Annonce
Holstebro

Hovsa: Der bor fortsat flere i Jylland end på Sjælland

Der bor fortsat næsten 100.000 flere i Jylland end på Sjælland. Selv om Ritzau i sidste uge skrev det modsatte. Arkivfoto: Morten Stricker
Det var på ingen måde korrekt, da Ritzau i sidste uge kunne fortælle, at der nu for første gang boede flere på Sjælland end i Jylland. Jylland fører fortsat med små 100.000 - og vil fortsætte i føretrøjen længe endnu.

Jylland: En del københavnere snakker ofte om det "tyndt befolkede" Jylland - og bliver overrasket, hvis de fik at vide, at der bor flere i Jylland end på Sjælland.

Men det var heller ikke korrekt, da Ritzau i fredags kunne fortælle, at der nu for første gang boede flere på Sjælland end i Jylland - nemlig 2.646.379 på Sjælland mod 2.642.180 i Jylland.

Det har nemlig vist sig, at i den opgørelse var Lolland-Falster regnet med til Sjælland. Og det er ikke den måde, som Danmarks Statistik opgør tallene. Det er DR's detektor, der har kigget Ritzau efter i kortene og afsløret fejlen. 1. oktober boede der 102.045 på Lolland-Falster.

Faktum er ifølge DR, at der "kun" bor 2.544.334 på Sjælland, hvis man tæller de nærmeste småøer med, som er Danmarks Statistiks måde at opgøre tallene. Og det er altså 97.846 færre end i Jylland ifølge folketallet 1. oktober.

Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil der også om 25 år bo flere i Jylland end på Sjælland.

På den måde tæller for eksempel Mors, Samsø og 29 mindre øer med til Jylland - mens Amager, Møn og 27 andre øer tilsvarende tæller med til Sjælland.

Også Fyn, Lolland-Falster og Bornholm får lov at tælle småøer med befolkningstallet.

Selv om man talte Lolland-Falster med til Sjælland, var det i øvrigt også forkert, når Ritzau skrev, at det så var første gang, at der boede flere på de tre østdanske øer end i Jylland. Fra cirka 1950 til 1970 boede der flere på de tre østlige øer, end der gjorde i Jylland, skriver DR.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Kiosk ramt af indbrud

Leder For abonnenter

Lad briterne komme ud og lad os komme videre

Fredagens fintælling efter parlamentsvalget i Storbritannien torsdag kunne umuligt rokke ved den overbevisende sejr til Boris Johnson og hans konservative parti. Absolut flertal i Underhuset betyder, at briterne og resten af EU nu sandsynligvis endelig kan komme videre. Brexit bliver en realitet inden udgangen af januar. Det er briternes valg - først ved brexit-afstemningen for tre år siden - og nu igen ved at give de politikere, som lover en hurtig afklaring, et klart flertal. Udtrædelsen af EU er grundlæggende en sørgelig beslutning, som giver både briterne alle os andre masser af udfordringer. Men det er også en demokratisk beslutning, og det skal man selvfølgelig respektere. Tilbage står kun at få det til at ske. Uanset om man er tilhænger eller modstander af EU - eller for eller imod briternes ønske om at forlade samarbejdet - kan man nu glæde sig over udsigten til at slippe ud af det tåbelige ingenmandsland, det internationale samarbejde har befundet sig i alt for længe. Også her i området har især erhvervslivet sukket efter en afgørelse. Den ser nu ud til at være faldet, og vi kan alle sammen begynde at indrette os efter fremtiden. Briternes beslutning har store konsekvenser for fiskeriet og for de virksomheder, der eksporterer til området. Men det får også indflydelse på danske virksomheder, som arbejder inden for samme område, som britiske eksportvirksomheder. Blandt andet inden for landbruget handler det derfor nu om at udnytte de ekstra muligheder, som brexit skaber. Hvis briterne får sværere ved at eksportere til EU, åbner det muligheder for, at andre kan få en større bid af kagen. En fornuftig samarbejdsaftale bliver afgørende for briterne, mens den i sidste ende næppe kommer til at rokke meget ved den enkelte danskers hverdag. For erhvervslivet handler det mest af alt om stabilitet, og den har vi nu udsigt til for første gang i flere år.

Annonce