Annonce
Sport

Hoeness stopper som præsident i Bayern München

Christof Stache/Ritzau Scanpix
Bayern Münchens præsident siden 2009, Uli Hoeness, stiller ikke op til genvalg senere på året, skriver Bild.

Den mangeårige fodboldpræsident i Bayern München Uli Hoeness bekræfter, at han træder tilbage fra posten og ikke stiller op til genvalg i november.

Det siger han til den tyske avis Bild i forbindelse med en golfturnering.

Den 67-årige Hoeness fortæller, at han bliver siddende i storklubbens bestyrelse, "men vil give afkald på formandskabet, når den tid kommer".

Siden Hoeness i 1979 fik stor indflydelse i klubbens ledelse efter en lang periode som aktiv spiller i klubben, har Bayern haft enorm succes med 24 tyske mesterskaber og 14 pokaltitler.

Desuden er det blevet til Champions League-titler i 2001 og 2013.

Hoeness blev i første omgang general manager i 1979, og i 2009 blev han forfremmet til klubpræsident. Fra 2014 til 2016 afsonede han dog en fængselsstraf for skatteunddragelse.

Den tidligere Adidas-chef Herbert Hainer, der nu er Hoeness' stedfortræder i bestyrelsen, regnes af mange som favorit til at overtage præsidentposten efter valget senere i 2019.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce