Annonce
Kultur

Holstebro-dansere sætter prins Henriks digte i bevægelse

Black Box Dance Company hylder, sammen med blandt Klassiske Dage og Dansk Talent Akademi, Prins Henriks talent som poet ved at omsætte udvalgte digte til en ny forestilling. Arkivfoto: Marie Hald/Scanpix
Månesang hedder en ny hybrid danse- og digt-forestilling i 12 billeder, inspireret af Prins Henriks digte. Den opføres på Holstebro Kunstmuseum

Holstebro: Prins Henriks digte akkompagneret af musik, dans og kunst.

Det er det, der er omdrejningspunktet, når Black Box Dance Company i samarbejde med Klassiske Dage Holstebro International Music Festival, Holstebro Kunstmuseum, Thure Lindhardt og Dansk Talent Akademi skaber en ny forestilling.

- Smeltet sammen vil poesi, dans og musik skabe en sanselig, sensuel og smuk forestilling. Værket opstår i mødet mellem fire kunstarter med afsæt i udvalgte digte fra samlingen ”I mine lykkelige nætter” af Prins Henrik. Digtene gennemsyres af én fællesnævner: Den evige kærlighed – den kærlighed, som var, er og opstår, fortæller associeret kunstnerisk leder og producent hos Black Box Dance Company, David C. Price.

I forestillingen medvirker den internationalt anerkendte skuespiller, Thure Lindhardt, som skuespiller og oplæser, Lionel Ah-Sou, Anna Stamp Møller, Giorgia Reitani og Josh Scott, der alle er dansere fra Black Box Dance Company, mens Klassiske Dages stifter, fløjtist Janne Thomsen, og guitarist Jakob Bangsø sætter musik til dans og poesi.

Desuden medvirker også to unge danse-talenter fra Dansk Talentakademi, Eloise Eliasen og Sille Jensby.

- Vi vil gerne give publikum en helt ny oplevelse af, hvad dans, musik og digt kan sammen. Jeg er utroligt glad for samarbejdet med Thure Lindhart, det er virkelig noget jeg længe ønsket. Han og Prins Henrik er og var utrolige dygtige og med mod på alt: Man kommer nok til at se lidt dans fra Thure. Og jeg håber, at publikum går hjem med et nyt blik for, hvilken kunstner Prins Henrik var, siger Marie Brolin-Tani, kunstnerisk leder for Black Box Dance Company og koreograf på forestillingen.

Forestillingen har premiere den 18. marts på Holstebro Kunstmuseum og spiller i første omgang kun i to dage.

Annonce

Månesang

I mine lykkelige nætter

synger fuldmånen

Jeg venter

så længe…

Månen betror sig

lavmælt til mig

om sin endeløse ensomhed,

om sin omløbsbane udødelig og livløs

Alting drejer, alting går videre

for evigt,

selv kærligheden.

Prins Henrik

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce