Annonce
Ulfborg/Vemb

Historier fra havets bund blev vakt til live

Strandingsmuseet inviterer folk til at komme med fund og præsentere dem for et panel af eksperter. Foto: Johan Gadegaard

Tre museer langs Vestkysten havde søndag inviteret alle, der havde fund fra havet, til at komme og få historien bag. Det bragte en del spændende fund frem.

Thorsminde: Landets museer går ikke selv ud og finder de ting, der er interessant at udstille. De afhængige af, at folk kommer med de spændende ting, der bliver fundet, og derfor havde Strandingsmuseum St. George, Lemvig Museum og Ringkøbing-Skjern Museum søndag eftermiddag inviteret alle, der havde noget interessant fra Vestkysten til at komme med det, og få klarlagt historien bag deres skatte - også for at museet kunne se nogle af de spændende ting, der ligger hjemme hos private samlere.

De tre museer havde også fået den 85-årige englænder John Bingeman, der er en af verdens førende eksperter i britiske krigsskibe fra 1700- og 1800-tallet, til at komme og vurdere og fortælle om nogle af de ting, der kom ind.

P.C. Mikkelsen er en af de private samlere af fund fra Vestkysten. Hans far og bedstefar har været strandfogeder, og selv er han strandfoged fra Thorsminde og tre kilometer sydpå.

- Jeg går ved stranden næsten hver dag, og selvom jeg ikke finder lige så meget som for 30 år siden, så kan der stadig dukke noget op, fortæller han, og viser noget af det han havde med.

Nogle af de forskellige fund, der kom ind var blandt andet en såkaldt vandkjøller, mønter, apotekerkrukker og meget andet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce