Annonce
Navne

Jul i Mejdal: Hvem bugtaleren er? Det er da præstens mand!

Michael Lindegaard taler med dukken Julle. Men det er også ham, der med sine bugtaler-evner er Julles stemme. Børnene i Bjørnegrotten syntes, det var festligt. Foto: Johan Gadegaard
Mejdalborgere - og alle andre, der har lyst - kan i denne søde juletid more sig over filmede indslag på Mejdal Kirkes Facebookside. "Julles Jul" hedder indslagene, der omfatter en dukke og en bugtaler.

Mejdal: - Hvor Julle kommer fra? Haha...hun kom ind ad døren for 14 dage siden. Hun er en rigtig postordre-dukke, fortæller 44-årige Michael Lindegaard og ler hjerteligt.

Michael er lærer, gift med præsten ved Mejdal Kirke, Irene Lindegaard - og bugtaler.

Jo, det er han skam. Han har haft bugtalerjobs siden 2005 og har sit eget firma, bugtaleren.dk, hvor han blandt andet tager ud til julefrokoster og andre fester med dukken Eddie.

- Men Eddie er … æh … mest til "et voksent publikum", forklarer han om dukken, der er "lidt smålummer".

Så da Michaels kone, præsten, fik idéen til at filme juleindslag fra Mejdal med en dukke, var det bestemt ikke Eddie, hun havde i tankerne.

Derfor blev Julle med de røde fletninger bestilt hjem via nettet.

Irene Lindegaard måtte dog ud at købe tøj til dukken, der ikke var særligt julet påklædt ved ankomsten.

Annonce

Julles Jul

Jule-indslag specielt for Mejdal-borgere (og især for børn) med dukken Julle.

Idé: Irene Lindegaard, præst ved Mejdal Kirke.

Dukkefører og bugtaler: Michael Lindegaard, skolelærer samt Irenes ægtemand.

Kameramand og filmklipper: Henrik Lind Jørgensen, journalist.

Julles Jul er ikke en "rigtig" julekalender, for der kommer ikke et afsnit hver dag. Hold i stedet øje med Mejdal Kirkes Facebook-side. Her bliver indslagene med Julle lagt på, når de er klar.

"Julles Jul" varer cirka tre-fire minutter hver gang.

.

Bare for sjov - og reklame

Mejdal Kirke har en tradition med filmede julekalendere. "Præsten og englen" er kendt og elsket af mange borgere - især de mindste. Men i år holder den institution en pause, og i stedet har man så introduceret Julle.

- Men "Julles Jul" er altså ikke en julekalender. Den kommer ikke hver dag. Og vi startede allerede den 25. november, fortæller den 49-årige journalist, Henrik Lind Jørgensen, der sidder i kirkens menighedsråd og meldte sig til at filme Julle-indslagene.

- Det er ikke noget, vi har udviklet på i timevis. "Englen og præsten" var meget gennemtænkt og tilrettelagt, men Julle-indslagene aftaler vi lige inden, vi skal til at filme, siger han.

- Det er ad hoc. Vi når det, vi når, og det er jo bare for sjov, supplerer Michael.

"Julles Jul" har ifølge initiativtagerne to formål: Dels skal børnene i Mejdal lære Julle at kende på en sjov måde, og dels skal indslagene gøre reklame for julegudstjenesterne i kirken. Ikke kun de gudstjenester, der finder sted den 24. december, men også afslutningsgudstjenesterne for børnehavebørn, vuggestuebørn og skolebørn.

- Juleaften er Julle med ved to af gudstjenesterne, nemlig familiegudstjenesterne. Og så er det vigtigt, at børnene allerede kender hende, mener Henrik Lind Jørgensen, der vurderer, at det tager ham en halv time at klippe et fire minutters indslag med Julle sammen.

I dag, onsdag den 4. december, kan man se et indslag, der handler om koret i Mejdal Kirke.

- Og så smækker vi lige et skilt på i slutningen af indslaget, hvor der står: "Hvis du vil være med til Lucia-optog, så øver vi på torsdag". Vi bruger mediet til at gøre opmærksom på begivenheder i lokalsamfundet, siger Henrik Lind Jørgensen.

Bjørnegrotten og brugsen

Den meget regnvåde dag, Dagbladet er på besøg, har Julle besluttet sig for at synge udendørs sammen med børn i Bjørnegrotten. "På loftet sidder nissen" synges med fynd og klem - nå ja, mest fynd og klem på det første vers - og Julle taber en sko i kampens hede. Der bliver også taget gruppefoto med børnene, og så lover Julle, at børnene vil møde hende igen, når der er afslutning i kirken.

- Det indslag har vi færdigt til fredag den 6. december, oplyser Henrik Lind Jørgensen.

Alle indslagene indledes med sangen "Julle, hun glæder sig til jul" med tekst af Irene Lindegaard og melodi af Michael Lindegaard. Det er parrets to døtre, der synger sangen, mens Michael spiller.

- Det er en rigtig ørehænger, mener Henrik Lind Jørgensen om sangen, hvor Julle kun tænker på jul - på at danse, smage, dufte, synge og vente på jul.

- Julle er lidt små-naiv, sådan lige som Bamse i Bamse og Kylling. Hun tænker mest på sine egne behov, som er, at det skal være jul NU, forklarer Michael Lindegaard.

Julle er endnu ikke blevet hver mands eje sådan som "Englen og Præsten". Men Michael og Henrik håber, at dukken med tiden bliver lige så populær.

- Vi lavede lige håndsoprækning i Bjørnegrotten, og der var da en del, som havde set et afsnit eller to. Nu håber vi så, at børnene i dag går hjem og fortæller deres forældre om det, og så spredes det jo, siger Henrik Lind Jørgensen.

Og så må de og Julle bryde op. De skal nemlig også i Dagli'Brugsen for at filme samme dag.

Det er journalist Henrik Lind Jørgensen, der filmer Julles møder med Mejdal-borgerne, klipper de små film og lægger dem på Mejdal Kirkes Facebookside. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ulfborg/Vemb

Indbrud på hotel

Leder For abonnenter

Der er meget at hente her

Lige i tiden er der fokus på sygefraværet på offentlige arbejdspladser, fordi der sendes en del statistik ud for området af den liberale tænketank Cepos, og det er også blevet behandlet på forskellig vis her i avisens spalter. Bemærkelsesværdigt er det såmænd ikke, at de vestjyske kommuner ligger i den gode ende af den slags statistikker. Men overraskende er det måske nok, at der for eksempel inden for plejepersonalet er hele fem dages sygefravær om året i forskel på for eksempel Struer og Lemvig kommuner med Lemvig som den, der er blandt de kommuner, der har færrest sygedage om året. Her ser man på gennemsnitstallet, og det er altså rigtig mange dage, når man ganger op med antallet af personaler inden for plejesektoren. Var der blot 100 ansatte, så var det 500 dage - eller hen ved 10 ugers arbejde, der er til rådighed. Det gør altså en forskel, når man skal regne udgiften ud til sådan en sektor. Man kan også studse over, at der er kommuner, der har langt over 20 sygedage pr. medarbejder i gennemsnit om året, hvor andre har mindre end det halve. Og selv om man regner ud fra den gode ende, så er der vist ikke mange private virksomheder, der opererer med at forudse, at hver medarbejder i gennemsnit skulle have to ugers sygdom om året. Der er selvfølgelig mange facts og kendsgerning bag disse tal, så man ikke "bare lige" kan overføre fra det ene fag til det andet. Der er jobs, som vil give flere sygedage, fordi man er i kontakt med syge mennesker, og det er hårdt og stressende. Men alligevel er det en markant forskel. Det er i hvert tilfælde noget, enhver kommunalpolitiker må tænke meget over, da der her virkelig er nogle penge at investere i bedre arbejdsmiljø med mere, hvis de bliver betalt tilbage med, at medarbejderne er mindre syge. Når man ser ud over landet, så er det vist ikke en fordom, at man føler sig mere forpligtet til at møde op på arbejde jo længere, man er væk fra de store byer. Det skyldes også, at der er mindre enheder, hvor man føler sig forpligtet af fællesskabet, og man kender den, der skal arbejde hårdere, når man bliver hjemme. Det er ret opdragende. Til gengæld er mindre enheder også mere sårbare i statistikkerne, når man taler langtidssyge, da blot en enkelt af dem kan påvirke statistikken ret meget. Derfor kan statistik ikke bruges til alt, men de her statistikker er mere end en tanke.

112

Uro i nattelivet i weekenden

Ulfborg/Vemb

Mand omkommet i drukneulykke

Annonce