Lemvig

Hunde skal på pension - bibliotek søger nye læsehunde

Vigga har i sin karriere blandt andet hjulpet Lucas Sørensen til at blive en bedre læser. Nu er Vigga blevet pensioneret, og Lemvig Bibliotek leder efter en afløser som læsehund. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Lemvig: Det er skiftetid på biblioteket i Lemvig.

Den ene af bibliotekets to læsehunde er gået på pension, og den anden nærmer sig pensioneringen. Derfor er Lemvig Bibliotek gået i gang med at søge efter en læsehund, der kan tage over efter Milo og Vigga, der har udtjent deres værnepligt.

En læsehund kan være med til at gøre livet lidt lettere for børn, der har problemer med at læse. Ideen bag projektet er, at en hund ikke griner, hvis man går i stå eller læser forkert, og det giver tryghed hos barnet. Et forløb strækker sig over seks møder med hund, ejer og barnet på biblioteket i Lemvig, hvor der læses i en lille halv time og hygges med hunden

- Vi håber, at nogen har tid og lyst til at melde sig, for vi kan se, at det gør en kæmpe forskel for langt de fleste af de børn, der har haft et forløb med vores læsehunde. Fra nærmest ikke at kunne læse, kan flere af dem nu følge med resten af klassen og har faktisk lyst til selv at læse bøger, siger bibliotekets kommunikationsmedarbejder Sofie S. Yderstræde i en pressemeddelelse.

Lemvig Bibliotek begyndte med ordningen for to år siden, hvor Milo og Vigga var de første to læsehunde. Siden har fem-seks børn været gennem forløbet på biblioteket.

Projektet er ulønnet, men er med til at gøre en stor forskel for børn, der har svært ved at læse. For at komme i betragtning som læsehund kræver det, at hunden skal være fyldt et år og være sund og rask. Den skal være venlig, rolig og lydig, mens race og størrelse ikke betyder noget.

Ejeren skal have en ren straffe- og børneattest og kunne afse en times tid en gang om ugen eller hver anden uge på biblioteket.

Foreningen Læsehunde, der står bag projektet i samarbejde med Lemvig Bibliotek, byder på et kursus i Viborg 9. november. Er man interesseret i at stille med en læsehund, er der ansøgningsfrist via www.laesehunde.dk 12. oktober.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce