Annonce
Holstebro

Hun var i 20'erne, han var 20 år ældre, og de var begge gift - men ikke med hinanden

Da først Aase og Niels Jørgen Lundsgaard flyttede fra deres respektive ægtefæller og sammen, var det endelig slut med den dårlige samvittighed. Men Aase Lundsgaard indrømmer, at det tog et stykke tid, inden hun holdt op med at føle det, som »værre end hvis jeg var blevet grebet i at tage af kassen«. Foto: Morten Stricker

I en ny serie om den anden kærlighed fortæller Aase og Niels Jørgen Lundsgaard her om deres »forbudte« forelskelse.

Aase Lundsgaard kan næsten sætte en dato på, hvornår lynet for alvor slog ned. Også selv om hun og hendes mand, Niels Jørgen Lundsgaard, er enige om, at »forelskelsen var noget, der langsomt byggede sig op«.
Annonce
»Vi var enige om, at aldersforskellen ikke skulle have lov til at ødelægge noget, og indtil videre har vi haft 24 fantastiske år. Hvis ikke han bliver over 100, sagsøger jeg ham for løftebrud,« ler Aase Lundsgaard, der er 18 år yngre end sin mand, Niels Jørgen Lundsgaard. Foto: Morten Stricker
Men der var altså den der dag hjemme i Aases frisørsalon...

Niels Jørgen og Aase Lundsgaard

Niels Jørgen: 74 år, stammer fra Nr. Nebel. Gik på pension fra jobbet som politiinspektør i 2003. Ansat som konsulent for rigspolitiet indtil til maj 2005. Har en datter fra første ægteskab, som varede i 27 år. Har to børnebørn.

Aase: 56 år, stammer fra Djeld. Uddannet frisør. Ansat hos Jørgens Klippotek til 1985, hvor hun fik egen salon i Vinderup. I 2012 solgte hun salonen og blev ansat i Zigzax i Holstebro. Var gift med sin første mand i ti år.

Parret er både borgeligt og kirkeligt viet - med fem års mellemrum. De holder sølvbryllup til næste år. Det fejres med en familierejse til yndlingsøen Zakynthos i Grækenland. Bor på Granbakken i Holstebro sammen med et styk stribet huskat.

»Han var den fødte gentleman. Jeg havde aldrig før prøvet, at en mand holdt bildøren for mig - det gør han faktisk stadigvæk,« siger Aase Lundsgaard. Foto: Morten Stricker
Niels Jørgen, der var fulgt med som kunde, da Aase flyttede fra at være ansat i Holstebro til at blive selvstændig i Vinderup, havde gjort det til en vane at »smutte forbi og sige hej«, når han var i området. Noget, han erkender, at pludselig var ret tit. Og den specielle dag slog det så altså gnister mellem dem.
»Alle har bestemt kunnet se det på mig bagefter. Jeg kan faktisk stadig føle den fornemmelse i hjertet, som om det slog i dobbelttakt,« smiler Aase Lundsgaard.
Dagen efter ringede Niels Jørgen Lundsgaard og spurgte, om »en travl frisør har tid til at spise frokost med mig?« Aase behøvede ikke nogen betænkningstid.
»Og så var vi jo ude på et skråplan, hvor vi skulle lyve. Det var den negative del af det. Man lyver så meget, fordi det er så vigtigt at mødes med den, man er blevet forelsket i,« siger Aase Lundsgaard.
Hun var sidst i 20'erne, han var sidst i 40'erne, men det var ikke aldersforskellen, der var problemet.
Det var, at de begge var gift.

Det blev jo alvor

»Jeg havde det dårligt med altid at skulle have en plan B eller en forklaring klar, hvis der blev spurgt til det. Min koneblevfaktisk mistænksom på et tidspunkt og spurgte, om det virkelig var nødvendigt at køre til Vinderup for at blive klippet,« husker Niels Jørgen Lundsgaard, hvilket får Aase til leende at tilføje:
»Ja, du var da den mest trimmede politiinspektør på det tidspunkt!«
Kollegerne på politistationen lugtede også lunten.
»Der er nok ikke nogen, der er meget mere nysgerrige end politifolk, og hvis de så chefens bil holde et sted, den ikke burde, så...altså vi havde en revy hvert år på politigården, og jeg kan da huske, at de havde lavet den der sang »Lotte, Lotte, hvor er du henne?« om til »Lundse, Lundse, hvor er du henne?« smiler Niels Jørgen Lundsgaard.
Aase havde en veninde i Struer, der var single med egen lejlighed, og hun gav parret et fristed at være ind imellem.
»Hun var aldrig fordømmende, hun kunne se, at det var alvor for mig. Og hun trøstede mig, når det ikke gik, som det skulle. I begyndelsen sagde Niels Jørgen jo, at han ikke lige havde tænkt sig at gå fra konen. Det fungerede godt nok for ham med et forhold...« fortæller Aase Lundsgaard.
»Ja, men så gik det jo pludselig hen og blev alvor,« erkender Niels Jørgen Lundsgaard og fortæller, at yndlingsmelodien hurtigt blev »I Wanna Wake Up With You«.

Julelys i øjnene

De måtte være kreative for at mødes - og det var de. Når Niels Jørgen Lundsgaard for eksempel var til bestyrelsesmøde i Bikuben og lige skulle ind og have en øl bagefter, var Aase »tilfældigvis« på pubben på samme tid med en veninde.
»Vi mødtes også i København. Jeg kan huske, at der var en på Strøget, der i forbifarten sagde; »Du er eddermame heldig, mand« til mig,« fortæller Niels Jørgen Lundsgaard.
Og Aase fik af en gæst på pubben at vide, at hun havde »julelys i øjnene« - men hun kunne ikke bare slukke for lyset. Det var for alvorligt.
»Hvor længe blev I ved med at holde det hemmeligt?«
»Alt for længe. Vi afbrød det to gange, og var enige om, at nej, det duede ikke. Vi havde jo aldrig villet såre nogen, men gjorde det alligevel. Du kan ikke styre kærligheden. Det prøvede vi, men vi kunne ikke. Jeg havde det forfærdeligt, da Niels Jørgen sagde, at det måtte stoppe,« husker Aase Lundsgaard.
I sidste ende var det hende, der tog første skridt. Hun var blevet enig med sig selv om, at uanset hvad Niels Jørgen valgte, så skulle hun ikke mere bo sammen med sin daværende mand. I sommeren 1988 flyttede hun i egen lejlighed, og i december samme år valgte Niels Jørgen at flytte fra sin kone og sammen med Aase. Snart flyttede de ind i det hus, hvor Niels Jørgen havde boet sammen med sin tidligere kone.
»Det kunne jeg godt holde ud, for hun havde kun boet der i halvandet år,« fortæller Aase Lundsgaard.

En moden, rolig mand

»Det var grænseoverskridende, da vi første gang gik en tur op ad gågaden en lørdag formiddag med hinanden i hånden. Det var dejligt, men jeg kiggede godt nok mere på folk, vi mødte, end jeg gør normalt for at se deres reaktion,« husker Niels Jørgen Lundsgaard.
Parret havde købt nye kufferter hos Helm Lædervarer, fordi de skulle på deres første fælles ferie til Sicilien. Nu skulle kufferterne så afhentes - hånd i hånd.
»Jeg følte det lidt, som om jeg gik spidsrod. Nok fordi jeg vidste, at jeg var det yngre end Niels Jørgen, og at der var nogen, der tidligere havde sagt »din torsk« til ham - og at det bare en grille, fordi han var i panikalderen,« fortæller Aase Lundsgaard, der ellers ikke har tænkt meget over aldersforskellen.
»Noget af det, jeg faldt for, var jo netop, at han var sådan en stor, moden, maskulin mand. Der var ro omkring ham. Jeg kunne også godt lide hans øjne og...jamen, han så jo ikke værst ud,« ler Aase Lundsgaard og koger det ned til »en dejlig blanding af macho og bamse«.
Niels Jørgen Lundsgaard syntes, at Aase så godt ud og var smart i tøjet, og »så talte vi så godt sammen og havde masser af fælles interesser«. Han fik hende også til at løbe og cykle, noget han selv er mægtigt glad for, men som hans første kone ikke var indstillet på.

Undgår fejltagelser

»Alle de fejltagelser, man gør som et ungt par, begår man ikke igen i det næste ægteskab. Hvis man kan lære noget overhovedet af det, er det vel, at det er godt, at man i dag venter længere med at blive gift. Jeg var 21, og min kone var 18, da vi blev gift, fordi det skulle man være for at få en lejlighed. Vi havde slet ikke fornemmelsen af, hvordan vi skulle behandle hinanden, og da den første store kærlighed dampede af efter fem-seks år, begyndte vi for eksempel at tage på ferie hver for sig. Det var vel mangel på modenhed,« mener Niels Jørgen Lundsgaard.
Aase Lundsgaard blev gift første gang som 19-årig og er helt enig.
»Man har jo af gode grunde ingen erfaring med at være et ægtepar. I den alder udvikler man sig rigtigt meget, og i nogle forhold kører man simpelt hen i hver sin retning. Men selv om man starter på et nyt liv, glemmer man jo ikke det, man har haft. Jeg skrev til min eks-mand - jeg tror, det var i forbindelse med en rund fødselsdag - at jeg betragtede vores tid sammen som en god bog, jeg med mellemrum tog ned fra hylden og bladrede lidt i,« fortæller hun.
Der var nogle vigtige ting, som parret ret hurtigt måtte tage stilling til. Som for eksempel det med børn.

