Holstebro

Godt gang i økonomien: Husene bliver dyrere i Holstebro og Struer - men billigere i Lemvig

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på huse er steget de seneste fem år i Holstebro. Arkivfoto: Martin Ballund / Ritzau Scanpix
Den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Holstebro har passeret 10.000 kroner. Dermed er kommunen nu en af 59 kommuner, hvor prisen er over de 10.000 per kvadratmeter. I Lemvig falder kvadratmeterpriserne fortsat.

HOLSTEBRO: Både i Struer og Holstebro er den gennemsnitlige kvadratmeterpris på huse steget. Det er et tegn på, at der er godt gang i økonomien, ifølge en undersøgelse fra Boligsiden.dk.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Holstebro er nu på 10.293 kroner mod 9.723 kroner i 2014, viser undersøgelsen. I Struer Kommune er kvadratmeterprisen steget til 7.421 kroner, mens den er faldet til 5.302 kroner i Lemvig Kommune i juni måned.

- Hele boligmarkedet har fået et mærkbart løft henover de seneste år. Der er mange parametre at måle aktiviteten på, men salgsprisen er den primære indikator for, hvor godt det går, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør ved Boligsiden.

Den positive prisudvikling er ifølge boligsiden et tegn på, at hele markedet nyder godt af den lave rente og det økonomiske opsving.

Holstebro Kommune er dog ikke den eneste kommune, som nu er blevet en del af det selskab, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris nu har passeret de 10.000 kroner. Der er i alt 59 kommuner i Danmark, hvor kvadratmeterprisen er over 10.000 kroner mod 43 for fem år siden.

Gentofte har største løft

Det er både kommunerne i top og bund, der har fået et løft i prisniveauet, men den største stigning i kroner er sket i Gentofte Kommune. I den nordsjællandske kommune er den gennemsnitlige kvadratmeterpris steget mere end 10.000 kroner på fem år, viser undersøgelsen.

Køberne i Gentofte Kommune måtte i gennemsnit give mere end 45.000 kroner per kvadratmeter i juni.

- Kommunerne i toppen har i kroner og ører oplevet det største prisløft. Det betyder også, at der på fem år er kommet en større afstand mellem top og bund. I 2014 lød forskellen på 32.785 kroner, mens den i dag er på 41.266 kroner, siger Birgit Daetz.

- Vi ser dog at prisudviklingen i nogle af de dyreste kommuner flader ud, mens mange kommuner i den nedre halvdel oplever stigninger. Det betyder dog ikke, at vi nogensinde kommer i nærheden af en udligning, fortsætter Birgit Daetz.

På markedet for sommerhuse er priserne også steget. I juni betalte køberne i gennemsnit 16.212 kroner per kvadratmeter, hvilket er 1,7 procent mere end for et år siden.

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Rock i Holstebro er gået konkurs

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce