Holstebro

Når du smug-ryger, tænker du over, at du er slave af tobakken: Hvem skal bestemme om elever må ryge i skoletiden?

58-årige Bo Christiansen har røget det meste af sit liv og betaler nu prisen med stærkt nedsat lungefunktion. Han mener, at røgfri skole- og arbejdstid er den helt rigtige vej at gå. Det var netop forbuddet mod at ryge indenfor på skolen, hvor han var pedel, der fik ham til at holde op med at ryge. Foto: Johan Gadegaard
Tidligere var det forældrene, der med en underskrift gav deres barn lov til at gå ned i rygergården på skolen. I dag er beslutningen lagt i hænderne på politikere og skolebestyrelser, og stadig flere indfører ”røgfri skoletid”. Hvor langt skal vi gå for at få færre unge til at starte med at ryge?

Nordvestjylland: Alle røg. Begge hans forældre, alle kammeraternes forældre og hans store idol - skolepedellen, der kunne tage et hvæs af sin cerut, sluge en hel skolemælk for så derefter at puste røgen ud igen. Sammen med gutterne tændte han selv sin første smøg omkring konfirmationsalderen - ”i hulen”, et gammelt fuglehus. Her kunne de gøre alt i smug. De havde hverken råd til cigaretterne eller knallerterne, men det stoppede dem ikke. De var seje. Sammen.

I dag, i en alder af 58 år, er Bo Chistiansen, pensionist. KOL og uhelbredelig kronisk astma kostede ham drømmejobbet for fem år siden. Igennem 18 år arbejdede han som skolepedel. Han forsøgte flere gange at stoppe med at ryge, og ved alt om, at det ikke lykkes, bare fordi andre synes, at man skal holde op. Eller fordi forældrene ikke betalte kørekortet. Det gjorde hans mester til gengæld, da han gik i lære som mekaniker.

Hans motivation kom fra en helt anden kant.

- Jeg stoppede, da det blev bøvlet at ryge, og jeg skulle gå udenfor, så alle kunne se, at nu holder den torsk pause igen, men der er stadig en vandhane, der drypper, fortæller Bo Christiansen og trækker småforpustet en stol ud under køkkenbordet på Guldblommen, hvor han fire gange dagligt sidder med en maske og tager så meget medicin, at det koster omtrent lige så meget som de 20-30 cigaretter, han tidligere pulsede på en dag.

Men jo, han var da fortørnet, da landets statsminister Lars Løkke Rasmussen sendte ham og alle andre rygere udenfor, men Løkke selv var magelig nok til at få bygget en kabine, så han slap for at stå udenfor Christiansborg til offentligt skue.

Bo Christiansen begyndte at gemme sig, når han røg. Oppe på skolens tag eller helt nede bagved skolen.

- Når det bliver til smug-rygeri, begynder du at tænke over, at du er slave af tobakken. Jeg havde altid en cigaret og en lighter i lommen og gik ud af skolen og omveje for at ryge. Som ryger ved man aldrig, hvornår man får chancen igen, så hellere ryge på forhånd, husker Bo Christiansen sin afhængighed.

I starten lod skolen ham ryge på pedelkontoret, fordi det lå kælderen. Det hændte, at han fik besøg af en lærer eller to. Men eleverne så dem ikke ryge. En mindelig løsning var det vel, mens årtiers rygerkultur lidt efter lidt blev lirket op og guidet hen imod et totalt forbud.

Siden 1. august 2018 har alle Holstebro Kommunes folkeskoler indført ”røgfri skoletid for alle”, det vil sige for såvel elever som lærere. Kun ni andre kommuner har gjort tilsvarende, efter andelen af danske rygere er steget fra 21 til 23 procent af befolkningen, og det især er flere unge, der ryger. Trods oplysningskampagner, stramninger af rygeloven og advarsler på cigaretpakkerne, som er fjernet fra butikshylderne.

- Røgfri skoletid er en fantastisk god idé. Det var jo det, der fik mig til at stoppe, at jeg skulle gå ud og ryge og gemme mig, ligesom dengang jeg var teenager. Samtidig oplevede jeg, at der blev færre og færre på skolen, der røg, fortæller Bo Christiansen.

Sådan er reglerne

Hvem kan beslutte ”røgfri skoletid” i en folkeskole, altså at eleverne ikke må ryge hverken på eller udenfor skolens matrikel? Er det den enkelte skolebestyrelse eller byrådet?

Det fremgår af § 7 i lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer, at på børneinstitutioner, skoler og opholdssteder, der fortrinsvis har optaget børn og unge under 16 år, er det ikke tilladt for børn og unge samt elever at ryge på institutionens område. Lov om røgfri miljøer hører under Sundheds- og Ældreministeriets ressort.

Loven gælder skolens område. Hvis skolen ønsker, at hele skoletiden skal være røgfri (altså også når eleverne bevæger sig uden for skolens område), så er det noget, skolerne kan fastsætte i deres ordensregler. Det er skolebestyrelsen, der kan fastsætte ordensreglerne, og skolelederen, der skal sørge for at oplyse elever og forældre om ordensreglerne.

Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, herunder i forhold til udmøntning af ordensregler i kommunens folkeskoler. For eksempel vil kommunalbestyrelsen kunne træffe principbeslutning om røgfri kommune, herunder at der ikke må ryges i folkeskoler. Spørgsmålet om, hvad en kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om, reguleres af den kommunale styrelseslov, som henhører under ØIMs ressort at vejlede nærmere om.

En kommunalbestyrelse kan ikke pålægge en skolebestyrelse at udforme skolens ordensregler på en bestemt måde. En kommunalbestyrelse kan dog træffe principbeslutning om at gøre alle offentlige institutioner i kommunen røgfrie, herunder også at gøre hele skoletiden røgfri i kommunens folkeskoler.

Undervisningsministeriet/Christiansborg vil potentielt kunne regulere rygeregler på landets grundskoler. Kan kan kun ske ved en ændring af loven, der som nævnt henhører under Sundheds- og Ældreministeriet.

***

I Lemvig Kommune har to skoler fravalgt røgfri skoletid som en del af sit ordensreglement. Det gælder blandt andet Christinelystskolen. Bestyrelsesformand Martin Rungø Hilligsøe medgiver, at det ”på papiret kan se forkert ud”.

- Vi mener, at det er op til forældrene. Vi bakker selvfølgelig op, så langt vi kan, men prisen kan også blive for høj. Konsekvensen ved at indføre et forbud overalt, ville være, at eleverne ikke skulle have lov til at forlade skolen. Vi ville ikke kunne håndhæve det, hvis de kunne gå til bageren og ryge på vejen tilbage. Derfor har vi været pragmatiske omkring det, siger Martin Rungø Hilligsøe, og tilføjer, at bestyrelsen ikke har fået hug for sin holdning.

Heller ikke de nordvestjyske ungdomsuddannelser har forbudt hverken sine ansatte eller eleverne at ryge i løbet af dagen.

- Vi har den tilgang, at vi selvfølgelig ønsker sundhedsfremme. Indtil nu har vi haft fokus på snus og på at begrænse de steder, hvor de må ryge. Vi har indrettet rygerskure, fordi vi synes, det er bedre, end at de står ude ved vejen. Men vi er ikke nået til at være totalt røgfrie. Vi er en kompleks størrelse, netop fordi vi både har unge studerende og voksne kursister, siger Ann Østergaard, direktør for Uddannelsescenter Holstebro.

Kunne du være bange for, at et totalt rygeforbud kunne koste UCH omsætning, fordi rygerne ville vælge jer fra?

- Nej, det tror ikke, siger Ann Østergaard.

Også Struer Statsgymnasium har haft mest fokus på snus, men afviser ikke, at gymnasiet kunne blive røgfrit på sigt.

- Det kan godt have en signalværdi, men jeg tror, at det vil blive meget svært at håndtere en røgfri skole. Vi skal ikke til at rende rundt og langt væk for at kontrollere eleverne på offentlige og private områder, som ikke er under regulering, for eksempel når de hopper i deres biler og kører til McDonalds. Min holdning er, at vores rolle er at prøve at få dem til at træffe gode valg ved at oplyse og danne dem. Det er der, vores indsats giver størst effekt, siger rektor Mads Brinkmann Pedersen.

Ifølge Morten Münster skal man ikke være mange for at begrænse folks frie valg. Han er Skandinaviens førende autoritet inden for adfærdsdesign, rådgiver virksomheder og kommuner og har skrevet bogen "Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag".

"Når du er borger i et samfund, kan du jo i forvejen ikke gøre, hvad du vil. Hvis du er ledig, kan du ikke selv vælge, om du vil møde op til møderne på jobcentret. Efter min mening bør staten bruge adfærdsdesign til at puffe folk i retning af noget, som de selv har en intention om at gøre, når de står op om morgenen. For eksempel regner vi med, at folk gerne vil undgå at få diabetes 2," har han tidligere udtalt til Politiken.

