Annonce
Holstebro

Godt gang i økonomien: Husene bliver dyrere i Holstebro og Struer - men billigere i Lemvig

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på huse er steget de seneste fem år i Holstebro. Arkivfoto: Martin Ballund / Ritzau Scanpix
Den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Holstebro har passeret 10.000 kroner. Dermed er kommunen nu en af 59 kommuner, hvor prisen er over de 10.000 per kvadratmeter. I Lemvig falder kvadratmeterpriserne fortsat.

HOLSTEBRO: Både i Struer og Holstebro er den gennemsnitlige kvadratmeterpris på huse steget. Det er et tegn på, at der er godt gang i økonomien, ifølge en undersøgelse fra Boligsiden.dk.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Holstebro er nu på 10.293 kroner mod 9.723 kroner i 2014, viser undersøgelsen. I Struer Kommune er kvadratmeterprisen steget til 7.421 kroner, mens den er faldet til 5.302 kroner i Lemvig Kommune i juni måned.

- Hele boligmarkedet har fået et mærkbart løft henover de seneste år. Der er mange parametre at måle aktiviteten på, men salgsprisen er den primære indikator for, hvor godt det går, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør ved Boligsiden.

Den positive prisudvikling er ifølge boligsiden et tegn på, at hele markedet nyder godt af den lave rente og det økonomiske opsving.

Holstebro Kommune er dog ikke den eneste kommune, som nu er blevet en del af det selskab, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris nu har passeret de 10.000 kroner. Der er i alt 59 kommuner i Danmark, hvor kvadratmeterprisen er over 10.000 kroner mod 43 for fem år siden.

Annonce

Gentofte har største løft

Det er både kommunerne i top og bund, der har fået et løft i prisniveauet, men den største stigning i kroner er sket i Gentofte Kommune. I den nordsjællandske kommune er den gennemsnitlige kvadratmeterpris steget mere end 10.000 kroner på fem år, viser undersøgelsen.

Køberne i Gentofte Kommune måtte i gennemsnit give mere end 45.000 kroner per kvadratmeter i juni.

- Kommunerne i toppen har i kroner og ører oplevet det største prisløft. Det betyder også, at der på fem år er kommet en større afstand mellem top og bund. I 2014 lød forskellen på 32.785 kroner, mens den i dag er på 41.266 kroner, siger Birgit Daetz.

- Vi ser dog at prisudviklingen i nogle af de dyreste kommuner flader ud, mens mange kommuner i den nedre halvdel oplever stigninger. Det betyder dog ikke, at vi nogensinde kommer i nærheden af en udligning, fortsætter Birgit Daetz.

På markedet for sommerhuse er priserne også steget. I juni betalte køberne i gennemsnit 16.212 kroner per kvadratmeter, hvilket er 1,7 procent mere end for et år siden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk

Annonce