Annonce
Debat

Hvad har Round-up og Corona til fælles?

Svend Ebbesen. Pressefoto
Annonce

Læserbrev: Round-up og corona. Hvad har de to ting med hinanden at gøre? Hvad har de til fælles? Umiddelbart ikke noget som helst.

Og Covid-19 virusset har lige så lidt indflydelse på planters liv og vækst som aktivstoffet Glyfosat har på varmblodede individers liv og vækst, - herunder mennesket.

Men i kølvandet på Covid-19 er der opstået forskellige såkaldte konspirationsteorier. Hvorfra og hvorfor virusset er opstået. Og der mangler ikke fantasi, - ej heller hos velbegavede mennesker.

Det til trods for, at det ikke er første gang, vi mennesker oplever en verdensomspændende pest, - som man kaldte det i gamle dage.

På et tidspunkt blev Kåre Mølbak på et pressemøde spurgt, om der overhovedet er et virus?

Det fik selvfølgelig både Kåre Mølbak og Søren Brostrøm helt op i det røde felt. For det satte ikke bare spørgsmål ved deres faglige kompetence. Det satte deres naturvidenskabelige tilgang og indsigt helt og aldeles ud af spillet.

Viser man ikke tillid til deres naturvidenskabelige tilgang og indsigt, - hvorfor skal de så være til stede?

Men lige nøjagtig herpå det punkt, har Covid-19 og Glyfosat noget tilfælles.

For i debatten om anvendelsen af aktivstoffet Glyfosat, er den naturvidenskabelige tilgang og indsigt på samme vis ved at blive sat ud af spillet.

Glyfosat er et af verdens mest miljøskånsomme midler til bekæmpelse af ukrudt.

Det har været anvendt i mere end 40 år uden at øve skade på vores miljø, herunder grundvand.

Det har en giftighed på cirka 1/3 af almindeligt bordsalt.

Det er godkendt samt følges af miljøstyrelsens godkendelsessystem - et af verdens grundigste.

Og så sparer Glyfosat vores atmosfære for enorme mængder af co2 udledninger.

Hvorfor gør det det, vil nogle spørge.

Fordi den jord, landmanden og gartneren dyrker, indeholder både frø og rødder af ukrudt som ”naturligvis” spirer frem sammen med de frø eller planter, gartneren eller landmanden sår. Det gør de uanset om det er grøntsager eller rodfrugter - eller korn til brød og foder, der dyrkes på marken.

Ukrudt og ukrudtsfrø kan brændes eller varmes væk - med gas eller dieselolie for eksempel.  Men der udledes ret betydelige mængder co2 ved den metode.

Ukrudtet kan desuden bekæmpes mekanisk ved at harve gentagne gange og pløje. Men traktorens drivmiddel er dieselolie, så det udleder også betydelige mængder co2.


Man kan med god ret hævde, at Glyfosat er en gave til menneskeheden, til at reducere co2-udledningen ved fødevareproduktion for verdens seks milliarder mennesker.


Landmanden og gartneren kan også, inden han sår eller planter afgrøden, nedvisne ukrudtet med Glyfosat. Energiforbruget hertil er meget lille og, som følge heraf udledes der meget lidt co2.

Man kan med god ret hævde, at Glyfosat er en gave til menneskeheden, til at reducere co2 udledningen ved fødevareproduktion for verdens seks milliarder mennesker.

Det var slet ikke, hvad de kemiingeniører der i sin tid opfandt/formulerede Glyfosat, havde i tankerne.

De havde svært bekæmpeligt rod-ukrudt i tankerne, herunder kvikgræs også kaldet senegræs.

Men det er ikke første gang i historien, at noget ses nyttigt i en anden sammenhæng, end først tænkt.

Men nogle af Europas politikere, herunder danske, overvejer at forbyde brugen af Glyfosat.

Ikke på grund af advarsler fra miljømyndighederne, - men på grund af folkestemninger.

Jeg er fuldt ud klar over, at politikere er helt afhængige af folkestemninger for at blive valgt.

Men hvis samme politiker også har et mål med sit politiske virke, ud over at sidde der - eksempelvis at bekæmpe virussygdomme eller co2 udledninger, er konspirationsteorier og folkestemninger ikke vejen. Der må der nødvendigvis lyttes til de mennesker, der har en naturvidenskabelig tilgang og den naturvidenskabelige indsigt.

Ellers når man aldrig sit mål. Aldrig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Boykot Vinter-OL i Beijing 2022

Holstebro

Slidt vejstrækning får nyt liv

Annonce