Annonce
Mærkedage

Hollywoods sejeste kvindelige rumhelt

Dengang 69-årige Sigourney Weaver fotograferet sidste år ved uddelingen af instruktørernes svar på en Oscar, den prestigefyldte DGA Award, som uddeles af den amerikanske instruktørsammenslutning. Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Sigourney Weaver har sat nye standarder for kvindehelte og slået en streg under, at højde kan være en fordel, også for kvinder. Den 8. oktober fylder hun 70.

70 år: Den garderhøje amerikanske skuespiller Sigourney Weaver, der 8. oktober fylder 70 år, kan ikke nævnes uden også at sige Ripley.

Rollen som den sammenbidte Ellen Ripley på jagt efter syredryppende uhyrer i Ridley Scotts stilskabende rumgyser "Alien" blev Weavers internationale monstergennembrud.

Ripley anses som en af filmhistoriens mest ikoniske kvindelige heltefigurer og en scifi-actiondronnning, før Marvels superheltefilm blev moderne.

- Jeg er meget stolt af Ripley-figuren, for hun kunne ikke være mere forskellig fra mig selv.

- Når der sker noget slemt, gør hun altid sin pligt uden at give op. Mens jeg selv ville være typen, der fortalte vittigheder for at aflede rædslen, sagde Weaver i sommer til det amerikanske Parade Magazine.

Hun spillede Ripley i fire film, og først for nylig blev mange års verserede rygter om en 5'er lagt ned til mange fans skuffelse.

Til gengæld genoptager Sigourney Weaver nu mange år efter sin rolle i de storsælgende kultfilm om "Ghostbusters" fra 1980'erne.

Den nye film - igen sammen med spøgelsesjægerne Bill Murray and Dan Aykroyd - får premiere til næste år. Også i en anden og senere storsælger, "Avatar", er Weaver med i 2'eren, når den får premiere 2021.

Så karrieren har i høj grad vist sig langtidsholdbar. På trods af at Sigourney Weaver fra barnsben var helt overbevist om, at hun med sine 182 centimeter var alt for høj til nogensinde at blive skuespiller.

Siden er anerkendelserne dog kommet for mange andre og også mere raffinerede roller end rumheltinden.

Hun er undervejs af filmmagasinet Empire både kåret som en af de 100 mest sexede skuespillere i filmhistorien og som en af de 100 største filmstjerner.

Samtidig har hun tre gange været Oscar-nomineret. Blandt andet som gorilla-forkæmperen Dian Fossey i livsfarlig kamp for de store menneskeaber i Rwanda og som tough karrierekvinde i "Working Girl".

Hun fik dog ingen Oscar, men i 1989 en Golden Globe for både bedste hovedrolle og bedste birolle.

Weaver har de seneste 35 år været gift med teaterinstruktøren Jim Simpson, som hun har en voksen datter med.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce