x
Annonce
Struer

Hvem har mon glemt sit haveaffald lige her for enden af en villavej?

Det er blevet bemærket, at der er blevet smidt noget ud for Sarpsborgvej, som kræver en forklaring. Foto: Morten Bang Larsen

Struer: Lidt nede ad en skrænt for enden af en sti ved Sarpsborgvej i Struer kunne man torsdag omkring middagstid finde, hvad der med lægmands-øje til forveksling lignede en bunke haveaffald.

Bunken var godt kamufleret set fra stien af, men et par forbipasserende kunne - på afstand - bekræfte, at den altså ikke plejede at ligge der, og at der var tale om haveaffald.

Kiggede man godt efter i græsset, så det også ud til, at et par hjul med forholdsvis brede dæk havde været igennem og sat sig sine spor.

Nu skal det jo så retfærdigvis siges, at der kan være en naturlig og ganske logisk forklaring på bunken af grene og andet godt fra haven lidt nede ad skrænten med den fine udsigt over vand og land.

Så ligger nogen inde med den, hører vi selvfølgelig meget gerne om det, så vi kan få klarhed over mysteriet, som jo er opstået i en tid, hvor genbrugspladserne har lukket.

Tips, forklaringer og andet godt kan sendes til undertegnede på adressen: mola@dagbladetstruer.dk

Det er måske ikke så nemt at se, men for enden af sporene ligger en lille bunke, som bare bliver større, når man kigger ned ad skrænten. Foto: Morten Bang Larsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce