Annonce
Debat

Hvis du kender en 3F'er, så giv bare vedkommende nogle lussinger - du må godt

Erland Rasmussen. Privatfoto

Læserbrev: Så er den gal igen. Skufferne klaprer i de borgerlige jammerkommoder. En ingeniør ansat som bagageportør er af arbejdskammerater blevet truet til at melde sig ind i 3F.

Det er, forstås, et voldsomt overgreb, som kræver politisk indgreb, helst ny lovgivning. Noget skal gøres ved denne undertrykkende adfærd.

Og tanken om lovgivning er ikke ny. Da konflikten om Restaurant Vejlegården i 2012 var på sit højeste, fremkom Venstre (Tørnæs) og DF (Bøgsted) med et forslag, som ville have væltet det danske arbejdsmarked.

Da dommen blev afsagt i arbejdsretten, faldt interessen for Vejlegården omgående, sagen blev puttet væk, og DF skiftede til det socialdemokratiske spor.

Men nu kører medierne så igen i en veltilrettelagt kampagne med TV 2, BT og Berlingske i spidsen.

Torsdag 19. september var det så Peter Orry (lederen "Mange svigter vikaren i lufthavnen" i VAF, Horsens Folkeblad og Fredericia Dagblad, red.), som godt kunne forstå, at vikaren havde sygemeldt sig og ellers skammede 3F ud.

Den truende 3F'er Michael Marstrand fortalte sin version om en provokerende ingeniør/vikar. Understreget af den meget sigende kommentar: "Jeg er ikke fra Holte, jeg er fra Amager".

Mens dette foregik under stærk forargelse, dukkede en anden historie op. Den er ikke omtalt i medierne, kun i Fagbladet 3F. En restauratør i Ebeltoft tildelte en 51-årig servitrice en lussing og klemte hendes arm, så hun gik knæ.

Politiet undersøgte sagen, restauratøren tilstod, sagen var klar. Men anklagemyndigheden undlod at rejse tiltale, fordi den forurettede ikke havde fået mén og det i øvrigt ikke ville se godt ud på overfaldsmandens straffeattest.

Det er en rædselsfuld beslutning, som sætter det danske retssamfund tilbage til 1800-tallet, hvor tyende må straffes korporligt.

Anklagemyndighedens adfærd står i stærk kontrast til dommen, som blev tildelt den slovakiske advokat, som gav den tidligere justitsministers kæreste en kindhest.

Advokaten sad varetægtsfængslet i 51 dage (!) og endte med 30 dages ubetinget fængsel i højesteret efter en bagatel-episode, som der er massevis i nattelivet hver weekend, og hvor politiet stille og roligt mægler, eller parterne går hver til sit.

Der er forskel på Jørgen Hattemager og kong Salomon.

Læren af dette er, at man gerne må slå en 3F-ansat, bare ikke for hårdt, men du må ikke slå en ministers kæreste. Ikke engang en lille smule.

Og hvis du er 3F'er og presser en "kollega" til at flytte fagforening, så er du hjemfalden til straf i den borgerlige presse.

Så hvis du kender en 3F'er, så giv bare vedkommende nogle lussinger - du må godt.

Annonce
Der er forskel på Jørgen Hattemager og kong Salomon.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce