Annonce
Mad og drikke

Hvidvin med smæk på smagen og høj syre

2018 Sauvignon Blanc ReservaSanta Carolina, Valle del Leyda, ChileRema 1000: 50 kroner (13 procent)Lys i glasset - det skal man ikke lade sig skuffe af. Duften er påtrængende med letgenkendelige sauvignon blanc-aromaer af solbærblade og hyldeblomst tilsat et skvæt citronsaft. Stikkelsbær, bitre solbær, urter og citrus i smagen og en lille cremethed i mundfornemmelsen. Syren er høj, men der er balance i vinen på grund af frugtsødmen, og pæn længde på eftersmagen. Alkoholen er heldigvis ikke højere. Med skruelåg. Tre store stjerner.
Sauvignon blanc giver vine med både markant frugt og tydelig syrlighed, men vinbønderne har vide muligheder for at præge vinene i en bestemt retning i både duft og smag. Så hvad kan du bedst lide: En vin med markant og letgenkendelig frugt, eller vin med mere subtile aromaer?

Sommervin: Vinbønder og vinskribenter ynder at tale om terroirets betydning for vinens udtryk; hvilken jordbund har druerne vokset i, hvordan var mikroklimaet i vinmarken, hvordan er vinplanterne i det hele taget dyrket, og huskede vinbonden i øvrigt at konsultere sin månekalender, inden han sprøjtede mod skadedyr?

Meget få taler om kemien inde i druerne. Måske fordi det er vanskeligt at forklare på bagsiden af en flaske vin, og det giver ikke helt de samme romantiske forestillinger om uforanderligheden og det unikke i lige præcis den vinmark og det område, som vinen kommer fra.

Men en vinbonde kan på mange måder påvirke, hvordan vinen i flasken kommer til at dufte og smage - både mens druerne endnu hænger på vinplanterne, og når de er i vineriet, i færd med at blive omdannet til vin. Alene udvalget af industrielt dyrket gær og enzymer, der kan styre gæringen frem til et på forhånd givet resultat og fremme bestemte aromaer i vinen, rummer praktisk talt en videnskab for sig.

Og så er der ting, som er givet på forhånd, når en vinbonde går i gang med at dyrke vinplanter. Hvis man beslutter sig for at plante sauvignon blanc i sin mark, ved man, at det vil give vin med nogle bestemte aromaer, hvis man ikke gør noget for at undertrykke dem.

Annonce

Hvad får du for 50, 100 og 150 kroner?

Sommeren over giver vi anbefalinger af vin til maks. 50, 100 og 150 kroner pr. flaske.

Forstærkende effekt på aromaer

Sauvignon blanc er den ene af forældrene til cabernet sauvignon, der er en naturlig krydsning af den grønne drue og den blå cabernet franc. I begge blå druer finder man typisk aromaer af solbær og grøn peberfrugt, og de kan direkte henføres til to kemiske forbindelser, henholdsvis merkaptometylpentanon (som også findes i en række andre druesorter) og metoxyisobutylpyrazin (som også findes i merlot og carmenere - og i peberfrugt).

Ikke mindst i New Zealand, hvor sauvignon blanc er den klart vigtigste drue for vineksporten, går man op i at finde ud af, hvorledes landets sauvignon blanc-vine adskiller sig i kemisk sammensætning fra vine på samme drue fra andre verdensdele. Der er blevet forsket i druesorten i årtier, og det står klart, at det ikke kun er de enkelte kemiske forbindelser, som har betydning for vinens aromaer og smag, men også blandt andet den forstærkende effekt på aromaerne, som stoffet damascenon har. Det findes i næsten alle vine, og det er blevet bevist, at stoffet i en vin sænker grænsen for, hvornår menneskets lugtesans er i stand til at opfange duften af grøn peberfrugt.

Også her kan vinbonden få indflydelse på den vin, der ender i flasken, for det er muligt at øge mængden af damascenon ved blandt andet at undervande vinplanterne, give druerne skygge og ved at udbløde druerne ved lav temperatur og pumpe mosten over druerne (med undtagelse af orange vin vil det kun være relevant for rødvine).

Lyst til et glas mere

Pladsen her er for trang til mere vinkemi - lad os få noget i glasset. Og det kan lige så godt siges med det samme: Blandt dagens tre vine er det klart den dyreste, der er sjovest at drikke.

Chilenske Santa Carolinas sauvignon blanc er lige efter lærebogen for sauvignon blanc med solbærblade, hyldeblomst, stikkelsbær og citrus. Det er faktisk godt klaret at få alle disse druetypiske aromaer med i en og samme vin, og for virkelig at sætte pris på den, skal man være fan af en vin med tryk på både duft og smag.

Når chileneren smages op mod vinen fra newzealandske Flaxbourne, er newzealænderen en klar vinder på grund af en mere gennemtrængende duft og smag af passionsfrugt (et kendetegn i sauvignon blanc fra Marlborough) og hyldeblomst - vel at mærke uden at vinen bliver tung og flad, fordi den har en balancerende syre.

Men når de to så holdes op mod Domaine des Côtes Blanches’ sancerre, fiser lidt af luften af de oversøiske balloner. For vinen fra Loire opfylder det måske vigtigste krav overhovedet til en vin, man har i glasset: Den skal indbyde til en slurk mere, og så må den gerne være nem at drikke. Sancerren giver netop lyst til mere, fordi den ikke er så massiv i sit udtryk, hverken i duft eller smag, som vinene fra Chile og New Zealand.

Den er, helt enkelt, lettere at drikke.

Se flere bud på god sauvignon blanc her.

2018 Sauvignon BlancFlaxbourne, Marlborough, New ZealandSuperbrugsen: 79,60 kroner (13 procent)Lys i glasset med udtalt svedig duft og nedenunder viser sig krydderurtebed, passionsfrugt og et strejf af hyldeblomst. Der er mere passionsfrugt og hyldeblomst i smagen, og det bidrager til en høj frugtsødme. Frugten står klart i smagen, og på grund af den veldoserede syre, som trækker mundvand, er vinen forholdsvis nem at drikke. Med skruelåg. Fire små stjerner.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce