Holstebro

Hestestævne holdes trods frygt for hesteherpes

Holstebro Sportsrideklub har været hårdt ramt af hesteherpes, som har kostet flere heste livet. Arkivfoto: Morten Stricker
Ved St. Sognstrup Islænderheste er der i weekenden ridestævne, og selvom der ved Holstebro Sportsrideklub har været et slemt udbrud af hesteherpes, er det ikke noget, der skræmmer arrangørerne.

Nr: Felding: 170 ryttere og islænderheste lægger i weekenden vejen forbi St. Sognstrup Rideskole og her er der ingen frygt for hesteherpes.

- Vi har ikke fået nogle afbud, hvor udbruddet af hesteherpes har været begrundelsen, og der er indtil videre venteliste til stævnet, siger Lone Nørgaard, som har St. Sognstrup Islænderheste:

- De retningslinjer, som er kommet fra Seges, Dansk Rideforbund og dyrlægerne, som har arbejdet på Holstebro Sportsrideklub, er det som vi forholder os til, fortsætter Lone Nørgaard.

Stævnet som St. Sognstrup Islænderheste arrangerer er et såkaldt VRL-stævne, hvor der er point til verdensranglisten og kvalifikation til DM på spil.

- Det er egentligt ligegyldigt, om det er i Horsens eller Holstebro. Det vigtige er spørgsmålet, om det har spredt sig. Det har det ikke i dette tilfælde og derfor, er vi ikke nervøse, siger hun.

Hun fortæller samtidig, at hesteherpes ikke er noget, som har ramt islænderheste før.

- Der er ikke rigtig noget forklaring på, hvorfor de ikke bliver ramt. Der er nogen, som mener, at det kan være måden de bliver opstaldet på, og at de måske er mere modstandsdygtige, siger Lone Nørgaard.

Holstebro Sportsrideklub blev efter påske ramt af hesteherpes. Det er en virus, som giver hesten neurologiske lidelser, der kommer til udtryk ved slør i bagpartiet, ligesom at hesten får feber. Hvis hesten lægger sig ned, så bliver man nødt til at aflive hesten, da den ikke kan komme af med sin afføring.

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Mathiesen slutter som treer i Madrid

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce