Annonce
Holstebro

Hver fjerde har overvejet at droppe ud af gymnasiet

31 procent af gymnasieeleverne på landsplan har overvejet at droppe ud. På Holstebro Gymnasium har en ud af fire haft de overvejelser. Arkivfoto.
26 procent af eleverne på Holstebro Gymnasium har haft seriøse overvejelser om at stoppe. Ifølge rektor Peter Damgaard Lunde handler det blandt andet om, at eleverne i stigende grad presses af samfundet.

Holstebro: En trivselsmåling fra Undervisningsministeriet viser, at hver fjerde elev på gymnasiet i Holstebro har tænkt på at droppe ud. Selvom gymnasiet ligger bedre end landsgennemsnittet, er det bekymrende læsning for rektor Peter Damgaard Lunde.

- Det er trist, at mange føler sig så pressede, at de overvejer at droppe ud, siger han.

Ifølge rektoren er det de færreste, der ender med at gøre alvor af overvejelserne. Alligevel tager han resultaterne fra undersøgelsen seriøst.

- Vi er meget opmærksomme på trivslen blandt vores elever. Vi forsøger at give dem den bedste oplevelse sammen med deres klasse, og vi prøver at give dem en tæt kobling til studievejlederne, så de kan få snakket om tingene, siger han.

Peter Damgaard Lunde peger på, at et større pres fra samfundet er med til at gøre eleverne usikre på, hvorvidt de skal fortsætte eller droppe ud.

- Der er forventninger om, at man klarer sig godt, tager de rigtige valg og kommer hurtigt videre, så man kan komme ud og gøre sig nyttig på arbejdsmarkedet, og det presser eleverne, siger han.

Pres fra karaktererne

En stor del af eleverne på Holstebro Gymnasium svarer i undersøgelsen, at de føler sig pressede i skolen. En af de ting, der presser dem, er karaktererne. Over halvdelen svarer, at de tit eller meget tit føler sig pressede af karaktererne.

Som et forsøg på at hjælpe de unge har Holstebro Gymnasium valgt at give færre karakterer til eleverne i 1.g.

- Der er jo nogle karakterer, som de skal have, men ellers forsøger vi at lægge mere vægt på, hvad man skal arbejde med, fremfor at det hele bliver forankret i et tal, siger Peter Damgaard Lunde.

Derudover mener rektoren, at det er vigtigt at komme væk fra opfattelsen om, at det kun er godt nok, hvis man får 10 eller 12.

- Man skal huske på, at fire eller syv kan være rigtig gode karakterer, hvis man for eksempel har det svært i et fag og måske fik 02 i starten, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce