Annonce
Kultur

Hvilke stel husker du?: Tallerkener og tekander, der skaber minder

Ursula-stellet er fra 1991. Det er opkaldt efter keramikeren, der skabte det: Ursula Munch-Petersen. Foto: Brian Buchard
Kopper kan mere end at indeholde varme væsker. De indholder minder, personlighed og kulturhistorie. Det skriver forfatter og designkritiker Lars Hedebo Olsen om i sin nyeste bog, der handler om 20 danske stel og om os, der bruger dem.

Måske er det berøringen af porcelæn mod huden, smagsoplevelsen, selskabet eller det æstetiske og funktionelle design. Uanset hvad, er der mange af os, der husker farmødre, fødselsdagskager og fester, når vi igen sidder med samme kop eller kaffekande i hånden mange år senere.

Forfatter og designkritiker ved Politiken Lars Hedebo Olsen har skrevet bogen ”Danske Stel - fra blå blomster til grov glasur”, som også er en udstilling på Clay. Den viser, at stel både er designhistorie, kulturhistorie og personlige historier. Vi dykker ned i tre af fortællingerne sammen med forfatteren.

Flora Danica

- Flora Danica er det mindst folkelige stel. Det er megadekoreret, det er virkelig smukt, og så er det så dyrt, at ingen af os nogensinde får fingrene i det, siger Lars Hedebo Olsen om stellet, der er det eneste stel fra den kongelige porcelænsfabrik, der stadig bliver malet i Danmark.

I Glostrup sidder porcelænsmalerne og skaber omkring 1200 steldele af Flora Danica hvert år, så der findes alligevel mennesker, der har råd til at købe det kostbare stel, der blev skabt i slutningen af 1700-tallet formentlig som en forsoningsgave til den russiske kejserinde Katarina, men som var så lang tid undervejs, at den botanik- og keramikinteresserede kejserinde døde, inden stellet kunne sejles af sted.

Flora Danica er på den måde et godt eksempel på, at porcelæn og stel var noget, der oprindeligt kun blev skabt til de kongelige, de adelige og borgerskabet. Som med så mange andre ting er traditioner, mode og levemåder sivet ned gennem samfundslagene. Det gælder også stel. Den kongelige porcelænsfabrik - nu Royal Copenhagen - blev grundlagt i 1775, og dengang bestilte de, der havde råd, komplette stel med tallerkener, fade og terriner til mange personer. Det var ikke muligt at købe en enkelt kop eller et æggebæger og samle sammen over tid. Ifølge Lars Hedebo Olsen opstod der dog med tiden kollektioner af stel, og på herregårde og ved hoffet blev servicepersonalet inspireret af opdækningerne og begyndte selv at samle. Og det blev bredt ud til store dele af befolkningen.

- Der var mange - især kvinder - der op gennem det 20. århundrede samlede på et stel fra konfirmationen. Men med tiden blev det klassiske stel udvandet. Nu samler man også steldele, men på en anden måde, hvor man sampler - altså blander og mikser sit eget udtryk fra forskellige stel, og blandet med Hay og Ikea, siger han.

Flora Danica var et enormt projekt, der blev betalt af kongehuset. Men hvem der fik idéen til det, er usikkert. Det, man ved, er, at der i 1790 blev bragt et eksemplar af første bind af bogværket ”Flora Danica” fra Christiansborg til porcelænsfabrikken. Flora Danica-illustrationerne blev kopieret en til en over på porcelænet, og de latinske navne på planterne blev skrevet på bagsiden. Man gik ikke på kompromis med de videnskabelige tegninger, selv om de passede dårligt til porcelænskopperne eller kanderne. Stellet, der aldrig kom til Rusland, blev, og bliver stadig, benyttet af det danske kongehus. Og på Rosenborg Slot kan man se en stor del af det udstillet.

Flora Danica-stellet er det mest eksklusive, der er kommet ud fra en danske porcelænsfabrik. Stellet blev begyndt i 1790 og var formentligt tænkt som en forsoningsgave til en russisk kejserinde, men hun døde, inden stellet blev færdigt. Det er gennem tiden blevet brugt af kongehuset. Flora Danica er stadig i produktion og bliver som det eneste stel fra Royal Copenhagen håndmalet i Danmark. Foto: Brian Buchard

Porcelænsdelene med mælkebøtter og mosetroldurt, valmuer og andre vildtvoksende danske planter bliver som nævnt stadig produceret. Det var ude af produktion mellem 1803 og 1863, men har ikke været stoppet siden. Det bliver først malet, når en del er bestilt, og der bliver dekoreret mellem 1200 og 1300 dele om året i Glostrup.

