Annonce
Danmark

Horror er et hit i efterårsferien: Vi opsøger gys og spænding

Med over 8000 skræmte gæster om året er Dystopia en af landets største afholdere af horrorbaserede, interaktive events. Foto: Mads Hansen
Gyserindustrien i Danmark vokser, og vi vil gerne betale for at blive skræmt. Det oplever horror-temaparker, en forfatter og landets førende gyserforsker, Mathias Clasen.

Gys: For nogle er efterårsferien en tiltrængt pause, der tilbringes med hyggelige brætspil og varme drikke indendøre. For andre er den en oplagt mulighed for at opsøge gys og gru og tilmed betale for det. Uhyggelige gåture, hjemsøgte parker og skræmmende huse har kronede tider i øjeblikket, lyder det fra landets førende gyserforsker, Mathias Clasen.

- Der er bestemt vækst inden for industrien, dels inden for horrorfilm men også interaktive oplevelser som for eksempel haunted houses (hjemsøgte huse eller spøgelseshuse, red.). I Danmark er der kommet meget mere af den slags inden for de seneste fem år. I dag har de fleste forlystelsesparker Halloween-indslag, og der findes adskillige deciderede haunted houses i landet, siger han.

Et af de steder, man mærker den stigende efterspørgsel, er hos Haunted Park i Kauslunde på Fyn, hvor 130 skræmme-skuespillere fremkalder skrig og gys i det gamle savværk.

- Besøgstallet fordobler sig næsten hver gang, når man kigger på sidste års besøgende samme dag, fortæller Allan Rosdal, tovholder for Haunted Park.

Annonce
Det er ikke alle, der kan gennemføre gyserlabyrinten hos Dystopia. Foto: Mads Hansen

Sult efter mere gys

Også hos Dystopia Entertainment i Vejle oplever man en stigende efterspørgsel på uhygge og forskrækkelser.

- Vi oplever en kæmpestor og voksende interesse. Interessen har været stigende hvert år, siden vi åbnede for seks år siden, men specielt i år bliver billetterne hurtigt udsolgt, siger Jonas Vázquez Bøgh, der er projektleder ved Dystopia.

Han tilføjer, at den store interesse i år også skyldes, at temaparken i Vejle er med i tv-programmet "Danmark har talent".

Dystopia har åbent i sit Haunted House hver weekend og laver derudover særlige Halloween-arrangementer. I år er der blot omkring 100 billetter tilbage til resten af sæsonen.

- Vi har måttet sige nej til mange, der har villet have os til at lave arrangementer, fordi vi ikke har tid til at hjælpe. Vi overvejer også at udvide med en ekstra åbningsaften. Det er klart, at når der er så stor interesse, overvejer vi, om vi kan gøre noget for at imødekomme den stigende interesse, siger Jonas Vázquez Bøgh.

Stimulerer urfrygten

Når danskerne i stor stil opsøger skræmmende oplevelser, skyldes det ifølge gyserforsker Mathias Clasen, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, at vi finder nydelse ved at blive skræmt. Forskeren peger på, at undersøgelser i USA viser, at 54 procent af befolkningen opsøger og nyder horror, som både kan være film, gyserbøger eller interaktive oplevelser. Han mener, at noget tilsvarende gør sig gældende i Danmark.

Og der er faktisk en mening med galskaben, når vi betaler for at blive skræmt halvt ihjel af spøgelser og zombier:

- Vi stimulerer et urgammelt frygtsystem, som stammer fra dengang vi levede med store farer. Farer for rovdyr, fra andre fjendtlige mennesker og fra naturen. Frygtsystemet sikrer, at vi får pumpet blod ud i musklerne og hormoner ud i blodbanerne, så kroppen er klar til at kæmpe eller flygte.

- I den moderne verden ligger systemet lidt i dvale, men vi har brug for at holde forsvarsmekanismerne i live. Derfor opsøger vi de følelser ved for eksempel at gå i en horrorpark eller se en horrorfilm, siger Mathias Clasen.

Vi dør ikke af det

Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff er forfatter til bøger om "Det okkulte Danmark" samt flere andre bøger om overnaturlige fænomener. Han har et andet bud på, hvorfor nogle er villige til at betale for at få jaget en skræk i livet i deres ferie.

- Der er en ventil i det der. Især i den tid, vi har nu, hvor vi er bange for alt. Vi er bange for mad, bange for at dø. Samtidig er vores verden blevet mere skemalagt, og der er mange løftede pegefingre om, hvad vi må og ikke må. Vi får behov for spænding, og vi vil overraskes.

