Annonce
112

Forældrene til ni-årig pige i voldtægtssag: - Hvis det er svært at tale om, så kan du skrive det på en seddel

Da datteren, der havde aftalt, at hun skulle overvære en venindens fodboldkamp ikke dukkede op til aftalte tid den 13. juni, sendte moren en besked til venindens mor. Svaret tilbage var dog, at den ni-årige pige var gået for lang tid siden. Arkivfoto.
Forældrene til den ni-årige pige vidnede i retten om voldtægtssagen fra Vinderup. - Jeg siger, at hvis det er svært at tale om, så kan du skrive det på en seddel, fortalte moren. Hun får to sedler retur.

Holstebro/Vinderup: Hvorfor opdagede de ikke, at der var sket noget med deres datter?

Det spørgsmål har forældrene til den ni-årige pige i sagen om voldtægt og frihedsberøvelse også stillet sig selv flere gange.

Fra at datteren den 13. juni kom for sent hjem om aftenen, og til skolen ringer til forældrene den 18. juni, har de ingen anelse om, hvad der er sket.

Men datteren sagde intet.

Og de koblede ikke hendes sene hjemkomst sammen med, at pigen, som anklagemyndigheden hævder, er blevet lokket ind i en bil, kørt til Mors, hvor hun er blevet voldtaget, før hun bliver kørt til Vinderup igen og sat af, af den 35-årige tiltalte mand i sagen.

- Vi havde en aftale om, at hun skulle være hjemme klokken 20, fortalte faren til pigen, da han tirsdag vidnede i sagen.

Da datteren, der havde aftalt, at hun skulle overvære en venindens fodboldkamp ikke dukkede op til aftalte tid den 13. juni, sendte moren en besked til venindens mor. Svaret tilbage var dog, at den ni-årige pige var gået for lang tid siden.

- Jeg var på vej ud for at lede efter hende, da hun kom hjem, forklarede moren i retten.

Annonce

Går i panik

Moren kunne godt se, at pigen havde grædt. Men datteren sagde intet. Blot at hun var faret vild, og derfor var kommet senere hjem.

Med eftertidens viden i baghovedet, så var der sikkert ting, som forældrene ville have tolket anderledes i dag.

Men forældrene gjorde ikke mere ved sagen, før skolen fem dage senere ringer til faren og fortæller om det opkald, som skolen havde fået samme dag, fra en person, der havde set deres datter stige ind i en bil.

Faren konfronterer datteren med oplysningerne, da hun kommer hjem fra skole den mandag eftermiddag.

- Hun går i panik. Hun vil ikke tale om det, siger faren.

Pigen bekræfter dog, at hun har været i en fremmed bil.

Da moren kommer hjem, sætter hun sig sammen med pigen i køkkenet. De holder om hinanden, men pigen vil stadig ikke tale om det.

Ifølge moren siger datteren: "Det kan du jo gætte dig til."

- Jeg siger, at hvis hun har svært ved at tale om det, så kan hun skrive det på en seddel, forklarede moren i retten.

Moren får to sedler. På den ene står der: "Han spurgte, om jeg kendte sådan nogle voksne, der godt kan lide at have sex med børn."

Kort efter kommer politiet, og sagen begynder at tage fart.

Efter omstændighederne

Et år efter sagen begyndte, har offeret det "efter omstændighederne godt", som faren udtrykker det.

Hun er sådan set glad.

Men hun er stadig mærket af sagen. Hun tør ikke længere køre alene i skole eller hjem igen. Hver gang hun skal hjem, skal hun følges hjem.

- Hun kan ikke lide, hvis der holder fremmede biler på vejen, fortæller faren.

Den ni-årige pige er blevet videoafhørt i mere end tre timer. Hendes forklaring blev også afspillet i retten tirsdag, men den del foregik på grund af pigens alder for lukkede døre.

Sagen fortsætter onsdag - og der forventes en dom i sagen den 8. juli.

Den sigtede mand nægter sig skyldig.

Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce