Annonce
Læserbrev

Hjælp til os ældre. Det må kunne gøres bedre

Anne-Grethe Friche besøger hver anden dag sin mand, som flyttede på plejehjem for lidt over et halvt år siden. Jan Friche fik for to år siden stillet diagnosen frontallapsdemens, som kun to til tre procent af alle demente menes at have. Hjernesygdommen har bl.a. medført, at 71-årige Jan Friche har ændret personlighed, mistet evnen til at tale og er motorisk hæmmet. Foto: Peter Leth-Larsen

Debat: Det er forfærdeligt at blive gammel i dag: ingen hjælp og dyrt mad som mange ældre ikke vil spise. Jeg taler af erfaring, da jeg selv har prøvet tingene på egen krop.

Det samfund, vi ældre har været med til at bygge op, skraldgriner os gamle lige op i ansigtet. Det må kunne gøres meget bedre, således at vi ikke på forhånd får nej, når vi beder om noget. Nogle ældre er på forhånd udvalgt til at få nej til alt, de beder om eller søger om.

Det må kunne gøres bedre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Kultur

Her bliver du taget virkelig godt imod

Annonce