På spørgsmålet om hvem bestemmer, hvad de rigtige løsninger og det rigtige liv er - ligeledes stillet af Politikens journalist - svarer han:

"Det provokerer mig lidt, når folk trækker sådan et ultraliberalt argument frem. Jeg synes, det er et big mother-spøgelse, du fremmaner. For jo, det er rigtigt, at hvis man tager den abstrakte diskussion, kan det da godt lyde farligt, men vi påvirker jo allerede hinanden konstant. Fra du står op om morgenen, til du går i seng om aftenen, har du en dagsorden med de mennesker, du er sammen med. Med adfærdsdesign bliver det bare tydeligt, at man bruger psykologisk viden. Men vi gør det alle sammen."

***

De ansatte i Holstebro Kommunes afdeling for sundhedsfremme og forebyggelse peger også på, at det skal være let at gøre det rigtige.

- Det mest effektive i forhold til at undgå, at unge starter med at ryge er at hæve cigaretrpiserne, som man har gjort i Norge og som flere partier herhjemme her i valgkampen har sagt, at de vil. Det næst mest effektive er at skabe røgfri rammer, siger Susanne Tang, koordinator for kommunens rygestop indsats.

Hun og to konsulenter har haft ansvaret for at få implementeret røgfri skoletid på alle kommunens skoler.

Det er en del af Kræftens Bekæmpelses X:IT undervisningsprogram i folkeskolen, som forskere har påvist, halverer antallet af elever, der ryger, når de forlader 9. klasse. Skolerne forpligter sig til at levere otte timers undervisning henover skoleåret, og eleverne opfordres til at indgå røgfri kontrakter, hvor også forældrene skriver under på, at de vil tale med deres børn omkring rygning, selv ryge udenfor og gemme cigaretpakkerne væk.

En af de skoler, der er nået længst, er Nørre Boulevard Skolen i Holstebro. Lærerne har adopteret det i den daglige undervisning, holdt flere fællessamlinger og gjort det meget tydeligt, at der kører nultolerance.

Og så har skolen anskaffet bordtennisborde.

- Når man tager noget væk, er det vigtigt at erstatte det med noget andet. Det er især en gruppe rygere blandt drengene i 9. klasse, som kommer herned på mit kontor og låner bat og bolde for at spille i pauserne. Før stod de og snakkede over en smøg og hang ud, fortæller Kirsten Garsdal Hedeby, leder af udskolingen.

De unge har selv været med til vælge aktiviteterne. Det næste, der kommer, er basketbolde og kurve til både indendørs og udendørs brug.

- Jeg vil gerne give eleverne mulighed for at have andre fællesskaber end et rygefællesskab - sunde alternativer. Planen er, at vi næste skoleår vil arbejde med at finde flere fællesskaber, fortæller Kirsten Garsdal Hedeby.

Hendes oplevelse er, at de unge bestemt ikke er hverken glade for eller stolte af at ryge.

- De ved godt, at det tager alle deres penge, at det er usundt, og at pigerne ikke synes, det er fedt at kysse en ryger. Men de er blevet afhængige af det. Nogle af dem startede med at ryge, da de var 10-11 år og kommer måske fra en kultur, hvor det har været normalt at ryge, fortæller udskolingslederen.

Hvis en elev tager snus eller ryger i skoletiden, konfiskeres det, forældrene kontaktes, og eleven tilbydes et rygestopkursus i skoletiden. Siden januar har fire elever fra 8. klasse takket ja til rygestop. En enkelt elev er blevet bortvist, fordi eleven gentagne gange har overtrådt skolens rygeregler trods flere samtaler med både elev og forældre.

Hvordan reagerer forældrene, når I kontakter dem?

- Langt de fleste forældre er glade for, at vi ringer. Måske er de i virkeligheden ikke klar over, at deres barn er så afhængig, at det ikke kan komme igennem en skoledag uden snus eller cigaretter, oplever Kirsten Garsdal Hedeby.

Også Ungdomsskolen, som traditionelt har haft en høj andel af rygere, er gået med.

- Vi var meget bekymrede for, hvordan de unge ville tage imod det, indrømmer skoleleder Søren Henrichsen.

Han medgiver også gerne, at man indtil nu har gemt sig lidt bag den gængse holdning, at rygning er det mindste problem for specialskolens elever, der typisk slås med flere andre udfordringer.

- Men helt ærligt, det kan være årsagen til deres udfordringer, at de begynder at ryge. I hvert fald er vi ikke stødt på de store forhindringer, som vi havde forventet, fortæller Søren Henrichsen.

Det kan der være flere årsager til. For specialskoleeleverne har det stor betydning, at det er noget, der rammer alle unge - ikke bare dem. De har fået lov til at indrette deres eget pauserum med nye aktiviteter, og halvtaget, hvor de tidligere gik ud for at trække luft, er revet ned.

- Det har været medvirkende til, at storrygerne har nedsat deres forbrug, og vi undgår, at de lærer at ryge her, siger lærer Eva Pilskov, der har sendt flere elever videre på rygestop-kurser.

- Vi lader ikke bare specialskoleeleverne være og indtager den gammeldags holdning, at rygning da er det mindste af deres problemer, og så skal vi da ikke røre ved det. Hvis det er det mindste, så er det da netop dér, vi skal røre, siger rygestopkonsulent Sanne Staal, der oplever, at stadig flere skoleelever henvender sig med henblik på rygestop, ligesom forældre også er begyndte at ringe til hende, hvis de tager den 13-årige Nikolaj i at eksperimentere med e-cigaretter, han har købt på nettet. Foto: Johan Gadegaard

***

Men det ikke bare på ungdomsskolen, at unge har lært at ryge. Det sker også på ungdomsuddannelserne, fortæller den 22-årige socialrådgiverstuderende og ryger, Mie Bisgaard. Hun gik på HHX, og den halvdel af hendes klasse, der ikke røg, da de startede, var begyndt, da de gik ud.

- Vi havde både overdækkede rygeskure og bænke og det var derude alt de sociale var. Vi var 12 piger, der røg - for hvis man stoppede, hvem skulle man så tale med, spørger Mie Bisgaard.

Hverken hun eller hendes to "med-rygere", der også læser til socialrådgiver, er tilhængere er røgfri skoletid. Da hun gik i folkeskole på Sct. Jørgen Skole, måtte eleverne heller ikke ryge og de måtte ikke forlade skolen.

- Det var lidt dumt. For de, der røg, gjorde de alligevel enten på toiletterne eller gik meget langt væk, så de kom for sent til timerne. Så den effekt, det skulle have haft, kom aldrig. Men jeg tror, at det hjælper, at der nu er de samme regler for lærerne, så du ikke ser din lærer gå ud at ryge efter hver time, siger Mie Bisgaard.

- Jeg har haft fem børn i folkeskolen, og det var præcist det samme, de sagde, at folk jo bare gik til købmanden, når de ville ryge, og lærerne sad ude på parkeringspladserne i deres biler og røg, siger socialrådgiverstuderende Lene Bæk.

Ergoterapeutstuderende Line Christensen har lige været ude i praktik på Skredsande, hvor der indføres røgfri arbejdstid per 1. juni. Det sker overalt i Holstebro Kommune. Line Christensen er imod totalforbud.

- Når du har med tunge patienter at gøre, så har du altså brug for en gang i mellem at gå udenfor og tømme hovedet - der har måske været en episode, der har været grænseoverskridende eller problematisk - og nogen oplever det ved at gå ud og få en kop kaffe, gå en tur eller få en smøg. Jeg synes, man skulle bruge tiden og pengene på noget andet, siger Line Christensen, der ryger fem cigaretter om dagen.

Forbuddet gælder også, hvis medarbejderen tænder i smøg i sin fritid, men går i sit arbejdstøj.

- Ingen kan jo se, at personen ikke er på arbejde, forklarer Susanne Tang, koordinator for rygestop indsatsen i Holstebro Kommune.

- Det er faktisk ret ambitiøst, det vi har gang i i Holstebro. Vi havde regnet med mere modstand fra skolerne, men jeg synes, de gør det helt fantastisk,siger Susanne Tang, koordinator for rygestop indsatsen i Holstebro Kommune. Foto: Johan Gadegaard

Men hånden på hjertet, batter det noget? Hvor mange af de unge har reelt kvittet smøgerne i indeværende skoleår?

Det findes der ingen tal på, og faktisk er rygestop ikke succeskriteriet for X:IT, fortæller Susanne Tang:

- Formålet er at forebygge rygestart. De unge skal lære at være del af et fællesskab uden en cigaret.

For rygere gælder det først og fremmest om at prøve at være røgfri i skoletiden - en erfaring som kan hjælpe dem til at undvære tobakken på sigt.

- Så bliver de ikke først røgfri, når de er 40, 50 eller 60 år og får en sygdom, men stopper måske allerede først i 20’erne, inden de får børn, siger rygestopkonsulent Sanne Staal.

Hun har siden august haft kontakt til 20-25 skoleelever, som ønsker rygestop.