- Når vi tager til halloween, kan vi få en forskrækkelse uden at dø af det. Ligesom med bungee jumping (elastikspring, red.). Vi får adrenalin og er samtidig forholdsvis sikre på ikke at dø af det, siger han.

Forfatteren oplever ligesom temaparkerne og forskeren, at der er en stor interesse for det okkulte i øjeblikket.

- Jeg har skrevet bøger om det okkulte siden 2101. Med fem-syv års intervaller har jeg kunnet følge med i, om interessen går op eller ned. Lige nu er den helt oppe, siger han.

Besvimer og tisser i bukserne

Selv om interessen for gys og gru er gået op og ned gennem tiden, har den dog altid været der. Men mulighederne for at blive forskrækket har ændret sig markant. Tidligere opsøgte danskerne skræk i spøgelseshuse i omrejsende tivolier. I dag er branchen blevet mere professionaliseret, mener forfatteren.

- Det har øget tiltrækningen. Folk bliver mere bange i dag, fordi der er skruet op for effekterne, og der er kommet bedre teknik. Jo mere virkelighedstro, det bliver, jo mere forskrækkede bliver folk, siger Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff, der på trods af den større forskrækkelse stadig mener, at det kan give folk et afbræk i dag.

- Bagest i din hjerne ved du godt, det er løgn, for du har lige givet 100 kroner for at komme ind, siger han.

Gyserforsker Mathias Clasen har undersøgt Dystopia i Vejle, hvor over 8000 gæster i løbet af et år betaler for at blive skræmt. Så skræmt, at fire-fem procent af dem slet ikke gennemfører. De fortryder, og nogle besvimer eller tisser i bukserne af skræk, oplyser forskeren.

Alligevel mener Mathias Clasen også, at det kan være positivt at blive skræmt i ny og næ.

- Man kan sammenligne det med en bil, hvor man får tjekket, om airbaggen virker, selv om man sandsynligvis aldrig får brug for den. Man kan sige, at man kalibrerer sit frygtsystem, siger Mathias Clasen.

Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff mener dog ikke, at de uhyggelige oplevelser er for alle.

- Man skal nok tænke på sit helbred, og hvis man har dårligt hjerte, skal man ikke gøre det. Men den her slags ting finder sit eget leje. Man ved godt, om man er til det eller ej.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

For dyrt at spare her

I Struer Kommune tager det 12 måneder, inden PPR får lagt en plan for, hvordan et barn med udfordringer skal hjælpes. Det er en tidshorisont, både politikere og embedsfolk erkender er alt for lang tid, og det arbejdes nu at få denne lange behandlingstid sat ned. I søndagsavisen kunne vi læse, at i nabokommunerne er det lykkedes at få sagsbehandlingstiden sat ned i forhold til tidligere. i Holstebro Kommune er den på et halvt år, mens man med en midlertidig opnormering i Lemvig Kommune er nået ned på fire måneder. Begge steder er ønsket og ambitionen også, at sagsbehandlingen kommer meget længere ned. Det er heller ikke godt, at der skal gå mange måneder, inden der bliver lagt den plan, som et barn og dermed familien skal hjælpes med. Naturligvis er det ikke inden for økonomiske muligheder at have et dyrt beredskab, der bare sidder og venter, så der kan laves en plan i samme øjeblik, der opstår problemer - selv om det jo ville være perfekt. Men det kan ikke nytte, at der skal gå så mange måneder. Det er i det fleste tilfælde meget afgørende, at der bliver sat hurtigt ind, når der er problemer, da de ellers bare vokser sig større. Det er en ond cirkel, da der så skal sættes ind med meget dyrere tiltag, og så ruller den dårlige økonomi, der er med til at øge tidshorisonten, fordi kassen løber tør - eller man vælger nogle billige løsninger, som så alligevel ikke hjælper. De lange sagsbehandlingstider er i første omgang et problem for børnene og familierne. Men det er også et problem for medarbejderne, der er under stadig stress, fordi de selvfølgelig godt kan se, at der burde sættes ind hurtigere, men at de på grund af mængden af sager ikke har en chance for at følge med. Der bliver flere og flere sager for PPR, og det kan man så tage en selvstændig diskussion af, hvorfor det sker. Men det sker, så derfor er kommunerne nødt til at lave en prioritering, så man kan følge med stakken af sager, da de menneskelige omkostninger ellers bliver for store - på begge sider af skrivebordet. Og ja, de penge skal findes ved at spare et andet sted. Men det er for dyrt at spare her, da det på sigt giver nogle langt større udgifter - økonomisk og menneskeligt, hvis man ikke hjælper børn i tide.

Kultur

Rapper er topnavn til Haze

112

Rådyr gik tre kilometer med brækkede ben

Annonce