Annonce
Danmark

HPV-sagen: Når videnskabelige spørgsmål bliver et fælles anliggende

Kristian Hvidtfeldt Nielsen
Annonce

Kristian Skov-Andersen fra Næstved er far til Laura. Da hun i 2015 fyldte 13 år, tog familien stilling til, om hun skulle have HPV-vaccinen. Konklusionen var et nej tak. Kristian Skov-Andersen udtalte i den forbindelse til b.dk: "Generelt er vi i familien stor tilhænger af vaccinationer, og vores tre børn har fået alle andre vacciner end HPV-vaccinen. Men lige med den tøver vi. På nuværende tidspunkt er vi simpelthen ikke trygge ved den."

Familien Skov-Andersen stod ikke alene. Antallet af vaccinerede piger begyndte at falde dramatisk i løbet af 2015 og ind i 2016 - og fravalget af vaccinen var mest udbredt i København og større byer. For piger på Lauras alder, 2002-årgangen, var det i 2017 kun godt 50 pct., der var færdigvaccineret. For 2001- og 2000-årgangene - altså de piger, der fik tilbudt vaccinen før 2015 - var tallene henholdsvis 70 og 80 pct.

Som mange vil huske, var baggrunden for familiernes fravalg af HPV-vaccinen den store medieomtale af vaccinens formodede bivirkninger. Knap en halv million mennesker så i marts 2015 TV2-dokumentaren "De vaccinerede piger - syge og svigtede". Det var en følelsesladet dokumentar, som fulgte piger med symptomer som træthed, svimmelhed, besvimelser og smerter. Alle gav udtryk for, at symptomerne var opstået efter, at de var blevet vaccineret mod HPV. Efterfølgende berettede alle danske nyhedsmedier om piger med tilsvarende symptomer, der blev sat i forbindelse med HPV-vaccinen. BT var mest aktiv med otte historier og skrev blandt andet, at disse piger ikke kunne opretholde en normal hverdag efter at have fået vaccinen og var blevet kastebolde i sundhedssystemet, der ikke tog deres symptomer alvorligt.

Politiken var den eneste landsækkende morgenavis, der i 2015 bragte flere historier om piger med påståede bivirkninger fra HPV-vaccinen. Politiken havde allerede i 2013 været tidligt ude med kritiske artikler om HPV-vaccinen, først med en serie om interessekonflikter i forbindelse med vaccinens godkendelse og efterfølgende anbefaling, og dernæst med artikler om de formodede bivirkninger ved vaccinen. Både i 2013 og efterfølgende i 2015 blev historierne om de vaccinerede piger med symptomer bakket op af enkelte læger som for eksempel Stig Gerdes fra Fredericia, der var meget aktiv i debatten. Også læger fra det nu nedlagte Synkopecentret på Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler, hvor mange af pigerne henvendte sig, argumenterede for, at det var nødvendigt at finde ud af, hvad pigerne fejlede.

Sundhedsmyndighederne, Kræftens Bekæmpelse og mange læger advarede mod bivirkningshysteri og opfordrede piger og forældre til at bakke op om vaccinen. De danske sundhedsmyndigheder opfordrede Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til at lave en sikkerhedsgennemgang af den tilgængelige patientdata om HPV-vaccinen. EMA konkluderede i november 2015, at HPV-vaccinen ikke kan kædes sammen med en række kroniske lidelser, som vaccinen havde været under mistænkt for at forårsage. Omtrent samme konklusion nåede WHO's rådgivende udvalg for vaccinesikkerhed frem til i december 2015.

Sagen fra 2015 viser, hvor svært det kan være at balancere to grundlæggende ideer i et åbent, moderne samfund. På den ene side står ønsket om fri offentlig debat med medierne som kritiske vagthunde i forhold til myndighederne; på den anden side vores tiltro til, at vigtige samfundsbeslutninger som for eksempel tilbud om HPV-vaccine som del af børnevaccinationsprogrammet skal være baseret på den bedst mulige ekspertviden.

Når medierne reagerer på meldinger om uventede symptomer, der bliver kædet sammen med en ny vaccine, sker det ud fra ønsket om at belyse sagen i alles interesse. Også sundhedsmyndighederne vil gerne vide, når der kommer indberetninger om nye bivirkninger, eller hvis allerede kendte bivirkninger forekommer hyppigere end forventet, når en ny vaccine bliver introduceret. Vi skal sikre, at medierne belyser aktuelle sager fra mange sider, ikke "bashe" dem for at være ensidige og unuancerede.

I dag er situationen vendt. Tilslutningen til HPV-vaccinen er tilbage på samme niveau som før 2015. En meningsundersøgelse foretaget i marts i år viste, at et overvældende flertal (knap 80 pct.) af alle forældre til piger mellem 10-14 år har tillid til, at vaccinen er sikker. En del af forklaringen er den informationskampagne, som Sundhedsstyrelsen iværksatte i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen. Den hedder Stop HPV og besvarer mange af familiernes spørgsmål. Derudover sætter den fokus på dét, som mange vil sige, er det vigtigste, nemlig ønsket om at forebygge HPV-relateret kræft. Medierne har også bidraget til holdningsændringen, bla. gennem selvransagelse af sagen fra 2015, men også ved at kæde HPV-vaccineskepsis sammen med ideen om det post-faktuelle samfund. Kort fortalt er det post-faktuelle samfund et skræmmebillede, hvor misinformation florerer i nettets ekkokamre og skaber mistillid til forskningsbaseret viden og vidensautoriteter.

Heldigvis viser sagen om HPV-vaccinen, at der stadig er bred opbakning til fakta blandt danskerne. Det er trods alt de færreste, der ønsker at udsætte deres børn for risikoen for at få HPV-relateret kræft, når sundhedsmyndigheder og eksperter entydigt peger på, at man kan eliminere den risiko med to små stik. Hele sagen viser dog også, at fakta og viden ikke kan tages for givet. Det kræver hårdt arbejde at sikre, at vi ved så meget som muligt, og at så mange som muligt bliver inddraget i en fælles vidensopbygning og -spredning.

Mairi E. Smith og Torben Esbo Agergaard har begge skrevet speciale om HPV-kontroversen under vejledning af Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Máiri E. Smith
Torben Esbo Agergaard
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Slidt vejstrækning får nyt liv

Annonce