Annonce
Udland

Hver fjerde rumæner må besørge uden for hjemmet

Over fem millioner rumænere måtte i 2018 uden for hjemmet, hvis efterladenskaberne skulle skylles væk.

Rumænerne har mere travlt end resten af europæerne, når maverne rumler, og trykket skal lettes.

Over en fjerdedel af rumænerne havde nemlig ikke et toilet med skyl i deres bolig i 2018.

Det viser estimerede tal fra Eurostat, der er offentliggjort i anledning af international toiletdag tirsdag.

Faktisk havde 2,1 procent af EU-borgerne ikke skyllende toilet i deres bolig, mens hele 27,7 procent af rumænerne - cirka 5,4 millioner - måtte uden for hjemmet for at klare sagerne med et skyl.

Det var især de østeuropæiske og baltiske lande, der var presset på de sanitære forhold, hvor eksempelvis 15,3 procent og 10,6 procent af bulgarerne og litauerne ikke havde privat porcelænstrone.

Ifølge FN lever 2,4 milliarder mennesker uden adgang til toiletter eller latriner, og over 892 millioner defækerer i det åbne.

Omkring 1000 børn dør dagligt af sygdomme relateret til dårlige sanitære forhold.

Det fik FN til at udnævne den 19. november som international toiletdag tilbage i 2013, efter at singaporeaneren Jack Sim blev kendt under navnet hr. Toilet, fordi han længe havde arbejdet for at forbedre verdens sanitære forhold.

Stort set alle danskere kan sidde godt og sidde længe, hvis tingene er i klemme, men vi presser os kun lige akkurat med i top ti, når det handler om adgang til skylletoilet i eget hjem.

0,4 procent af danskerne må forrette nødtørften uden for hjemmet, mens tæt på nul procent af borgerne i nabolandene Tyskland og Sverige møder samme udfordring.

FN har som det sjette verdensmål, at verdensbefolkningen i 2030 skal have adgang til rent drikkevand og tilstrækkelige sanitære forhold - hvilket blandt andet pointeres med international toiletdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Prisen for teknologivirksomhedernes indtog

Jysk Fynske Medier, som også står bag udgivelsen af denne avis, offentliggør i dag, at koncernen lukker ugeavisen "Vinderup Avis". Lukningen sker som en direkte konsekvens af et faldende annoncemarked, som i flere år været med til at underminere grundlaget for at drive lokal, annoncefinansieret avis. Det er rigtig ærgerligt for lokalsamfundet, når der ikke længere er plads til avisen. Ligesom det er ærgerligt, når isenkræmmeren, bageren eller posthuset lukker på grund af for lav omsætning. Der er ikke noget positivt at sige om lukningen af avisen, som har sine rødder langt tilbage i 1900-tallet. Men for avislæsere og vogtere af det lokale demokrati og den lokale sammenhængskraft er Vinderup heldigvis stadig godt hjulpet. Vinderup ligger lige i smørhullet, hvor to medievirksomheder fortsat driver deres aviser. Dagbladet Holstebro udkommer selvsagt i området, ligesom Skive Folkeblad også interesserer sig for den del af Holstebro Kommune. Desuden kommer de to store ugeaviser Holstebro Onsdag og Skive Folkeblads "Midt på ugen" i området. Så vi kan godt pakke det værste sortsyn på nærdemokratiets vegne lidt til side. Men udviklingen vidner om, at der er sket et skred. Når annonceomsætningen flytter til det digitale område, flytter langt størstedelen desværre også ud af landet. I 2018 stod Google og Facebook alene for 61 procent af den digitale, danske annonceomsætning. Og modsat omsætningen i danske medievirksomheder, bruger Google og Facebook ikke deres penge til at skabe indhold, som styrker demokrati og sammenhængskraft i lokalområdet. Derfor har vi set en massiv konsolidering på ugeavismarkedet gennem flere år. I større byer, hvor der før var flere selvstændige aviser, er der kun en tilbage, og de mindste har det svært. Vinderup Avis udkommer for sidste gang om en uge, men Vinderup er stadig en vigtig del af Holstebro Kommune og en helt selvfølgelig del af dette dagblads dækningsområde.

Annonce