Annonce
Navne

Holstebro: Tre nye eksperter hos Peoplez Reklame- og webbureau

Gitte Gade er fra 1. januar ansat som kundekonsulent hos Peoplez. PR Foto

Holstebro: Peoplez Reklame- og webbureau i Holstebro har udvidet medarbejderstaben med tre nyansættelser og tæller nu 15 medarbejdere.

Bureauet er samtidig flyttet fra Nupark til Store Torv midt i Holstebro.

Henrik Sandberg Jensen, 53, er ansat som specialist i søgemaskineoptimering, SEO, hos Peoplez.

Han kommer fra en tilsvarende stilling hos det digitale bureau Heyday i Aarhus, hvor han var ansat i tre år. Henrik Sandberg Jensen er blandt andet uddannet på New York University i Digitale Strategies, Internet Marketing Strategies og Analyzing Consumer Behavior. Han bor med sin familie i Aars.

Annonce
Rasmus Ustrup er fra 1. januar ansat som digital forretningsudvikler hos Peoplez. PR Foto

Strategi og kontakt

Rasmus Ustrup, 34, er ansat som digital forretningsudvikler hos Peoplez, hvor han skal være med til at styrke kundernes digitale strategier.

Han kommer fra en stilling som marketingmanager i Thisted Forsikring, hvor han var ansat i fem år. Rasmus Ustrup er blandt andet uddannet cand.merc. i Strategic Entrepeneurship på Syddansk Universitet. Han bor med sin familie i Tødsø på Mors.

Gitte Gade, 40, er fra 1. januar ansat som kundekonsulent hos Peoplez, hvor hun skal være med til at styrke den daglige kontakt med nuværende og nye kunder.

Hun kommer fra en tilsvarende stilling hos Jysk Fynske Medier, hvor hun var ansat i otte år. Gitte Gade er oprindelig uddannet farmakonom, inden hun begyndte som salgskonsulent i mediebranchen.

Hun har en stor kontaktflade i hele Nordvestjylland og bor med sin familie i Vinderup.

Henrik Sandberg Jensen er fra 1. november i fjor ansat som specialist i søgemaskineoptimering hos Peoplez. PR Foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce