Annonce
Holstebro

Hvor skal pengene til at udvikle byen komme fra?

I 2021 bliver den 70.000 kvadratmeter store sygehusgrund ledig, og det er den direkte anledning til, at Færchfonden og Holstebro Kommune har taget hul på en visionær plan for byens udvikling. Der er tale om milliardinvesteringer, som kommer til at strække sig over de næste 50 år, og som vil kræve penge udefra - fra pensionskasser, private investorer og fonde. Foto: Morten Stricker
Det er en ambitiøs plan for byudviklingen i Holstebro, som arkitekter lige nu tegner stregerne til. Alene på sygehusgrunden skal der investeres i omegnen af én milliard kroner. Men projektet er realistisk, mener borgmesteren.

Holstebro: Holstebro midtby skal have en helt anden fysik, end den har i dag, hvis byen fortsat skal kunne tiltrække virksomheder, bevare sin detailhandel og være et sted, hvor folk synes, det er rart at leve og bo.

Set over de næste 50 år foreslår arkitekter, som igennem flere måneder har arbejdet med byudviklingen i Holstebro, at bilerne sendes helt ud for af byen - ud i nye parkeringshuse, som bygges ved den indre ringvej. De mange frigjorte kvadratmeter i midtbyen skal i stedet bruges til boliger, grønne oaser og pladser, der indbyder til aktiviteter, men også rolige zoner, hvor der sker ingenting.

Det største enkeltstående projekt er opførelsen af 450-500 boliger til unge, børnefamilier og ældre på sygehusgrunden. Det vil løbe over de næste 10-20 år og koste cirka én milliard kroner, vurderer Jesper Larsen, direktør for Holstebro Udvikling, som har fået opgaven med at samle de bedste forslag fra arkitekterne i en masterplan for byen, som skal ligge klar i starten af 2020.

Er det realistisk at rejse så mange penge, set i lyset af at investorerne jo ikke ligefrem stod i kø ude på Slagterigrunden?

- Ja, set i lyset af den rapport, vi har fået lavet. Der kommer til at mangle 1000 boliger i midtbyen indenfor få år, og her er der rigtig god grund til at starte på sygehusgrunden, fordi mulighederne for yderligere boliger i midtbyen slet ikke kan opfylde det behov, siger Jesper Larsen.

Det er en ambitiøs plan, men Holstebro Kommune har ikke nogen stor kassebeholdning, så hvor skal pengene komme fra?

- Kvaliteten af sygehusprojektet er så god, at det er realistisk at tiltrække pensionskasser og investorer. Men jeg tror også, der er muligheder for at søge fonde, blandt andet til genslyngningen af åen. Men kigger vi langt ud i fremtiden, så kommer vi (Holstebro Kommune, red.) også til at putte penge i byudvikling, siger borgmester H.C. Østerby (S), der også tror på nye privat-offentlige partnerskaber, hvor ejendomsbesiddere, butikker, kommune sammen arbejder på at skabe mere liv i bymidten.

Noget af det første, som borgmesteren gerne tager fat på, er at aktivere de tomme butikslejemål i gågaden. Blandt de forslag, der blev præsenteret på et offentligt møde i Black Box mandag aften, er at omdanne butikker til værksteder for kunstnere, som kan leje sig ind i en periode. De kunne også anvendes til genbrugsmarkeder og andre socioøkonomiske virksomheder.

Team Vandkunsten fra København, der vandt arkitektkonkurrencen, vil bruge de kommende måneder til at udarbejde en endelig helhedsplan for udviklingen og udbygningen af Holstebro midtby. Det sker med udgangspunkt i vinderforslaget plus det bedste fra de to andre forslag. Herefter sker der en politisk behandling med blandt andet en ny kommuneplan og nye eller reviderede lokalplaner. Det sker, før nye byggeprojekter og andet går i gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

16-årig sigtet for salg af kokain

112

Autocamper tog udhænget

Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

112

68-årig på tyvetogt

112

Klip og sigtelse for narkokørsel

Annonce