Flora Danica-stellet er det mest eksklusive, der er kommet ud fra en danske porcelænsfabrik. Stellet blev begyndt i 1790 og var formentligt tænkt som en forsoningsgave til en russisk kejserinde, men hun døde, inden stellet blev færdigt. Det er gennem tiden blevet brugt af kongehuset. Flora Danica er stadig i produktion og bliver som det eneste stel fra Royal Copenhagen håndmalet i Danmark. Foto: Brian Buchard

- Det er det eneste stel fra Royal Copenhagen, der stadig bliver håndmalet i Danmark. Det musselmalede, Blå Blomst og resten af stellene bliver fremstillet og malet i Asien. Det er lidt ærgerligt, at vi ikke har været bedre til at beholde og passe på produktionen af dansk design, siger Lars Hedebo Olsen, der forresten altid bliver mindet om sin moster, når han ser Flora Danica-stellet - for hun malede selv porcelæn og gav den gas med blomsterrankerne.

Annonce

Blåkant

Lars Hedebo Olsen har et blik for design og stel, så når han ser ”Matador”, lægger han mærke til detaljer, de fleste af os ikke har set. I bankdirektørens stuer bliver der drukket kaffe af kongeligt porcelæn, men i køkkenet må kokkepigen Laura hælde sin kaffe på kopper af fajance; stentøj, der er lidt mere porøst end porcelæn, og derfor ikke holder lige så længe.

Den blå farve er meget populær på danske stel. Og der er mange, der mikser de forskellige blå og hvide stel, fordi de passer sammen på tværs af stel og på tværs af tid

Lars Hedebo Olsen, forfatter

- Det var ligesom hos min mormor og morfar, der ikke var velhavende. De havde også stel af fajance. Nogle tynde og billige kopper, men som de elskede og passede på, fordi det var dem de havde, siger forfatteren.

I midten af 1960’erne kom et arkitekttegnet fajancestel fra Royal Copenhagen, der tidligere var blevet opkøbt af fajancefabrikken Aluminia. Fajancen var blågrå under den fede, gennemsigtige glasur, og alle delene var dekoreret med en helt enkel blå kant. Blåkant tegnet af Grethe Meyer, blev fra starten et voldsomt populært stel.

Blåkant er skabt af Grethe Meyer. Det er arkitekttegnet fajance, som er lavet så praktisk og funktionelt som muligt. Alle delene kan stables, selv kaffe og tekanderne, så det fylder mindst muligt i køkkenskabene. Foto: Brian Buchard

- Hun gik til stellet på en meget videnskabelig og saglig måde, og hun tegnede i lang tid, før hun satte medarbejderne på den kongelige porcelænsfabrik i gang. Det skulle være funktionelt, praktisk og være god klassisk dansk smag ligesom Børge Mogensen-møbler, siger Lars Hedebo Olesen.

Grethe Meyer skabte en fordybning under kanten på de dybe tallerkener, så man nemt kunne bære dem til bordet. Hun sørgede for, at alt, selv te- og kaffekander, kunne stables og dermed fylde så lidt som muligt i køkkenskabene. Grethe Meyer var selv enlig mor i en lille lejlighed og opfyldte sine egne behov for et pladsbesparende stel, da hun tegnede Blåkant.

- Men det løb måske lidt af med hende undervejs, for omfanget af steldele blev enormt. Og køber man tallerkener på et loppemarked, er det ikke sikkert, de passer i størrelsen til dem, man har, fordi det er lavet i så mange dele, at det er helt umuligt at overskue, siger designkritikeren, der selv sætter den store salatskål fra Blåkant-stellet på bordet, når han dækker op til middagsselskab.

Han supplerer den med blomstrende skåle fra Sydfrankrig, et arvet fad og musselmalede tallerkener. Alle ting, der har hver deres historie for ham. Men det er også ting, der har en designmæssig reference til hinanden. For den blå kant, der er malet af den kvindelige arkitekt, refererer til den blå farve, som vi kender fra det musselmalede porcelæn og fra Blå Blomst-stellet, og på den måde trækker det tråde til de to første stel, der blev skabt i Danmark.

Grethe Meyers arkitekttegnede Blåkant er helt enkelt og stilrent i sin form. Låget på kanden er nærmest gemt nede i kanden, så det ikke forstyrrer. Det gør også kanderne praktiske at stable og nemme at finde plads til i køkkenet. Foto: Brian Buchard

- Den blå farve er meget populær på danske stel. Og der er mange, der mikser de forskellige blå og hvide stel, fordi de passer sammen på tværs af stel og på tværs af tid, siger Lars Hedebo Olsen. Blåkant gik ud af produktion ved Royal Copenhagen, men er i dag genoptaget hos Bodum, der dog producerer stellet i porcelæn og ikke fajance.

Annonce

Ursula

Det farverige og overdrevne Ursula-stel, skabt af keramikeren Ursula Munch-Petersen, er alt det modsatte af det stringente Blåkant.

”Da hun udviklede stellet,” skriver Lars Hedebo Olsen i sin bog, ”var det efter en periode , hvor man havde skruet så kraftigt ned for farveholdningen, at selv den lille, smalle streg på Blåkant-stellet syntes dristig.”

