Annonce
Erhverv

Huskøbere søger væk fra de større byer

Endnu en gang kan ejendomsmægler Rune Kamedula fra EDC i Lemvig sætte et Til Salg-skilt foran et hus. Han og kolleger oplever, at interessen for at købe huse uden for de store byer er stigende. Foto: Morten Stricker
Ejendomsmæglere oplever, at omkring en tredjedel af salg og omsætning kommer fra boligsalg i oplandet. Billigere boliger og god kvalitet i et trygt nærområde er nogle af forklaringerne, lyder det.

Nordvestjylland: Huskøbere ser ud til at have fået øjnene op for, at det er attraktivt at købe bolig i mindre oplandsbyer uden for de større byer i Nordvestjylland.

Det er i hvert tilfælde den tendens, flere ejendomsmæglere i området har oplevet i den seneste tid. Hos EDC Lemvig fortæller ejendomsmægler Rune Kamedula, at omkring en tredjedel af forretningens samlede boligsalg over det seneste år har været helårsboliger, der har ligget i oplandet uden for Lemvig.

Og det er der flere grunde til, peger ejendomsmægleren på.

- Jeg tror, der er flere, der har fået øjnene op for, at der er gode jobmuligheder i Nordvestjylland. Tidligere er de måske søgt mod de større uddannelsesbyer som Aarhus eller Aalborg, men i takt med, at priserne på boliger stiger i de områder, er de begyndt at kigge hjem, hvor de kommer fra. Her finder de ud af, at det er muligt at have økonomi til at have to biler, så man kan arbejde i Holstebro og bo i Bækmarksbro, siger Rune Kamedula.

Tidligere på foråret kunne han fortælle, at han helt usædvanligt havde solgt tre boliger på en uge i Bøvlingbjerg.

Også i Holstebro kan ejendomsmægler Leif Schrøder fra Mæglerhuset Schrøder tale med om, at der er en tendens til, at der bliver solgt flere huse i oplandet.

- Jeg vil skønne, at omkring 30 procent af min omsætning ligger i oplandet omkring ti kilometer uden for centrum af Holstebro. Det kan hænge sammen med, at det er blevet dyrt at købe hus i bymidten i Holstebro. I dag køber man jo rask væk et hus til 1,8 millioner centralt i Holstebro for at rive det ned og bygge et nyt. I oplandet får man langt mere for pengene, siger Leif Schrøder.

Han nævner et hus i Fousing, hvor alt er i tiptop stand og med kort afstand til både Kilen og Struer, der kan erhverves for 1.450.000 kroner som et eksempel på, hvad man kan få uden for de større byer i området.

Annonce

Interesse går i bølger

Rune Kamedula har selv været ejendomsmægler gennem seks år, og han mener, at udviklingen med, at unge familier søger mod oplandsbyerne, er en tendens, der er på vej, men stadig er i en langsom opstartsfase.

- Men det er en tendens, der langsomt er ved at skabe sig selv. Der er måske nogle unge, der finder ud af, at der er kammerater fra folkeskoletiden, der er flyttet tilbage til Nordvestjylland, og på den måde kan man selv få øjnene op for, at det er en mulighed også at flytte tilbage, siger Rune Kamedula.

Det mærker Leif Schrøder også.

- Det er, som om det går lidt i bølger med intervaller på fem år med at købe huse i oplandet. Lige nu virker det til, at vi er ved at være på vej op ad en bølge, hvor man søger ud i oplandet. Og har man et budget, der måske siger 1,5 millioner kroner til huskøb, er man nødt til at søge mod mindre byer som Idom, Skave, Borbjerg eller Hvam, hvor der også er mulighed for at få masser af kvalitet til en god pris, siger han.

Han peger på, at der er en del unge familier i begyndelsen af 30'erne, der netop har fået børn, der søger ud i oplandet.

- Men vi oplever også, at der er familier, der har boet i villakvarterer i Holstebro gennem en årrække, der gerne vil lidt ud på landet, hvor der er god plads omkring sig. Til gengæld oplever vi, at de lidt yngre, der vender tilbage fra uddannelse i de større byer, gerne vil bosætte sig centralt, hvor man er tæt på byens muligheder og tilbud, siger Leif Schrøder.

Lige som Rune Kamedula slår Leif Schrøder på, at det kan give et større økonomisk råderum at købe hus i oplandet, som kan bruges til et større forbrug i hverdagen.

- Selv om det er lidt dyrere i kørsel med to biler kan der godt være luft i budgettet til at have to biler, hvis man bor i oplandet, siger Leif Schrøder.

Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce