Annonce
Mærkedage

Hummel-far er rundet af Afrika og æg

Bestyrelsesformand Thor Stadil fylder 75 år torsdag den 7. november. Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Thor Stadil er en succesfuld forretningsmand og far til Hummel-ejeren Christian Stadil. Den 7. november fylder han 75 år.

75 år: Thor Stadil er ikke hr. hvem som helst i dansk forretningsliv.

Han er bestyrelsesformand i milliardforetagendet Thornico, som han driver med sønnen Christian Stadil, og som blandt andet omfatter tøjfirmaet Hummel, rederiet Thor Shipping og verdens største æggebakkeproducent, Brdr. Hartmann.

Så er han indehaver af et slot. Nærmere bestemt hovedbygningen på Kørup Slot på Nordfyn, hvor han bor med hustruen Kirsten.

Fra torsdag den 7. november er han desuden 75 år.

Den unge Thor kom i 1944 til verden i Gentofte som søn af en æggegrossist og en mensendiecklærer.

Forældrene blev skilt, mens han var dreng, og i de unge teenageår boede han en årrække med moren og hendes nye mand i Afrika.

Her fik han blandt andet undervisning af munke og nonner på en katolsk skole i Dar-es-Salaam i Tanzania.

Gymnasieårene tilbragte Thor Stadil på Stenhus Kostskole i Holbæk, før han i 1971 blev uddannet jurist fra Københavns Universitet.

Da faren døde i 1989, overtog den da 45-årige Thor ledelsen af hans æggevirksomhed, der blandt andet omfattede det nuværende æggepulver-firma Sanovo.

Det gjorde han med succes, og på et tidspunkt kom forretningerne til at fylde så meget, at han måtte sande, at han ikke både kunne varetage sit job som erhvervsadvokat og sine voksende forretninger.

- På et tidspunkt var jeg nødt til at vælge: Vil jeg være advokat eller forretningsmand - og så valgte jeg forretningsmand, har han sagt i et interview med Fyens Stiftstidende.

I dag er Thor Stadil for længst ude af dag-til-dag-driften af Thornicos mange virksomheder, hvor han dog fortsat sidder i bestyrelsen i de fleste.

Generationsskiftet til enebarnet Christian blev allerede sikret ved oprettelsen af Thornico i 1990'erne, hvor Thor Stadil overdrog alle aktierne til sin søn.

- Som advokat vidste jeg, hvor dyrt et generationsskifte kan være i arveafgifter og så videre, har han sagt.

Ud over sin succes i forretningsverdenen har Thor Stadil på hobbyniveau dyrket et væld af fysiske sportsgrene som skateboarding, windsurfing og klatring.

Han er blandt de få danskere, der har besteget de højeste bjerge på fire af verdens syv kontinenter.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce