Annonce
Holstebro

Hvornår får vi flere læger til Nordvestjylland?

Christian Møller-Nielsen (V) sidder i regionsrådet i Region Midt og er bl.a. udpeget til udvalget for nære sundhedstilbud, det midlertidige udvalg for digital sundhed og transformation af sundhedsvæsnet, sundhedskoordinationsudvalg og samarbejdsudvalget for almen praksis, hvor han er formand. Arkivfoto
Den 30. december lukker og slukker endnu en praktiserende læge sin klinik i Struer, og umiddelbart står der ikke nogen klar til at overtage. Lægemanglen dækker hele Nordvestjylland, og regionsrådsmedlem Christian Møller-Nielsen (V), som bl.a. er formand for samarbejdsudvalget for almen praksis i Region Midt, svarer her på ti spørgsmål om situationen.

Nordvestjylland: Endnu en praktiserende læge i Struer har nu opsagt sin praksis. Han har selv forsøgt at finde en afløser uden held. Kan det betyde, at endnu en udbudsklinik er på vej til Struer?

Praktiserende læger har en nationalt forhandlet overenskomst med Danske Regioner, og regionen finansierer næsten hele deres løn. Den praktiserende læge er dog principielt selvstændige erhvervsdrivende, og derfor er det lægens eget ansvar at sælge praksis, når vedkommende går på pension. Hvis lægen ikke kan sælge praksis, som eksemplet i Struer, overtager Region Midtjylland opgaven for at sikre lægedækning. Oftest vil regionen sende opgaven i udbud, og derfor kan der meget vel være en udbudsklinik på vej til Struer. Hvis regionen ikke kan etablere en udbudsklinik, har regionen i enkelte tilfælde etableret en regionsklinik. En regionsklinik er kendetegnet ved, at de praktiserende læger ansættes i Region Midtjylland og arbejder i regionens bygninger.

Hvad bliver der fra regionens side gjort for at lokke flere praktiserende læger til regionen?

Læger uddannes på universiteter, som jo styres af staten. Regionerne og tidligere amterne har i årtier bedt staten om at øge antallet af lægestuderende på universiteterne, blandt andet med det formål at sikre tilstrækkeligt med læger til almen praksis. Først i de senere år er antallet af studerende øget, og der er tillige startet lægeuddannelse på Aalborg Universitet, og flere hospitaler er inddraget i den praktiske lægeuddannelse. Tillige er der flere uddannelsesstillinger i almen praksis. Disse tiltag vil øge antallet af uddannede praktiserende læger i Region Midtjylland i de kommende år.

Hvorfor er man ikke påbegyndt det arbejde tidligere, så man måske havde undgået at stå i denne situation, hvor der er lægemangel i stort set hele regionen?

I Danmark er der lægemangel i flere lægefaglige specialer på trods af, at antallet af læger er steget markant over de sidste årtier. De stigende antal nyuddannede læger er primært blevet ansat på hospitalerne, som åbenbart har været mere attraktive for de nye læger end arbejdet som praktiserende læge.

Er de omkring 1400 patienter, der er tilknyttet klinikken i Østergade, tjent med en udbudsklinik?

Den lægefaglige kvalitet og service skal være i orden. Hvis det er tilfældet, kan de 1400 patienter i Østergade godt være tjent med en udbudsklinik. Personligt så jeg dog helst, at den lægeklinik indgik i fællesskab i et sundhedshus.

Der har før været bragt kritik af den udbudsklinik, der lige nu ligger på Thyholm. Hvad gør regionen for at undgå lignende situationer med kommende udbudsklinikker?

Region Midtjylland er meget opmærksom på, at nogle udbudsklinikker i Danmark har været præget af meget kortvarige ansættelser af alle personalegrupper, og at det forringer den faglige kvalitet og service.

Er en udbudsklinik eller lignende en god løsning eller en nødløsning?

En udbudsklinik kan meget vel være den bedste, men i andre situationer den dårligste løsning. Det afhænger meget af, hvem der får opgaven og hvilke fagprofessionelle, som arbejder i klinikken.

Kan brugerne af klinikken i Østergade risikere, at lægehuset helt lukker?

I skrivende stund kan det ikke udelukkes, at klinikken i Østergade lukker. Efter min vurdering er der på sigt ikke en fremtid for såkaldt solopraksis, som kun har en læge. De kommende praktiserende læger ønsker at samle sig i fællesskaber med flere læger og andre fagprofessionelle, som kan give faglig og administrativ støtte i dagligdagen.

Flere praktiserende læger har tidligere udtalt, at praktiserende læger overtager flere og flere opgaver samtidig med, at de får mindre og mindre tid til patienterne. Kan det have noget at gøre med at klinikkerne er svære at afsætte?

De praktiserende læger har overtaget nye opgaver, men samtidig afgivet andre til hospitalerne eller til praktiserende speciallæger. Samtidig har de praktiserende læger fået bedre mulighed for at ansætte og lønne andre faggrupper, for eksempel sygeplejersker, som kan aflaste i hverdagen. Efter min vurdering skal de praktiserende læger blive endnu bedre til at flytte opgaver til andre faggrupper. Den omstilling er nemmest at gennemføre i et stort lægehus med mange læger eller et sundhedshus, som drives af regionen.

Hvad skal der til for at få flere praktiserende læger til området?

Region Midtjylland skal i samarbejde med kommunerne og de praktiserende læger etablere nye og udbygge eksisterende sundhedshuse, hvor endnu flere sundhedsopgaver kan løses i det såkaldte nære sundhedsvæsen. I forhold til Struer vil jeg foreslå, at de praktiserende læger i nærområdet, byrådsrepræsentanter og repræsentanter fra regionsrådet inklusive embedsmænd med viden på området mødes til en dialog om, hvordan vi i fællesskab skaber en stabil fremtidig lægedækning i området.

Bliver der kigget på tiltag, der kan gøre forholdene som praktiserende læge i mindre beboede områder mere gunstige?

Der har gennem årene været forskellige forslag til at forbedre lærerekrutteringen til de mindre befolkede områder. Det har blandt andet været drøftet i forbindelse med overenskomstforhandlinger, og drøftes ofte i flere af regionsrådets udvalg. Indtil videre har forslagene primært drejet sig om mere løn til de praktiserende læger i disse områder. Løn som drivkraft til forandring udgør et dilemma, for i virkeligheden burde ekstra løn måske i stedet forbeholdes praktiserende læger i socialt svært belastede områder i storbyerne. Personligt er jeg overbevist om, at etablering af sundhedshuse med blandt andet praktiserende læger, ambulante hospitalsfunktioner og private sundhedsaktører er den bedste løsning på sigt. Konkret er mit forslag for Struer, at kommunen, praktiserende læger og regionen i fællesskab laver en plan, hvor alle sundhedsfaglige samles i samme bygningsmasse indenfor en overskuelig fremtid. Det kræver en anlægsinvestering fra såvel region som kommune, men det har været gennemført med succes andre steder i Region Midtjylland.

Annonce

De stigende antal nyuddannede læger er primært blevet ansat på hospitalerne, som åbenbart har været mere attraktive for de nye læger end at arbejde som praktiserende læge.

Christian Møller-Nielsen (V), formand for samarbejdsudvalg for almen praksis i Region Midt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Mobiltelefonen afslørede 31 hash-kunder

Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

112

Rumæner anholdt for pant-bedrageri

Annonce