Erhverv

Historisk lav rente koster danske banker milliardbeløb

Bob Strong/Reuters
Flere danske bankkunder kan blive mødt af negative renter på deres opsparinger, vurderer bankekspert.

Det bliver lidt dyrere for de danske banker at passe på opsparingerne, efter at Nationalbanken torsdag har sænket renterne til et historisk lavt niveau.

Renten er blevet sænket til minus 0,75 procent fra minus 0,65 procent.

Nationalbanken er bankernes bank, og med rentesænkningen skal bankerne betale en anelse mere for at have penge stående i Nationalbanken.

Torsdag har de danske banker samlet set 199 milliarder kroner stående hos Nationalbanken til en negativ rente på 0,75 procent om året.

Det giver en samlet udgift på cirka 1,5 milliarder kroner for bankerne samlet set, hvis man forestiller sig, at de har det beløb stående over et helt år. Det er cirka 200 millioner kroner mere end før rentenedsættelsen.

Bankerne har de seneste år sendt en del af regningen fra de negative renter videre til erhvervskunder, som siden 2016 har skullet betale for de penge, de har stående i bankerne.

Nordea har efter Nationalbankens rentenedsættelse valgt at sænke renten for erhvervskunder fra minus 0,50 procent til minus 0,75 procent.

Private kunder i danske banker har derimod været friholdt for negative renter, men i august valgte både Jyske Bank og Sydbank at sætte negative renter for kunder, der har mere end 7,5 millioner kroner stående. Det rammer dog kun ganske få kunder.

Ifølge Lars Krull, der er seniorrådgiver og bankekspert ved Aalborg Universitet, kan Nationalbankens rentenedsættelse få flere banker til at sænke renterne for erhvervskunder, men også flere privatkunder kan blive ramt.

- Der er ingen tvivl om, at jo lavere renten bliver, jo mere får bankerne lyst til at sætte negative renter på opsparinger, siger Lars Krull.

Han forestiller sig, at grænsen for, hvornår man bliver ramt af negative renter, kan blive lavere end de 7,5 millioner kroner, men også at bankerne individuelt går ind og kigger på hver kunde.

For eksempel vil bankerne ifølge Lars Krull næppe sætte negative renter på et stort beløb, man har stående i få måneder mellem to bolighandler.

Han tror dog ikke, at bankerne vil gå så langt som at sætte negative renter på almindelige lønkonti.

- Det dur ikke at gøre det ved din og min lønkonto. Det er privatkunder, som bankerne tjener mest på fra især boliglån og billån.

- Man forventer normalt at få en fordel ud af at sætte penge i banken i form af en rente, og hvis den pludselig er negativ, så begynder vi at forholde os til, hvad det ellers koster at være kunde i banken.

- Det er for farligt for bankerne at åbne den æske. Det kommer de ikke til at slippe godt fra, siger Lars Krull.

/ritzau/

Link til oversigt over indskud på Nationalbankens hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce