Annonce
Lemvig

Spørgsmål om alternative behandlere i akut- og sundhedshuset: Hvad med kærlighedsklinikker...

Ved borgermødet arbejdede man i grupper med deltagelse også af politikere og embedsmænd, så alle bidrag er formidlet videre. Foto: Lars Kamstrup
Spørgsmålet om alternative behandlere i det kommende sundhedshus gav aftnens største underholdning

Lemvig: Det var seriøse spørgsmål, der blev behandlet på borgermødet, men det største grin fra salen kommer efter spørgsmålet om, hvad man siger til, at der kan være alternative behandlere i akut- og sundhedshuset.

Den første morskab kom fra salen lige efter spørgsmålet, fordi den sygeplejefaglige chef ved Hospitalsenheden vest, Ida Götke, tydeligvis ikke lige vidste, hvad hun ville svare. Det gav en lang betænkningstid, inden embedsmanden kom med politiker-svaret: Det må vi tage en beslutning om...

Hun kom så dog ind på, at det er en problemstilling, der tydeligvis er en udfordring andre steder, hvor det sundhedsfaglige personale skal tage stilling til det.

- Der er for eksempel akupunktører, der hjælper mange mennesker. Men hvor rummelige er vi over for forskellige alternative behandlere, spurgte hun.

Formanden for Lemvig Kommunes social- og sundhedsudvalg, Gunnar Lisby Kjær (V), var i første omgang mere klar i spyttet, da han var åben over for, at forskellige behandlere kunne leje lokaler i et sundhedshus.

- Jeg mener, det giver god mening, at der ikke kun er et sundhedsfagligt personale i traditionel forstand. Men vi skal naturligvis diskutere med regionen, hvad det er, vi kan acceptere, og jeg er åben over for forskellige behandlere, som jo er liberale erhverv.

Så var Ida Götke kommet sig lidt og kunne ikke lade være med at drille Lemvig-formanden.

- Hvad så med det, man kan kalde for kærlighedsklinikker. Det er jo da i høj grad et liberalt erhverv...

Inden morskaben havde lagt sig i salen, og Gunnar Lisby Kjær fik svaret på den, sagde formanden for regionens udvalg for almen praksis, Annette Roed det, som man nok kan sige var dækkende for panelets indstilling til alternative behandlere i et sundhedshus.

- Der skal være et samarbejde i akut- og sundhedshuset tværfagligt. Det kræver en respekt for hinandens arbejde, hvis det skal give mening, så det vil kræve alternative behandlere med et bevis for, at de er godkendt fagligt, og at man så kan stole på hinanden. Ellers vil det ikke fungere. Det går ikke med hokus-pokus eller woodoo.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce