Annonce
Struer

Hvad skete der lige med alt det gode liv på havnen?

Benny Boysen er klar til at præsentere sin nye bog om søfartens historie i Struer hos Bog & Ide lørdag den 23. november. Foto: Frede Stengaard
Benny Boysen yder nu sit til, at historien om Struer som søfartsby ikke går tabt

Struer: Da Struer blev købsstad i 1917, kom der et anker i byvåbnet for at markere den tætte forbindelse mellem by og vand.

Nu er det væk. Byvåbnet med byens anker er erstattet af bølgerne fra Lydens By, som peger i en helt anden retning, og det piner 75-årige Benny Boysen.

Han synes, det er rigtig ærgerligt, at byens historie som søfartsby er glemt.

I 1850erne havde Struer trods alt den næststørste handelsflåde i hele Limfjorden - kun overgået af Aalborg.

Så i løbet af de seneste par år har han derfor samlet sine tidligere artikler og alle de øvrige beretninger, han har haft i sine arkiver om søfartens historie i Struer, for at gøre status.

- Man kan sige, at der er lidt testamente over det, siger han selv om sit arbejde med "Struers Søfartsbog", som han har fået trykt og udgivet for egen regning og risiko, så den nu ligger klar til julehandlen i både Bog & Ide og hos Vin & Kunst.

En bog om både skibe, skippere og skæbner i Struers historie som søfartsby og ikke mindst en beskrivelse af, hvordan søfarten var hele forudsætningen for, at der i midten af 1800-tallet for alvor kom gang i udviklingen af af den lille ladeplads ved Limfjorden, som senere blev til både jernbaneby og købstad.

Annonce

Man kan sige, at der er lidt testamente over det.

Benny Boysen, Struer

400 eksemplarer

Søfarten gled i baggrunden, men som Benny Boysen kan konstatere, blev Struer ved med at være en livlig havneby med både fiskerihavn, værft og en pulserende trafikhavn.

- Det er det, der er ved at gå i glemmebogen, mener han.

I dag leder han forgæves efter spor af den oprindelige historie, når han betragter, hvad der sker på havnearealerne.

- Skibsværftet er forsvundet og erstattet af moderne højhusbyggeri med helt andre funktioner. Kulkranen på den karakteristiske højbro er væk sammen med olietankene på kajhjørnet. Olieselskaberne har i 2015 opgivet at benytte Struer som oliehavn. Det gamle havnekontor er forsvundet sammen med jernbanesporene ned til den engang travle havn, og dertil kommer en fjollet EU-bestemt terroristsikring, der forhindrer adgag til den mest aktive del af havnen. Der er nok at begræde, skriver han på de sidste sider af bogen.

Men også et faktum, der fik ham til at samle sin viden om netop søfartens historie i Struer, så han i det mindste kunne yde et bidrag til at fastholde de mange beretninger, han har samlet, så historien ikke går tabt.

En historie, som han har beskæftiget sig med i langt over 40 år.

Allerede som 14-årig beskrev han sig selv "Benny Boysen - søfartshistoriker", når han som dreng i Herning skrev sit navn ind i de første bøger, han købte om dansk søfart.

Nu yder han selv et bidrag med bogen om søfartens historie i Struer, som kan købes for 165 kroner.

- Det er halvanden krone per side, konstaterer han efter at have hentet det første oplag på 400 eksemplarer fra trykkeriet.

Annonce
Annonce
Struer For abonnenter

SSP om ny indsats: - Man er så provokerende i sin adfærd, at det er fuldstændig ligegyldigt, om det er politiet, der kommer, eller ej

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad det nu blive realistisk

Som vi skrev i avisen onsdag, følger de lokale idrætshaller - sammen med landets øvrige - noget interesseret, hvad der sker med planerne om de såkaldte B18, et nyt bygningsregulativ. Hvis det gennemføres, som der er lavet udkast til, vil det give voldsomme problemer med en række af de mange arrangementerne, hallerne har i dag. Hvis det gennemføres, skal der ved hvert arrangement laves en pladsfordelingsplan, som skal godkendes af en brandteknisk virksomhed. Og der skal være folk til stede, som skal være uddannet i brandmateriellet. Ud over det vil være en uoverskuelig økonomisk byrde for de mange små-arrangementer, der er i hallerne, vil det også give en masse praktiske udfordringer. Som for eksempel at hvis der kommer lidt flere mennesker, end man havde regnet med, må der ikke stilles ekstra borde op, fordi de ikke indgår i den plan, der er godkendt. Nu må man håbe, at de, der har udarbejdet udkastet, også vil forholde sig til den realistiske dagligdag. Naturligvis skal sikkerheden være i orden, og det grundlæggende i hallerne er, at der er nødudgange, flugtveje er beskrevet, og der er brandmateriel, der også virker. Og det siger sig selv, at man ikke må stille ekstra borde, store gymnastikredskaber eller andet op foran flugtvejene. Men at der skal laves en plan for hvert et lille arrangement, som skal godkendes og dermed betales hos en virksomhed, det er at gå alt for langt. Det vil i realiteten betyde, at en lang række arrangementer ikke kan gennemføres, fordi der ikke er penge til det, og fordi det bliver for besværligt. Der er gjort indsigelser mod det nye regulativ, og forhåbentlig vinder fornuften, så der naturligvis er et indhold, der sikrer sikkerheden. Men at man også forholder sig til virkeligheden. En halbestyrer ved jo alt om, hvordan man må stille borde op, uden det går ud over sikkerheden, og han er i jævnlig kontakt med brandmyndighederne, der både kontrollerer og giver gode råd. Det må række. Vi kan ikke undvære de mange små arrangementer i de haller, der binder mange mindre samfund sammen.

Annonce