Annonce
Holstebro

Hver fjerde har overvejet at droppe ud af gymnasiet

31 procent af gymnasieeleverne på landsplan har overvejet at droppe ud. På Holstebro Gymnasium har en ud af fire haft de overvejelser. Arkivfoto.
26 procent af eleverne på Holstebro Gymnasium har haft seriøse overvejelser om at stoppe. Ifølge rektor Peter Damgaard Lunde handler det blandt andet om, at eleverne i stigende grad presses af samfundet.

Holstebro: En trivselsmåling fra Undervisningsministeriet viser, at hver fjerde elev på gymnasiet i Holstebro har tænkt på at droppe ud. Selvom gymnasiet ligger bedre end landsgennemsnittet, er det bekymrende læsning for rektor Peter Damgaard Lunde.

- Det er trist, at mange føler sig så pressede, at de overvejer at droppe ud, siger han.

Ifølge rektoren er det de færreste, der ender med at gøre alvor af overvejelserne. Alligevel tager han resultaterne fra undersøgelsen seriøst.

- Vi er meget opmærksomme på trivslen blandt vores elever. Vi forsøger at give dem den bedste oplevelse sammen med deres klasse, og vi prøver at give dem en tæt kobling til studievejlederne, så de kan få snakket om tingene, siger han.

Peter Damgaard Lunde peger på, at et større pres fra samfundet er med til at gøre eleverne usikre på, hvorvidt de skal fortsætte eller droppe ud.

- Der er forventninger om, at man klarer sig godt, tager de rigtige valg og kommer hurtigt videre, så man kan komme ud og gøre sig nyttig på arbejdsmarkedet, og det presser eleverne, siger han.

Annonce

Pres fra karaktererne

En stor del af eleverne på Holstebro Gymnasium svarer i undersøgelsen, at de føler sig pressede i skolen. En af de ting, der presser dem, er karaktererne. Over halvdelen svarer, at de tit eller meget tit føler sig pressede af karaktererne.

Som et forsøg på at hjælpe de unge har Holstebro Gymnasium valgt at give færre karakterer til eleverne i 1.g.

- Der er jo nogle karakterer, som de skal have, men ellers forsøger vi at lægge mere vægt på, hvad man skal arbejde med, fremfor at det hele bliver forankret i et tal, siger Peter Damgaard Lunde.

Derudover mener rektoren, at det er vigtigt at komme væk fra opfattelsen om, at det kun er godt nok, hvis man får 10 eller 12.

- Man skal huske på, at fire eller syv kan være rigtig gode karakterer, hvis man for eksempel har det svært i et fag og måske fik 02 i starten, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forhåbentlig kun forretten

Efter en vinter med regn, regn og regn - blæst, blæst og blæst. Med oversvømmelser både inde i landet ved vandløbene og ude ved kysterne, er der vist ikke mange, der ikke mener, at klima-debatten er relevant. Det kan vist ikke være på et mere passende tidspunkt, at Klimatorium onsdag kunne holde rejsegilde på Østhavnen i Lemvig. Der kommer forhåbentlig til at ske noget i den bygning, som kan blive rammen om klima-løsninger, så man i Lemvig kan vende klima-udfordringer til en gevinst, hvor der skabes arbejdspladser, økonomi og udvikling ved at være centrum for forskning, der kan give øget befolkningstal og gevinster for det lokale erhvervsliv. Det er selvfølgelig for tidligt at konkludere, om Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand lykkes med denne store satsning. Man er så småt i gang med de første projekter, og når Klimatorium står klar til indvielse i august med klima-topmøde og meget andet, så skal det begynde at vise sig, om det virkelig kan lykkes for en af landets mindste kommuner at blive den store aktør på dette område både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, som er ambitionsniveauet. Det er etape 1, der onsdag var rejsegilde på. Det er et halvt Klimatorium, som først og fremmest er arbejdsplads for Lemvig Vand & Spildevands medarbejdere samt kommunale medarbejdere med plads til studerende og udviklere fra private firmaer, som kan låne et skrivebord her, mens man er med i samarbejder. Den anden halvdel - etape 2 - er det, der rent fysisk vil gøre Klimatorium til en succes. Men den skal bygges af en privat investor, og det skal være med private virksomheder som lejere. Det er slet ikke på plads endnu, og dermed kan man slå fast, at drømmen om, at håndværkerne bare kunne fortsætte med næste etape efter indvielsen af den første, ikke bliver en realitet. Men forhåbentlig sker det ikke så længe efter. Ikke bare fordi man kan få overstået byggerodet på Østhavnen. Men også fordi det er etape 2, der virkelig skal sætte gang i de private initiativer, som man håber så meget på, og så Klimatorium ikke blot ender som en flot bygning, der er halvt færdig og med halvfærdigt ambitionsniveau. Etape 1 er godt, men forhåbentlig kun forretten.

Annonce