Ursula-stellet er fra 1991. Det er opkaldt efter keramikeren, der skabte det: Ursula Munch-Petersen. Foto: Brian Buchard

Faktisk var stellet så farverigt og snedigt udtænkt, at det ikke var muligt at købe alle dele af stellet i samme farve. Man var altså nødt til at mikse de grønne, gule, blå og hvide dele med hinanden, hvis man ville dække et helt bord med Ursula-stellet.

Men det er ikke kun på farveholdningen, at Ursula Munch-Peteresen gjorde op med de stringente og funktionelle stel. Også formen er overdreven, kanderne har fået store næb i stedet for en diskret tud, og hankene er kæmpe og formet, så man ikke kan lade være med at tage fat i dem. Tallerkenerne er ovale, og nogle af dem kan også bruges som låg. Og tekanden har en helt skulpturel form.

- Det er så cool, siger Lars Hedebo Olsen, der ikke kan skjule sin begejstring for 90’er-stellet, som han kalder lige så genkendeligt design som PH-lamper og Arne Jacobsens stabelstole, som Myren eller Syveren.

- Vi har en ret stærk designtradition i Danmark. Vi har allesammen PH-lamper og træstole, der ligner hinanden. Og vi indretter os med mange af de samme ting i vores hjem, som vi opholder os meget i her i Norden. Men når vi dækker bord, så er det individuelt. Så adskiller vi os og viser, hvem vi er. Det er derfor, det er så interessant med stel, og hvordan vi bruger dem. Det er også noget, vi samles om, når vi besøger hinanden og drikker kaffe eller spiser sammen, og måske er det derfor, det er så mindeskabende, fordi det er der, der opstår mindeværdige situationer, siger han.

I bogen skriver Lars Hedebo Olsen, at ”Ursula-stellet er dansk design, når det er bedst, for det er skabt til at blive brugt, og det er tænkt som et både smukt og underholdende indslag i almindelige mennesker dagligdag.”

Selv har han en orange tekande med en stor tud og en kantet hank, og hver gang han laver en kop te, tænker han på keramikeren Ursula Munch-Petersen.

Læs og se ”Danske Stel”

Bogen ”Danske stel - fra blå blomster til grov glasur” er udkommet på Strandberg Publishing.

Den handler om 20 forskellige danske stel fra det første musselmalede fra 1775 til det nye Hav-stel fra 2019.

Bogen er skrevet af Lars Hedebo Olsen, der er designkritiker på Politiken samt forfatter til flere bøger om dansk design. For eksempel ”Bjørn Wiinblad - en livs kunstner”, ”Kay Bojesen” og ”Børge Mogensen”.

Udstillingen ”Danske stel - fra yndige blomster til grov glasur” kan opleves på keramikmuseet Clay frem til 15. maj 2022. Den udstiller de samme 20 stel, som Lars Hedebo Olsen beskriver i bogen.

Clay hjalp forfatteren med at finde stellene frem fra arkiverne, da han skulle nærstudere dem og få dem fotograferet til bogen.

Se mere om udstillingen på claymuseum.dk.

Lars Hedebo Olsens ”Danske Stel - fra blå blomster til grove glasurer” udkom i efteråret 2021 på Strandberg Publishing. Foto: Bogens forside
”Danske Stel” er også en udstilling på keramikmuseet Clay i Middelfart. Den kan ses frem til maj 2022. Her er det Karen Kjældgård-Larsens design: stellet Blå Mega Riflet fra 2000. Til udstillingen har hun dekoreret et podie med et megamussel-mønster. Foto: Sylvain Deleu.


Annonce
Struer

Heidis prøve var "atypisk": - Jeg har fået at vide, at det må være Omikron

Danmark

Mandagens coronatal: 7146 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sport For abonnenter

Uhrenholt efter første kamp som cheftræner-vikar: - Jeg er aldrig tilfreds når vi taber

Sport For abonnenter

Genlæs livebloggen og se videoanalysen: Målmænd og angrebsfejl kostede TTH dyrt

Erhverv

26-årig har åbnet egen salon: - Det begyndte med, at jeg klippede min mormor

Sport For abonnenter

Karakterbogen: Begge målmænd dumpede i solid forsvarspræstation

Norsk forsker kalder Omikron det bedste, vi kunne håbe på: Vil med tiden sidestilles med influenza

Holstebro For abonnenter

Virksomhederne må godt kræve coronapas af medarbejderne - men ikke alle gør det: - Jeg vil ikke rende rundt og lege corona-politi

Kultur

Det var ikke for sjov: De ville pumpe Venø Bugt tør for vand

Holstebro

Randi måtte vente med sin syge dreng i køen til PCR-test i 45 minutter: Nu har testcentret fundet akut løsning

Ekspert anbefaler nedlukning - lige nu: Omikron vil være dominerende inden nytår

Holstebro

Østerby kræver mere testkapacitet: Det er her vi har smitten

Erhverv For abonnenter

Her er Birns nye direktør: Far til fem og har aldrig været på jernstøberiet

Holstebro

Mandagens corona-tal er nedslående nyt: Mejdal Sogn er kedelig nummer tre, og Holstebro Kommune har det højeste smittetryk på det jyske fastland

Annonce