening, håber at de nye fiskehytter vil kunne profilere landsbyen som fiskemekka. Foto: Jan Briks

Lørdag åbner det bed and breakfast-koncept, der med tiden skal være med til at promovere Idom-Råsted som lystfisker-område.

Idom: Dagen før laksesæsonen kastes i gang langs Storåen slås dørene op lørdag til fire nye hytter ved Plexus i Idom. Hytterne, der blev lagt sidste hånd på torsdag, er første led i en plan om at profilere Idom-Råsted som lystfiskerområde. De fire hytter ankom til pladsen udenfor Plexus for godt 14 dage siden, og har sidenhen været under kærlig efterbehandling af flere af de lokale ildsjæle, der har lakeret hytternes gulve og sat billeder og møbler på plads.

Det er Idom-Råsteds borgerforening, der sammen med Plexus og Holstebro og Omegns Fiskeriforening har startet projektet, og borgerforeningens formand, Dennis Thiesen er godt tilfreds med hytterne. Men der mangler alligevel noget.

- Der er desværre ikke nogen endnu, der har booket tid til overnatning her i præmieugen. Det havde ellers været ønskværdigt, men det er jo nok gået lidt stærkt, siger formanden, der sammen med resten af arbejdsgruppen har haft travlt op til åbningen lørdag.

For lidt under en måned siden havde arbejdsgruppen endnu ikke fået tilladelse af Erhvervsstyrelsen til at opføre hytterne, så lettelsen var stor, da tilladelsen endelig kom lidt over en uge senere. Og så fik UCH's tømrerlærlinge ellers travlt med at færdiggøre hytterne, der hver har kostet 35.000 kroner.

Oprindeligt var tanken, at der skulle sættes seks hytter op, men det har ifølge borgerforeningens formand ikke været muligt at skaffe penge nok.

Annonce

Tilhørsforhold

Hytterne, der ligger få kilometer fra Storåen, er en del af et bed & breakfast koncept, så de overnattende fiskere kan benytte faciliteterne i Plexus-huset ved overnatning.

Nu skal konceptet markedsføres på de sociale medier, og formand Dennis Thiesen har sammen med arbejdsgruppen et klart bud på, hvor kunderne skal komme fra:

- Vi vil satse mest på Nordtyskland, Norge og Sverige. Det er også derfor, at vi har fået lavet hjemmesiden på tysk, siger han.

På hyttens vægge hænger billeder af laksefangster tilbage fra 1961 og selve hytterne er opkaldt efter Storåens stednavne.

- Vi håber, at det kan være med til at forstærke følelsen af at være i Idom og give gæsterne et tilhørsforhold til vores by, siger Dennis Thiesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce