Debat

Hvor dybt stikker Socialdemokratiets nye udlændingepolitik?

Fremmede: Af den offentlige debat fremgår det, at Socialdemokratiet har vraget de Radikale for i stedet at tilslutte sig Dansk Folkepartis udlændingepolitik. Det er grundlæggende godt. Og derfor har vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig hilst S-formand Mette Frederiksens nye kurs velkommen. Det trækker i den rigtige retning – og det er godt for Danmark.

Men jeg må nu tilstå, at jeg kan blive ramt af tvivl om, hvorvidt vi reelt kan stole på Socialdemokraternes kursskifte. Og her tænker jeg ikke kun på de dele af den stramme udlændingepolitik, som Mette Frederiksen åbent siger, hun ikke vil følge - integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet. Nej, jeg tænker på hendes bagland.

Gang på gang viser det sig nemlig, at lokale S-folk med indignation og dirrende stemmeføring tager til genmæle imod stramningerne. Socialdemokratiet synes i dag at være i dyb splittelse og uenighed. Det oplevede jeg ikke mindst, da jeg for nylig deltog i en debat med S-kandidat David Trads, der jo altid har vrænget på næsen af DF’s udlændingepolitik. Men nu er han kandidat til Folketinget og tilslutter sig derfor Mette Frederiksens nye kurs. Det er sikkert klogt. Men mødet i Egedal afslørede, at lige så enig David Trads i dag siger, han er med Mette Frederiksen, ja ligeså uenige er de i hans bagland. De er meget mere enige med den David Trads, der gjaldt, inden han blev folketingskandidat og lærte at tale formanden efter munden. Fra Aarhus mindes jeg også en bekymret lokalformand, der under vedtagelsen af S-kursskiftet forklarede, at ”mange medlemmer er sure over, at Socialdemokraterne lægger stemmer til den blå grovfil over for flygtninge”. Fra Gladsaxe berettedes det, at ”ellers trofaste socialdemokrater dropper medlemskabet.” Samme melding lød fra Frederiksberg, mens man fra Lolland kunne høre kredsformand Ejvind Heinecke hvæse om den nye S-politiks ”racistiske undertoner.” Så – hvor meget magt har de lokale socialdemokrater på Lolland eller i Aarhus, Gladsaxe og Frederiksberg?

Endda helt inde i folketingsgruppen har de lokale protestrøster fået vigtige ambassadører i skikkelse af Mette Gjerskov, Yildiz Akdogan og Daniel Toft Jakobsen. De følger ikke Mette Frederiksens nye linje. Og de har opbakning fra de lokale socialdemokrater i både Roskilde, Brønshøj og Favrskov.

Udover de utilfredse røster fra socialdemokratiske bagland er der selvsagt de fire støttepartier – SF, Alternativet, de Radikale og Enhedslisten – som også ligger milevidt fra, hvad Socialdemokratiet synes at sige. Men hvor meget magt får de, hvis først Mette Frederiksen sætter sig i statsministeriet? Jeg har ingen grund til at mistro Socialdemokratiets formand. Men jeg bekymrer mig for de folk, der omgiver hende.

Kan vi regne med Mette Frederiksen?

Morten Messerschmidt
0/0
Annonce
Læserbrev

Sundhed. Selvfølgelig skal AUH fortsat tilbyde hjemmedialyse

Leder For abonnenter

Kan man drukne i kulturelle tilbud?

Læserbrev

Skoler. S-forslag om frie skoler er et skridt på vejen – men i den forkerte retning

Leder For abonnenter

Kan man stemme forkert?

Det er bestemt ikke altid let at have fremmed baggrund i dette land. Når valgdeltagelsen er lav for beboere i særlige boligområder og med anden etniske baggrund, så bliver det udlagt som et demokratisk problem. Når de samme mennesker så benytter deres demokratiske mulighed for at sætte et kryds, får de skudt i skoene, at de er blevet mobiliseret i blandt andet moskeerne til at stemme, og at der er derfor, at de i høj grad har stemt på De Radikale og Enhedslisten. Lad os nu bare minde om, at vi her i landet har hemmelige afstemninger. Ingen ved, hvad du og jeg stemmer, og ingen ved, hvem der har stemt hvad og hvorfor. At flere danskere med indvandrerbaggrund nu benytter sig af deres demokratiske rettigheder, er kun godt, og at etniske danskere i de sociale boligområder har valgt at stemme på partier, som de mener forsvarer deres interesser, er da kun lige efter bogen. Det havde alt andet lige været underligt, hvis de havde stemt anderledes - og hvis fænomener som Paludan og Nye Borgerlige ikke også skulle kunne få danskere med indvandrerbaggrund til at gå til stemmeurnerne. Man kan ikke først opfordre folk til at stemme, hvorefter man påstår, at de har stemt forkert. Der er i Danmark en lang og ganske forstandig tradition for ikke at blande religion og politik sammen, og er der vitterligt foregået en mobilisering af stemmer til fordel for bestemte partier i moskeer, så må man naturligvis tage det alvorligt og kunne debattere det. Men umiddelbart virker det som en langt større trussel mod demokratiet, at der er områder i landet, hvor politikere fra bestemte partier ikke kan færdes uden et større opbud af sikkerhedsvagter. At der nogle steder i landet er blevet afholdt vælgermøder, hvor kun enkelte partier - og alle fra den samme politiske blok - er blevet inviteret, og at bestemte partier oplever at deres valgplakater bliver udsat for hærværk. Det er uacceptabelt. Men at flere folk stemmer, det kan man kun blive i glad i klaphatten over.

Læserbrev

Konservative. Tak for jeres støtte - og god sommer

Leder For abonnenter

Er det nu en mandekamp

Læserbrev

Gødning. Alle taler om klimaet – Landbruget gør noget ved det

Læserbrev

Indvandring. Hellere tillid end vrede og angst

Annonce