- Der er nogen, der bliver fanget tidligere i deres rygning end før, siger Susanne Tang.

For hende er det helt åbenlyst, at skolen skal blande sig i elevernes rygevaner.

- Rygning er det eneste stof, vi med sikkerhed ved, at halvdelen af brugerne ender med at dø af. Derfor har vi pligt til at hjælpe unge med at træffe nogle sunde og bevidste valg, mener Susanne Tang.

- Jeg synes, samfundet er blevet for formynderisk. Det er helt fint, at man ikke må ryge i busser og på restauranter, men at vi godt må ryge på et fortov, men ikke på et andet eller i nogle boligselskaber, er at gå for langt, synes ergoterapeutstuderende Line Christensen, der selv ryger fem cigaretter om dagen. Foto: Johan Gadegaard

***

Ude på Guldblommen sidder der en mand og nikker, Bo Christiansen. Han ønsker mere røgfrihed, dobbelt så dyre cigaretter og billigere nikotintyggegummi og plastre.

Kan samfundet ikke blive for formynderisk i forhold til rygerne?

- Nej. Da jeg var barn, var der ikke én skuespiller, der ikke røg. I dag er vi oplyste. Vi er blevet klogere. Vi ved, hvad der sker, når man ryger. Derfor prøver vi at undgå at ryge. Vi ved jo også, hvad der sker, hvis man laver krig. Derfor prøver vi at undgå at lave krig, siger Bo Christiansens logik ham.

Han tilføjer:

- Vi synes, det er acceptabelt, at man ikke må drikke øl på arbejdspladsen. Hvad er forskellen på dét og rygning. Det er usundt begge dele.

Vil du så også forbyde slik og flødeskumskager?

- Nej, for det er ikke videnskabeligt bevist, at folk dør af at spise én kage om ugen? Nej, men det er videnskabeligt bevist, at folk bliver syge af at ryge én gang om ugen eller af at drikke for mange genstande per uge, siger Bo Christiansen.

Han peger på endnu en forskel mellem Othello’en og Prince cigaretten.

- Det generer ikke mig, at du sidder og spiser kage, men det ville genere mig, hvis du sad og røg i samme lokale. Og selvom du går udenfor og ryger, så sidder de sundhedsskadelige partikler i dit tøj og din mund i op til 20 minutter efter, og det får jeg også ned i mine lunger. I øvrigt, hvem betaler for, at du står ude og ryger? Det gør arbejdsgiveren. En lakrids kan du derimod godt sidde og spise, mens du laver dit kontorarbejde, pointerer Bo Christiansen.

Trods flere stramninger af den danske rygelov, føler han sig af og til generet af rygerne. Han og hustruen er holdt op med at gå til koncerter i Anlægget.

- Vi har været til Lars Lilholt koncert hvert eneste år, og vi har nydt det, men vi måtte vi gå derfra sidst. Der sad rygere foran mig, ved siden af mig og bagved mig. Jeg fik det skidt. Hvem skal tage hensyn til hvem? Jeg kan lade være med at gå til koncert, fordi rygerne skal være der. Er det sådan et samfund, vi vil have, hvor rygerne bestemmer, hvem der skal være der, fordi de nu står udenfor. Det hidser mig op, og det hidser mig op, at jeg ikke kan gå ud af en sygehusdør uden at få røg, fordi rygerne ikke gider gå hen til rygerskuret, oplever Bo Christiansen - og tilføjer velvidende:

- Jeg har selv røget og været en gris og ikke taget hensyn nok. Det kan jeg se i dag.

Her på rygerområdet hos VIA er de tre socialrådgiverstuderende enige om, at et forbud om at ryge i skole- og arbejdstiden er for stort et indgreb i den personlige frihed, og de tror ikke på at rygerne vil overholde det. En af dem, Mie Bisgaard, mener dog, at det kan hjælpe, at lærerne får de samme begrænsninger som eleverne. Foto: Johan Gadegaard
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ulfborg/Vemb

27-årig arkitekt-studerende tegner badehotel i auktionshallen

Kultur For abonnenter

Maria tog fra Struer til Aalborg og tilbage igen - i kajak

Håndbold

Mejrup lukker sit bedste damehold

Struer

Struer-afdelingen med til at trække regnskabet op

112

Vendte rockerlivet ryggen - nu skal han afsone med dem: Er bekymret for at blive overfaldet – eller det, der er værre

Holstebro

Prisstigning: Afhentning af affald stiger 55 procent

112

Politiet advarer mod velklædt tricktyv: Lad jer ikke narre

Annonce