Annonce
Erhverv

Hvornår, hvordan og over for hvem må virksomheder opkræve gebyrer og renter for manglende eller for sen betaling?

Inddrivelse af manglende eller for sen betaling kan være omkostningstungt for en virksomhed.

For ikke at belaste en virksomhed unødigt kan manglende eller for sen betaling kompenseres ved opkrævning af gebyrer og renter. Det er dog vigtigt, at inddrivelse sker i overensstemmelse med inkasso- og renteloven.

Denne klumme giver et overblik over tre former for gebyrer og renter, som erhvervsdrivende bør være opmærksomme på.

Kompensationsgebyr

Siden 1. marts 2013 har kreditorer haft mulighed for at opkræve et fast kompensationsbeløb på 310,00 kroner, såfremt en erhvervsdrivende betaler for sent. Kompensationsgebyret kan kun opkræves hos erhvervsdrivende. Beløbet kan således ikke opkræves af privatpersoner, der betaler for sent.

Erhvervsdrivendes pligt til at betale kompensationsbeløbet er kun betinget af, at der ikke er sket rettidig indbetaling. Beløbet forfalder derfor til betaling på samme tidspunkt, som betalingsforpligtelsen for varen eller tjenesteydelsen indtræder.

Det er heller ikke et krav for at få kompensationsbeløbet, at der fremsendt en forudgående rykkerskrivelse. Man skal dog være opmærksom på, at kompensationsbeløbet er en ret, hvorfor virksomheden selv aktivt skal opkræve beløbet.

Kompensationsbeløbet kan pålægges alle forfaldne fakturaer, også selvom fakturaerne måtte blive indgivet under ét betalingspåkrav til fogedretten.

Rykkergebyrer

Såfremt en virksomhed ikke modtager rettidig betaling, kan et rykkergebyr kræves. Den første rykker med gebyr kan fremsendes umiddelbart efter sidste rettidige betalingsdag.

Rykkergebyret må maksimalt udgøre 100,00 kroner for hver enkelte rykker, der fremsendes, ligesom der maksimalt kan (men skal ikke) sendes tre rykkere. Der kan derfor i alt pålægges rykkergebyrer for op til 300,00 kroner vedrørende krav, der beror på samme vare eller tjenesteydelse.

Det er herudover et krav, at rykkerbrevene fremsendes med minimum 10 dages mellemrum, før et rykkerbrev kan berettige et gebyr.

Hvis kunden ikke betaler efter at have modtaget ét eller flere rykkergebyr, kan virksomheden sende kravet til inkasso. Såfremt virksomheden ønsker at sende kravet til inkasso, skal kunden oplyses herom, og i øvrigt have en frist på 10 dage til at betale.

Hvis kunden fortsat ikke betaler, kan kravet sendes til inkasso, og virksomheden kan opkræve et yderligere gebyr herfor på 100,00 kroner. Når et krav er sendt til inkasso – enten gennem advokat eller inkassobureau - bliver kunden pålagt at betale inkassoomkostninger hertil.

Renter

Renter kan beregnes efter den sidste betalingsdag for kravet. Det er derfor vigtigt for virksomheder, at forfaldsdagen for varen eller tjenesteydelsen fremgår klart af aftalen mellem parterne. Såfremt der ikke er fastsat en forfaldsdag, kan virksomheden først kræve renter 30 dage efter påkrav.

Rentesatsen afhænger i høj grad af, om der er tale om en privat kunde eller en erhvervsdrivende kunde. Til private kunder må den årlige rente ikke være højere end nationalbankens officielle udlånsrente plus 8 procent, hvilket på nuværende tidspunkt svarer til en årlig rente på 8,05 procent.

Rentebetingelser for erhvervsdrivende kunder skal aftales, og bør med fordel fremgå tydeligt af ordrebekræftelsen og/eller virksomhedens standard salgs- og leveringsbetingelser.

Det er vigtigt, at kunden har accepteret virksomhedens salgs- og leveringsbetingelser, og dermed også rentesatsen ved for sen betaling. Inden for visse erhverv, kan rentesatsen dog også følge af sædvane eller branchekutyme.

Jens W. Højmark, advokat (H) og partner, DLA Piper. Pressefoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce