Annonce
Udland

Hollands regering anker dom om hjemtagelse af IS-børn

-/Ritzau Scanpix
I en dom mandag lød det, at Holland aktivt skal hjælpe børn, hvis mødre har tilsluttet sig IS, hjem.

Holland vil ikke affinde sig med en dom fra mandag om hjemtagelsen af børn, hvis hollandske mødre har tilsluttet sig den militante gruppe Islamisk Stat (IS).

Regeringen har derfor besluttet at anke dommen.

Det oplyser både det hollandske udenrigs- og justitsministerium.

En domstol i den hollandske by Haag afgjorde mandag, at Hollands regering aktivt skal hjælpe med at bringe 56 hollandske børn, hvis mødre har tilsluttet sig IS, hjem fra syriske lejre, hvor de lever under usle kår.

- Børnene kan ikke holdes ansvarlige for deres forældres handlinger, hvor alvorlige de end måtte være, lød det i domstolens afgørelse.

Derimod var kvinderne "bevidste om de forbrydelser, IS begik, og må retsforfølges", hed det videre i dommen.

Advokater for 23 kvinder, der er rejst fra Holland til Syrien for at blive en del af IS, havde bedt domstolen tage stilling i sagen.

Hollands regering hævder, at domstolen ikke har taget hensyn til diplomatiske overvejelser i forbindelse med afgørelsen.

De 23 kvinder er mødre til i alt 56 børn. Samtlige af de 56 børn er under 12 år, og de fleste er under seks år.

Ifølge advokaterne bor mødrene og deres børn under "frygtelige forhold" i den berygtede al-Hol-lejr i det nordlige Syrien.

Her tilbageholdes ikke færre end 68.000 tilfangetagne IS-krigere og deres familier, har Røde Kors tidligere oplyst.

Hollandske myndigheder har sagt, at det er for farligt for hollandske repræsentanter at tage ind i lejren og finde de hollandske kvinder og børn med henblik på at hente dem hjem.

I oktober vurderede den hollandske efterretningstjeneste, at 55 militante er rejst fra Holland for at slutte sig til Islamisk Stat i Syrien.

I 2017 vedtog det hollandske parlament en lov, der giver mulighed for at tage statsborgerskabet fra personer, der har sluttet sig til IS.

Indtil videre har det resulteret i, at 11 personer har fået frataget deres hollandske statsborgerskab. Myndighederne overvejer at tage det fra omkring 100 andre, skriver hollandske medier.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Kiosk ramt af indbrud

Leder For abonnenter

Lad briterne komme ud og lad os komme videre

Fredagens fintælling efter parlamentsvalget i Storbritannien torsdag kunne umuligt rokke ved den overbevisende sejr til Boris Johnson og hans konservative parti. Absolut flertal i Underhuset betyder, at briterne og resten af EU nu sandsynligvis endelig kan komme videre. Brexit bliver en realitet inden udgangen af januar. Det er briternes valg - først ved brexit-afstemningen for tre år siden - og nu igen ved at give de politikere, som lover en hurtig afklaring, et klart flertal. Udtrædelsen af EU er grundlæggende en sørgelig beslutning, som giver både briterne alle os andre masser af udfordringer. Men det er også en demokratisk beslutning, og det skal man selvfølgelig respektere. Tilbage står kun at få det til at ske. Uanset om man er tilhænger eller modstander af EU - eller for eller imod briternes ønske om at forlade samarbejdet - kan man nu glæde sig over udsigten til at slippe ud af det tåbelige ingenmandsland, det internationale samarbejde har befundet sig i alt for længe. Også her i området har især erhvervslivet sukket efter en afgørelse. Den ser nu ud til at være faldet, og vi kan alle sammen begynde at indrette os efter fremtiden. Briternes beslutning har store konsekvenser for fiskeriet og for de virksomheder, der eksporterer til området. Men det får også indflydelse på danske virksomheder, som arbejder inden for samme område, som britiske eksportvirksomheder. Blandt andet inden for landbruget handler det derfor nu om at udnytte de ekstra muligheder, som brexit skaber. Hvis briterne får sværere ved at eksportere til EU, åbner det muligheder for, at andre kan få en større bid af kagen. En fornuftig samarbejdsaftale bliver afgørende for briterne, mens den i sidste ende næppe kommer til at rokke meget ved den enkelte danskers hverdag. For erhvervslivet handler det mest af alt om stabilitet, og den har vi nu udsigt til for første gang i flere år.

Annonce