Annonce
Sport

Hobro-chef er overrasket over manglende profilsalg

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Hobros sportschef Jens Hammer Sørensen er overrasket over, at klubben ikke solgte flere brandvarme profiler.

Hobros tre store offensivprofiler Emmanuel Sabbi, Edgar Babayan og Pål Kirkevold var alle tre i startopstillingen i Hobros flotte 2-1-sejr på hjemmebane mod FC København.

Dette til trods for, at der har været massiv interesse for de tre profiler hele sommerens transfervindue.

Derfor overrasker det også sportschefen i Hobro Jens Hammer Sørensen, at alle tre spillere stadig render rundt i Hobro.

- Jeg er overrasket over, at alle står her. Vi var enige med en stor fransk klub om et køb af Emmanuel Sabbi, men de sprang fra, siger Hammer.

Sportschefen er dog glad for, at trioen fortsat var en del af Hobro-holdet søndag eftermiddag.

- Mod FCK var jeg glad for, at alle sammen var her endnu, for de var med til at skaffe os tre point, siger han.

Jens Hammer Sørensen er bevidst om, at en klub som Hobro er nødt til at sælge for, at det hele kan gå op økonomisk.

- Der er selvfølgelig et hul fra sidste år, som gerne skulle dækkes med et spillersalg, som vi havde ambitioner om.

- Denne sommer havde vi tre interessante spillere, så det ærgrer mig selvfølgelig, at det ikke lykkes. Men samtidig er jeg stolt, når de tre spillere var med til at slå de danske mestre, siger Hammer.

Hobro-træner Peter Sørensen er dog på ingen måde ærgerlig over de manglende salg, og han tilskriver dem en høj værdi i sejren mod FCK.

Cheftræneren understreger også, at de tre spillere er yderst vigtige for holdets overlevelseschancer i Superligaen.

- Jeg er ubetinget glad for, at de er her. Den præstation vi leverede mod FCK, den havde vi ikke leveret, hvis de var blevet solgt.

- Desuden havde et salg naturligvis også reduceret vores overlevelseschancer, siger Sørensen.

Hobro måtte i sommeren slippe en enkelt profil, da klubben solgte Vito Hammershøy-Mistrati til Randers.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce