Annonce
Sport

'Holstebro-modellen' er et enestående projekt: Fire år mere med skole-roning

Søren Madsen for lov til at fortsætte arbejdet med at forme fremtidens landsholdsroere gennem skoleronings-projektet i Holstebro. Arkivfoto: Morten Stricker.
Skoleroningsprojektet som Holstebro Roklub, Team Danmark, Holstebro Kommune og Dansk Forening for Rosport søsatte i 2015 har leveret så gode resultater, at projektet nu er blevet forlænget med fire år.

Holstebro: Holstebro Roklub høster i disse år frugterne af det samarbejde, man i 2015 lancerede med skolerne i området takket være et velfungerende partnerskab med Dansk Forening for Rosport, Team Danmark og Holstebro Kommune.

Et projekt, hvor tidligere OL-bronzevinder Søren Madsen den 1. maj 2015 tiltrådte som ny skole- og talenttræner på fuld tid hos Holstebro Roklub, og hvor roklubben blev inviteret ind i skolernes klasselokaler i jagten på nye rotalenter. Siden har programmet, som i dag er kendt som 'Holstebro-modellen', leveret unge landsholdsroere på stribe og medaljer i spandevis.

Og derfor var parterne heller ikke i tvivl om, at projektet skal fortsætte i yderligere fire år.

- Det er et af de projekter, som jeg er meget stolt af, fordi det er ret enestående, at man finder sammen på den måde, både forbund, klub, Team Danmark og kommunen i forhold til at man ønsker at løfte sporten, fordi man ser at der muligheder for at højne niveauet og interessen for sporten [ …]. Det er en succeshistorie, som jeg meget gerne deler med mine kolleger i de andre kommuner, siger borgmester H.C. Østerby i en pressemeddelelse, hvor han også uddeler store roser til projektets tovholder:

- Søren fortjener stor ros, for han er ikke kun en dygtig rotræner, men også en dygtig pædagog og han har forstået at skabe en symbiose med de unge mennesker ikke kun til gavn for skolerne, men også miljøet i og omkring Holstebro Roklub.

Tankerne om en ny tilgang til talentrekruttering og talentmiljø går helt tilbage til 2006, hvor Holstebro Roklub og Dansk Forening for Rosport begyndte at føre samtaler om, hvordan fremtiden skulle se ud.

- Vi kunne alle se, at det kendte foreningsliv var på tilbagegang, og vi kunne se, at de lande, der havde succes havde et meget tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Vores DNA i Holstebro er kaproning og det ønskede vi at bevare. Vi ønskede at stræbe efter at bevare eliteroningen. Vi vil lave roning fra skoletiden ind til man eventuelt kan komme i betragtning til seniorlandsholdet og det er cirka en 8-10 års periode. Og det er årsagen til at kontakterne med skolerne kom op at stå, fortæller kaproningschef Freddy Quist.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce