Annonce
Kultur

Holstebro-scenograf måtte gå tomhændet fra prisuddeling

Marijana Jankovics film "Maja" vandt for både bedste fiktionsfilm samt hovedprisen Shortlist Prisen, da de bedste kortfilm blev hædret fredag aften. Arkivfoto: Kim Rune/Scanpix

København: Det var skuespilleren Marijana Jankovic, der med sin kortfilm "Maja" blev aftenens store vinder, da Ekko Shortlist Awards 2019 fredag aften hyldede de bedste kortfilm.

Marijana Jankovic, der senest har medvirket i tv-serien Fred til lands, var rykket over i instruktørrollen, og det blev belønnet med hovedprisen.

Til gengæld måtte Anne Gry Skovdal, der er født og opvokset i Holstebro, og i dag bor i København, gå tomhændet hjem. Hun var nomineret i kategorien Bedste scenografi. Den pris gik til Camilla Lüders Weile for filmen "Bølger". Anne Gry Skovdal kunne til gengæld glæde sig over, at hendes film "For enden af regnbuen" fik en pris for bedste mandlige hovedrolle. Jonathan Harboe slog velkendte navne som Troels Lyby ("En værdig mand") og Dejan Čukić ("Maja").

Vinderne til Ekko Shortlist Awards findes ved en sammentælling af brugeres stemmer samt en jurys vurderinger. De nominerede var udvalgt blandt 159 kortfilm.

Annonce
Anne Gry Skovdal måtte nøjes med æren, da scenografens film "For enden af regnbuen" var nomineret, men ikke vandt til Ekko Shortlist Awards, som foregik i Bremen Teater i København fredag aften. Foto: Mia Skovdal

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Kristian indtog Torvehallerne med storm

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce