Annonce
Udland

Historiske oliepriser vækker frygt for krise i Mellemøsten

Planet Labs Inc/Reuters
Tysklands udenrigsminister, Heiko Mass, siger, at angreb i Saudi-Arabien øger fare for eskalering af krise.

Den drastiske stigning i oliepriserne mandag er historisk.

- Det er det største fald nogensinde, siger Det Internationale Energibureau (IEA).

Samtidig har angrebene på to store olieanlæg i Saudi-Arabien øget bekymringen for en geopolitisk krise, da USA giver Iran skylden for droneangrebene.

Tysklands udenrigsminister, Heiko Mass, siger, at angrebene i Saudi-Arabien har øget faren for, at der vil ske en yderligere optrapning af den farlige situation.

- Vi er for øjeblikket ved at analysere, hvem der stod bag angrebene, siger Maas.

Angrebene på olieanlæggene i Saudi-Arabien natten til lørdag tvang landet til at halvere dets olieproduktion. Det er det største fald i olieproduktionen på verdensmarkedet nogensinde.

Prisen på den europæiske referenceolie, brent, steg næsten 12 dollar til omkring 71,95 dollar i de første sekunder, da handlen begyndte natten til mandag (dansk tid).

Stigningen på futures-priserne på Nordsøolie af brent-kvalitet var på omkring 20 procent.

Målt i dollar var dette den største prisstigning i løbet af en enkelt dag, siden handlen med denne type oliekontrakter begyndte i 1988.

Oliepriserne faldt senere mandag til et lidt lavere niveau.

Når Saudi-Arabien indstiller halvdelen af landets olieproduktion, svarer det til, at der med et slag er forsvundet 5,7 millioner tønder olie per dag fra verdensmarkedet.

Situationen overgår både faldene i olieproduktionen under Den Islamiske Revolution i Iran i 1979 og under USA's invasion af Kuwait i 1990.

Iranskstøttede houthi-oprørere i Yemen siger, at de stod bag droneangrebene på olieanlæggene i det østlige Saudi-Arabien.

USA's præsident, Donald Trump, har givet udtryk for, at amerikanerne er klar til at svare igen, hvis gerningsmændene kan bekræftes.

- Der er grund til at tro, at vi kender gerningsmændene. Vi er klar - afhængig af bekræftelsen - men vi venter på at høre, hvem Saudi-Arabien mener, der står bag, skrev Trump i weekenden.

Iran afviser beskyldninger om, at det på nogen måde har relation til angrebene. Men den spændte situation har skabt frygt for en væbnet konflikt i Mellemøsten.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce