Annonce
Vinderup

Husejer i klemme: Kystbeskyttelse har ødelagt min ejendom - hvorfor skal jeg så betale?

Det er kysten ud for Strandvejen 42, den store røde ejendom midt i billedet, som er ramt af kraftig erosion, der undermininerer skrænten. En grøft danner skel til Struer Kommune, hvor der er kystbeskyttelse i granit, som har forværret eriosionen hos naboen, og som derfor ikke vil betale 40.000 kroner til Handbjerg kystbeskyttelseskag. Ill.: Holstebro Kommune
Ejer af hus på Strandvejen i Handbjerg slipper ikke billigere ved kystbeskyttelse, selv om hans grund er eroderet ekstra som følge af kystbeskyttelse på naboareal. - Hele sagen er håndteret dybt utilfredsstillende, siger Mike Rasmussen.

Handbjerg: Politikerne i Holstebros natur- og miljøudvalget har trukket en streg i sandet i en sag om kystbeskyttelse i Handbjerg, hvor en længere strid har udspillet sig ved grænsen mellem Holstebro og Struer kommuner.

Handbjerg har et kystbeskyttelseslag, som har anlagt en skråningsbeskyttelse af store kampesten og høfter for at beskytte kysten samt veje, huse og sommerhuse, og som husejere betaler til. Kystbeskyttelsen er anlagt i Struer Kommune og grænser mod øst op til ejendommen Strandvejen 42, som ikke er kystbeskyttet, og som ligger i Holstebro Kommune. Til gengæld er kysten kraftig eroderet ud for ejendommen, og det er forværret af kystbeskyttelsen.

- Der er lavet en ulovlig kystbeskyttelse, som Kystdirektoratet ikke har villet godkende. Og denne kystbeskyttelse har forårsaget skader med ekstra erosion på min grund, siger Mike Rasmussen, som købte helårshuset på Strandvejen i år 2000 og med en grund på 6700 kvadratmeter.

- Men der er forsvundet meget af grunden siden 2000, og det er en følge af den udførte kystsikring. Selv om det er en forudsætning for tilladelsen til kystsikring, at den ikke må skade andre, siger Mike Rasmussen, som er dybt utilfreds med Struer Kommune, hvor denne del af sagen nu ligger.

Annonce

Vil ikke betale

Parterne er enige om, at der bør laves kystbeskyttelse ud for Strandvejen 42. Og at det med fordel kan ske ved, at kystbeskyttelseslaget bliver udvidet mod øst.

Men her slutter enigheden. Kystbeskyttelseslaget mener, at ejeren af Strandvejen 42 skal betale 40.000 kroner for at træde ind i laget og et årligt beløb oveni.

- Det er ikke rimeligt, at jeg skal betale for de skader, jeg er blevet påført, og som især er forårsaget af udvidelsen af kystsikringen, siger Mike Rasmussen med henvisning til arbejde udført omkring 2015.

Og hvor skaderne ifølge ham er forstærket af, at en entreprenør under arbejdet kørte på hans grund og fjernede havtorn og andre planter.

- Jeg har været nødt til at lave noget midlertidig kystbeskyttelse for at sikre min ejendom, siger Mike Rasmussen, som har fået dagbøder for dette.

Nu har politikerne i Holstebro besluttet, at han kan indtræde i laget til det, der skulle være samme pris som andre - 40.000 kroner og en pristalsregulering oveni.

- Hvis han ikke vil det, kan han i stedet søge om at kystbeskytte sin egen grund, som loven nu giver mulighed for, siger udvalgsformand Karsten Filsø (SF).

Mike Rasmussen er dog ikke tilfreds med afgørelsen.

- Jeg betaler i forvejen hvert år et bidrag til Handbjerg Kystbeskyttelseslag ligesom 180 andre husejere i den del af Handbjerg, som bor i Holstebro Kommune. Men som ikke får noget for det, siger han.

- Kommunerne burde i stedet udarbejde et stort fælles projekt for kystbeskyttelse af Handbjerg i stedet for at lade 180 husejere stå med aben, tilføjer han.

Der har været flere møder mellem Holstebro og Struer Kommune om hele sagen, og i dag er sandstranden væk på en strækning med kystsikring, hvor der ligger kampesten helt ud til vandkanten.

Kommunerne har dog aftalt, at der arbejdes videre med, hvordan man sikrer, at stranden kan genetableres - for eksempel ved sandfodring.

Netop adgang til stranden lå til grund for fordelingen af udgiften til kystsikring i sin tid - men det er aldrig blevet skrevet ind i kystbeskyttelseslagets vedtægter, fremgår det af sagen.

For Mike Rasmussen er det sidste ikke sagt i sagen.

- Jeg er den skadeslidte, men ingen tager ansvar. Derfor bør jeg ikke betale over 40.000 kroner, siger Mike Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forhåbentlig kun forretten

Efter en vinter med regn, regn og regn - blæst, blæst og blæst. Med oversvømmelser både inde i landet ved vandløbene og ude ved kysterne, er der vist ikke mange, der ikke mener, at klima-debatten er relevant. Det kan vist ikke være på et mere passende tidspunkt, at Klimatorium onsdag kunne holde rejsegilde på Østhavnen i Lemvig. Der kommer forhåbentlig til at ske noget i den bygning, som kan blive rammen om klima-løsninger, så man i Lemvig kan vende klima-udfordringer til en gevinst, hvor der skabes arbejdspladser, økonomi og udvikling ved at være centrum for forskning, der kan give øget befolkningstal og gevinster for det lokale erhvervsliv. Det er selvfølgelig for tidligt at konkludere, om Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand lykkes med denne store satsning. Man er så småt i gang med de første projekter, og når Klimatorium står klar til indvielse i august med klima-topmøde og meget andet, så skal det begynde at vise sig, om det virkelig kan lykkes for en af landets mindste kommuner at blive den store aktør på dette område både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, som er ambitionsniveauet. Det er etape 1, der onsdag var rejsegilde på. Det er et halvt Klimatorium, som først og fremmest er arbejdsplads for Lemvig Vand & Spildevands medarbejdere samt kommunale medarbejdere med plads til studerende og udviklere fra private firmaer, som kan låne et skrivebord her, mens man er med i samarbejder. Den anden halvdel - etape 2 - er det, der rent fysisk vil gøre Klimatorium til en succes. Men den skal bygges af en privat investor, og det skal være med private virksomheder som lejere. Det er slet ikke på plads endnu, og dermed kan man slå fast, at drømmen om, at håndværkerne bare kunne fortsætte med næste etape efter indvielsen af den første, ikke bliver en realitet. Men forhåbentlig sker det ikke så længe efter. Ikke bare fordi man kan få overstået byggerodet på Østhavnen. Men også fordi det er etape 2, der virkelig skal sætte gang i de private initiativer, som man håber så meget på, og så Klimatorium ikke blot ender som en flot bygning, der er halvt færdig og med halvfærdigt ambitionsniveau. Etape 1 er godt, men forhåbentlig kun forretten.

Annonce