Gift med hinanden to gange

»Jeg har ikke børn. Vi blev ret hurtigt enige om, at det skulle vi ikke til at eksperimentere med. Det, man ikke har, savner man ikke. Det gjorde det også mindre kompliceret, trods alt, at der ikke var dine, mine og vores børn,« mener Aase Lundsgaard.
Niels Jørgen Lundsgaards datter, der er fire år yngre end Aase, var ikke overrasket over, at hendes far og Aase flyttede sammen. Hun havde været klar over det et stykke tid, mener de, inden de »sprang ud«.
»Jeg sagde til hende, at hun naturligvis ikke skulle betragte mig som sin mor, men at hun måske med tiden kunne se mig som den søster, hun aldrig havde haft. Det er gået rigtigt fint, og hendes to børn har jeg jo haft fornøjelsen af fra de var henholdsvis halvandet år og nyfødt,« fortæller Aase Lundgaard.
Anden gang Aase Lundsgaard stod brud, var hun 31 år. Det var en borgerlig vielse. Men fem år senere, i 1996, giftede parret sig også i kirke. Det var et kæmpebryllup med reception for 100 mennesker, fest for de nærmeste i Anlægspavillonen og bruden i stor cremefarvet kjole. Egentlig skulle den have været rød for at fejre kærligheden, men Aase Lundsgaard kunne ikke finde en rød kjole, hun kunne lide. Niels Jørgens barnebarn Louise, der var fem år, var brudepige og gik vældigt op i hele arrangementet.
Hele familien skal næste år med til den græske ø Zakynthos for at fejre Niels Jørgen og Aase Lundsgaards sølvbryllup.
»Men selv om vi blev viet til hinanden to gange, holder vi altså kun et sølvbryllup,« understeger Aase Lundgaard.
Historien om Niels Jørgen og Aase Lundsgaard er den første i en serie artikler om mennesker, der har fundet »den eneste ene« to gange i livet. Serien handler om mennesker, følelser og en kærlighed, der ikke lader sig tøjle.
Har du/I lyst til at fortælle om jeres kærlighedshistorie? Kontakt journalist Mette G. Sørensen på meja@berlingskemedia.dk
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Esmark: Bedste sæson nogensinde

Leder For abonnenter

De må gerne sole sig i dag

Der er heldigvis stadig nogle af de politikere, der sad i det hedengangne Ringkøbing Amtsråd for 40 år siden, som er i live. De kan så i dag glæde sig over, at de fremstod som fremsynede folk, der tog en beslutning, der kostede penge, men som fik overordentlig stor betydning for en stor del af Vestjylland. Man besluttede nemlig, at der skulle oprettes flere gymnasier - blandt andet i Lemvig og Ringkøbing. Og når disse gymnasier nu kan fejre en rund dag, så er de beviset på, at det kunne lade sig gøre at hæve uddannelsesniveauet hos de unge i Vestjylland ganske betragteligt. Afstandene for 40 år siden betød nemlig, at det var de færreste i folkeskolens afgangsklasser, der tog en studentereksamen. Det var noget for de få, og det var i mange hjem slet ikke et tema, fordi der ikke var tradition for det, og fordi det var noget, der lå langt væk både fysisk og mentalt. Men så besluttede amtsrådet, at nu skulle afstanden formindskes. I løbet af forholdsvis få år betød det et løft af dimensioner for uddannelsesniveauet. Ikke blot søgte de unge til gymnasierne, men øvrige ungdomsuddannelser blev trukket med op. Børnene blev mønsterbrydere i familier, der aldrig havde satset på uddannelse, og i dag kan de vestjyske kommuner bryste sig af meget høje procentdele af de unge, der tager en ungdomsuddannelse. Der er derfor al mulig grund til at hejse flaget for dette 40 års jubilæum, og de efterhånden ældre tidligere amtsrådsmedlemmer må gerne sole sig i det. For det var fremsynet. I dag gælder det så om at holde fast i, at der ikke er langt til uddannelse. Centralisering har gennem mange år været et nøgleord, og det har været det letteste, når der skulle spares. Heldigvis har nogle holdt fast. Tænk blot hvad det har betydet for Vestjyllands folkeskoler, at der på trods af utallige forsøg på lukning fortsat er en lokal læreruddannelse. For 40 år siden investerede man i uddannelse. Det skal vi fortsat gøre. Alternativet er skræmmende. Afstanden har stor betydning for hele landet for, om der er er en attraktiv uddannelse for alle landets unge.

Annonce