x
Annonce
Sport

Horsens laver røde tal for første gang i fem år

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
2019 blev et økonomisk skidt år for AC Horsens, som kom ud med et underskud på fire millioner kroner.

For første gang siden 2014 er det ikke lykkedes superligaklubben AC Horsens at lave sorte tal på bundlinjen i årsregnskabet.

Det meddeler klubben på sin hjemmeside.

Regnskabet for 2019 viser således et underskud på fire millioner kroner. Det er markant ringere end året før, hvor klubben præsterede et overskud på 13 millioner kroner.

- Resultatet for 2019 er uvant og utilfredsstillende, siger bestyrelsesformand Bo Pinholt til achorsens.dk.

- Det har blandt andet påvirket resultatet negativt, at vi har haft øgede udgifter til holdet i satsningen på forbliven i 3F Superligaen og har oplevet et markant fald i matchday-indtægter og TV-indtægter.

Ud over ovennævnte årsager har også ringe transferindtægter haft indflydelse. I 2018 havde man 16,9 millioner kroner i nettotransferindtægter, men i 2019 faldt det til 3,3 millioner kroner.

I disse tider rimer underskud på coronavirus for manges vedkommende, men det har intet med Horsens' røde tal at gøre.

Coronavirusset har først ramt Danmark i 2020 og har ikke haft indvirkning på klubbens 2019-regnskab. Men det kan det få for det næste regnskab, lyder det fra formanden.

- Vi forventer at komme tilbage på sporet i det kommende år, hvor vi igen budgetterer med et overskud, siger Bo Pinholt.

- I øjeblikket har vi dog, som alle ved, en stor usikkerhedsfaktor i form af coronavirus og de heraf følgende påvirkninger, og på trods af regeringens forskellige tiltag er det lige nu for tidligt at vurdere omfanget af den negative konsekvens for 2020-regnskabet.

Horsens ligger øjeblikkeligt nummer ti i 3F Superligaen, som ligger stille på grund af coronavirusudbruddet. Der resterer to runder af grundspillet.

/ritzau/

Læs nyheden på Horsens'' hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce