Annonce
Erhverv

Hvis alle følger Jyske Bank: 160.000 kan få negative renter

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jyske Bank vil lægge en negativ rente på opsparinger over 750.000 kroner fra 1. december.

Hvis alle pengeinstitutter i Danmark fulgte i hælene på Jyske Bank og indførte negative renter på kontante formuer over 750.000 kroner, ville tusindvis af danskere blive ramt.

163.542 personer har en kontant formue på over 750.000 kroner stående i banken. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, der er fra 2017.

Billedet kan dermed have ændret sig siden. Samtidig er der det forbehold, at den enkelte kan have sine penge fordelt på flere banker.

Hvis en person med en formue på 800.000 kroner eksempelvis har fordelt den ligeligt i to banker, vil vedkommende dermed ikke blive omfattet af de negative renter på formuer for over 750.000.

Jyske Bank har fredag varslet, at banken fra december vil indføre en negativ rente på private kunders opsparinger på minus 0,75 procent, hvis der står mere end 750.000 kroner på kontoen.

Banken vil af konkurrencemæssige årsager ikke oplyse, hvor mange kunder der bliver ramt af de negative renter.

Jyske Banks ordførende direktør, Anders Dam, fortæller, at banken vil gå i dialog med de berørte kunder, som vil blive præsenteret for muligheder for at undgå negative renter.

Han vil ikke konkret fortælle, hvilke muligheder der er tale om.

Jyske Bank er ikke den eneste bank, der har indført negative renter på private bankkunders opsparinger.

Sydbank har indført renter for opsparinger over 7,5 millioner kroner, mens SEB, der i Danmark primært er henvendt mod meget velhavende kunder og virksomheder, også har lagt negative renter på opsparinger.

Flere andre banker - blandt andet Spar Nord og Ringkjøbing Landbobank - har udtalt, at de følger situation tæt, og at negative renter på privatkonti kan blive en realitet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce