Annonce
Navne

Hvad der irriterer mig? Når folk i køen i supermarkedet tager et blad ned fra hylden og læser i det, uden at ville købe det

Freelancejournalist Claus Gjedsig er ud af bladslægt fra Brønderslev. Begge forældre var redaktører og en storebror er ligeledes gået den journalistiske vej. Arkivfoto: Mette G. Sørensen
Claus Gjedsig elsker røde pølser, har ejet Brønderslevs hurtigste knallert, og kan få hjertebanken af fryd over at skulle prøve nye madopskrifter. Tirsdag den 6. april fylder han 70 år.

70: Hvordan skal fødselsdagen fejres?

- Den allernærmeste familie kommer i påsken, det vil sige vores søn Jesper og hans familie, der bor i København, og min datter Anett og hendes familie, der bor her. Men på selve dagen, den 6. april, bliver vi kun min kone, Mitzi, mig og to børnebørn, nemlig Christian på ti år og Amalie på 15 år.

Beskriv dig selv med tre ord?

- Positiv, impulsiv og glad - jeg har et lyst sind.

Hvis du kun måtte spise/drikke to ting resten af livet, hvad skulle det så være?

- Danskvand med brus og røde pølser! Jo, jo - og det er ligegyldigt, om pølserne er kolde eller varme. Det må gerne være Langelændere...

Hvis du lukker øjnene og tænker på et helt vidunderligt sted, hvor er du så henne?

- Så er jeg i Store Vildmose i Nordjylland. Jeg er jo fra Brønderslev. Fra jeg var helt lille, har jeg elsket naturen. Som dreng kunne jeg finde på at stå tidligt op om morgenen, cykle de 12 kilometer til Store Vildmose for at kigge på ræv, rådyr, hare og fugle, inden jeg cyklede 12 kilometer hjem igen og gik i skole. Jeg havde en elskelig farmor. Da hun døde, sad jeg ofte i vildmosen og "snakkede" med hende. Derude kunne jeg mærke en nærhed med hende. I dag bor jeg naturskønt her i Vestjylland og tilbringer meget at min tid udendørs. Jeg elsker at rode med skov, have og træ.

- Jo, jeg er kreativ, synes jeg. Et af højdepunkterne i mit liv var, da jeg designede Livsgloben til Borbjerg Kirke, siger Claus Gjedsig, der her ses ved globen. Han har i øvrigt også designet adskillige smykker til sin kone. Arkivfoto: Mette G. Sørensen

Hvad kan irritere dig?

- Folk, der er uærlige eller direkte lyver. Men helt lavpraktisk irriterer det mig også voldsomt, når jeg ser folk, der står i kø i supermarkedet, og som tager et ugeblad eller en avis ned og begynder at læse - for så bare at sætte det tilbage, når der bliver deres tur. Så er det jo ikke et "nyt" blad eller avis mere, og det er måske blevet krøllet eller nusset.

Hvad er den vildeste ting du har gjort af kærlighed?

- Det var dengang Mitzi og jeg næsten lige havde lært hinanden at kende. Det var i 1973, hun læste på seminariet i Aalborg, og jeg var blevet ansat på Dagbladet i Holstebro, da hendes far døde. Hun tog hjem til sin mor i Silkeborg, og så kunne jeg mærke, at jeg simpelthen bare var NØDT til at være sammen med hende og trøste hende. Jeg havde ikke tålmodighed til at vente på et tog - jeg skulle da have en taxa. Så jeg gik rundt til kollegerne og samlede penge ind, og så tog jeg en taxa til Silkeborg. Men jeg betalte selvfølgelig pengene tilbage igen.

Hvad ville være det kedeligste, en eventuel borddame kunne begynde at tale om ved en middag?

- Sine sygdomme. Andre folks sygdomme, det er så forfærdeligt træls at høre om.

Claus Gjedsig

Hvorfor: Fordi han tirsdag den 6. april fylder 70 år. journalist Claus Gjedsig,

Titel: Journalist. Uddannet på Vendsyssel Tidende, og kom i begyndelsen af 1970erne til Dagbladet i Holstebro. Nogle år senere blev han freelance. Arbejder primært for Familie Journalen og Ude og Hjemme samt en række fagforbund.

Privat: Gift med Mitzi. Parret har to voksne børn, Jesper og Anett, samt svigerbørn og børnebørn.

Bopæl: Grønnevang 2, Savstrup.

Hvad var dit allerførste betalte arbejde?

- Jeg ville så gerne have en knallert, men min mor sagde nej. Hvis jeg skulle have én, kunne jeg selv tjene til den. Så fik jeg job hos en lille herrekonfektion i Brønderslev. Jeg havde arvet en Longjohn efter min bedstefar, og der kunne de store æsker med tøj ligge, så det var så fint. Jeg fik fem kroner om ugen. Så vidt jeg husker, kostede min første, brugte knallert, en Tomos, 130 kroner. Selvom den ikke var boret, var det Brønderslevs hurtigste knallert. Jeg blev stoppet adskillige gange af politiet, men de fandt aldrig noget at udsætte på den. Hvad min mor sagde? Altså, hvis man udelader bandeordene, så sagde hun ikke noget...


Så vidt jeg husker, kostede min første, brugte knallert, en Tomos, 130 kroner. Selvom den ikke var boret, var det Brønderslevs hurtigste knallert.


Har du et særligt talent?

- Jeg er god til at lave mad og bage. Det er mig, der står i køkkenet, og det har det været lige siden Mitzi og jeg mødte hinanden. Allerede da vi fik vores datter Anett, begyndte vi at lave madplaner for en uge ad gangen, og det gør vi stadigvæk. Meget varieret mad, og jeg prøver rigtigt gerne nye opskrifter. Når jeg skal prøve noget nyt, kan det være lige så mit hjerte hopper af fryd.

Er der noget i dit liv, du har fortrudt?

- Hvis jeg har gjort noget forkert, så har jeg - tror jeg da - fået sagt undskyld, og har ikke gået og ruget over noget, Hele min livsholdning er baseret på en filosofi - eller du kan jo kalde det et citat - jeg lever ud fra: "Livet skal ikke være en rejse til graven med den intension at ankomme trygt i en attraktiv og velholdt krop, men hellere at ramle ind sidelæns med chokolade i den ene hånd, vin i den anden, kroppen godt brugt og udslidt, mens jeg råber: “Juhuuu for en tur”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Julie Holm præsenteret i ny ligaklub

Navne

Irak-krigen tændte EL-profils politiske ild

Erhverv

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Annonce