Annonce
Kultur

Holstebro klarede skærene: Vi elsker 90'erne kommer igen - med kæmpe ambitioner

Jan Nonboe kom onsdag aften hjem fra et skæbnesvangert møde i Aalborg - med et stort smil. ”Vi elsker 90’erne” kommer igen til Holstebro i 2020. Han fortæller samtidig, at samarbejdet kan føre til andre begivenheder i Holstebro, der i så fald vil blive afsløret senere. Foto: Morten Stricker
- Det er ikke for at holde folk på pinebænken, men det er altså big business det her, siger arrangør om den kamp, Holstebro hvert år må igennem for at sikre sig musikfestivalen.

Holstebro: Onsdag stod det klart, at arrangører Jan Nonboe og Søren Berthelsen - og dermed Holstebro - igen er på Vi elsker 90'erne-plakaten.

Om duoen næste år også skal scenen, står fortsat hen i det uvisse, men i ren og skær ekstase gav de i hvert fald deres helt egen bidrag af Dr. Albans hit "Sing Hallelujah" på vejen hjem fra Aalborg.

Her var det afgørelsens time for Holstebro som spillested. I et møde med Riffi Haddaoui - skaberen af 90'er-festen, der på få år er gået fra en hobbyvirksomhed til international turné - skulle de finde ud af, om de var købt eller solgt.

- Vi har i tre år hvert år formået at løfte festivalen, og nu skal vi gøre det igen. Vi er ydmyge samt glade på egne og byens vegne, jubler Jan Nonboe.

Glæden er gengældt hos Riffi Haddaoui.

- Vi er rigtig glade for at være tilbage i Holstebro. Først og fremmest fordi det år for år er lykkedes Søren og Jan at tiltrække flere og flere gæster og samtidig opnå en stigende opbakning fra såvel erhvervsliv som kommune, som er ganske unik, siger han.

Annonce

Big business

Hvert år har den lokale udgave kæmpet for at få lov til at vende tilbage. Holstebro er den mindste by på turnéen.

- Vi har fået opmærksomhed fra andre byer, men forskellen er, at her er ikke den tillid, loyalitet og hårde arbejde, som vi har opbygget sammen med Søren og Jan. Jeg vægter de værdier højt, og det passer godt sammen med de to gutter. I en naboby ville vi skulle starte fra nul igen, siger Riffi Haddaoui.

- Det er altså ikke noget, vi gør for sjovt, når vi hvert år siger, at vi skal kæmpe for at få "Vi elsker 90'erne" til byen igen. Det er ikke for at holde folk på pinebænken, men det er bare "big business" det her, pointerer Jan Nonboe.

Og det skal være endnu mere "big".

Der er skruet op for budgettet til kunstnere, lys- og lydeffekter. Derfor skal der også flere publikummer til, nærmere bestemt 1000-2000 flere, så deltagerantallet når 8500-10.000, lyder det fra arrangørerne.

- Derfor er det også så sindssygt vigtigt, at folk er klar til at bakke op. Alle mulige har sagt, at de nok skal tage en ekstra ven med næste gang, og det er nu, de skal gøre alvor af det løfte. Vi har sat hånden på kogepladen, siger Jan Nonboe.

Hypen stiger

Besøget i Holstebro bliver den tilsvarende weekend som i år, og datoen er den 29. august.

Navne som 2 Unlimited, Coolio, Faithless og East 17 er allerede afsløret, og de bliver slet ikke de sidste, garanterer Riffi Haddaoui:

- Vi kalder "Vi elsker 90'erne" for juleaften for voksne, og vi vil drysse små gaver med navne frem til jul.

Der var nu ikke kun ren skønsang i Jan Nonboe og Søren Berthelsens bil onsdag. Klagesang er det bestemt ikke, men Jan Nonboe erkendte alligevel, at parret til tider også kunne savne et soltag i bilen for at få det mindre hedt på en ellers kold dag: En større begivenhed giver nemlig større forventninger til dem også. De skal nu ud og sikre endnu flere publikummer fra nær og fjern.

- Denne udgave kommer til at give så meget gas, at ingen vil tro deres egne øjne. Det er sådan en nyhed, byen har brug for lige nu. At der er noget, vi kan være sammen om, siger Jan Nonboe.

- Vi kan mærke, at "hypen" stiger i Holstebro for hvert år, og jeg tror, at vi er på nippet til, at det kan blive rigtigt stort dér, tilføjer Riffi Haddaoui.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce