x
Annonce
Håndbold

Herreholdene fra Mejrup-Hvam har kun vundet hver tiende kamp i 2020

Det er mere reglen end undtagelsen, at Mejrup-Hvams fire herrehold lider et nederlag. Samtlige af holdene roder rundt i bunden af deres puljer. Arkiv: Johan Gadegaard
Det er sjældent, at en herresenior fra Mejrup-Hvam kan gå ud i omklædningsrummet og træne stemmen med en sejrssang. Alle fire hold kæmper i øjeblikket for at komme væk fra bunden af deres puljer. Selv reserverne, der var ustoppelige i efteråret, er gået i stå.

Borbjerg: Siden årsskiftet har det været hårde tider for Mejrup-Hvams fire herrehold i seniorrækkerne.

76% af de kampe, der er blevet spillet af de fire hold, er endt med nederlag. Kun to gange ud af 21 mulige har et af Mejrup-Hvams mandskaber sejret.

Selv andetholdet, som ikke tabte én eneste gang i efteråret, er kommet i modvind. På trods af at råde over eks-ligaspillere som Martin Kristensen og Lars Olesen har reserverne i jyllandsserien stadig sin første sejr i 2020 til gode.

En ny pulje med flere hold fra blandt andet Thisted-området har gjort, at holdkortet er blevet endnu sværere at udfylde. Flere af HMH-spillerne prioriterer arbejde og fritid højere, mener træneren.

- Vi har nogle spillere, der ikke gider de der lange udebaneture. Jeg har omkring tre-fire spillere, der altid går igen, men ellers må jeg finde dem fra gang til gang. Det er bare vilkårene, fortæller Henrik Bergholt, der for et par uger siden måtte ringe til hele 35 spillere for at kunne stille hold.

Annonce

Andre lokale resultater

2. division, herrer

Tvis - Aars HK 23-29

3. division, herrer

Mejrup-Hvam - Søndermarkens IK 23-27

Hogager GF - Stoholm/Viborg 19-25

2. division, damer

ASA, Århus - HH90 19-21

3. division, damer

Hornslet IF - Naur-Sir-Krunderup 30-21

Oddense-Otting U&GF - Lemvig Nissum 24-17

Mejdal-Halgård - Skive fH 18-29

Struer - Grindsted GIF 25-24

Kultursammenstød

Som tidligere danmarksmester og pokalmester i Skjern har Henrik Bergholt udviklet et klart vinderinstinkt.

Selvom et nederlag hurtigt bliver glemt i omklædningsrummet efter en kamp i landets femte bedste række, tynger resultaterne ham.

- Er du sindssyg, man - det piner mig helt vildt. Jeg har altid mange ting i hovedet og mange tanker om, hvordan vi kunne gøre det bedre. Jeg tror nok, at jeg er mere træt af det, end spillerne er, fortæller den 54-årige Skjern-legende.

Måske skyldes frustrationen forskellige holdninger til fremmøde. Som tidligere professionelle er flere af spillerne vant til at lave plads til kampe i kalenderen, mens de yngre håndboldherrer i højere grad vælger at prioritere andre aktiviteter.

- Sådan er ungdommen jo nok bare. Hvis de skal til en fest klokken 18, og vi spiller klokken 17, så melder de afbud, siger Henrik Bergholt.

Langt mellem succeser

Efter en enkelt uafgjort og fire nederlag klæber andetholdet sig til de to point, mandskabet fik for førstepladsen i efterårets pulje. Ligesom de tre andre hold kæmper de for at undslippe bunden af puljen.

- Det er en effekt, der trykker hele vejen ned gennem vores fire hold. Det hele smitter lidt af, lyder det fra andetholdstræneren, der indimellem selv spiller i serie 1.

Med kun ét point ned til sidstepladsen og fire kampe tilbage truer nedrykningen. Men Henrik Bergholt virker ikke spor nervøs.

- Selvfølgelig sætter nederlagene sine spor, men bare to sejre i de næste fire kampe, og så ser det allerede anderledes ud. Jeg er sikker på, at vi ikke kommer til at rykke ned. Vi vil kæmpe med næb og klør, slår træneren fast.

Sådan har HMH-herrerne klaret sig i 2020

3. division:

En sejr, en uafgjort og fire nederlag. Ligger i øjeblikket på sidstepladsen og har fem point op til sikker overlevelse.

Jyllandsserie:

En uafgjort og fem nederlag. Placerer sig aktuelt på næstsidstepladsen med ét point ned til den absolutte bund.

Serie 1:

En sejr og fire nederlag. Er placeret på næstsidstepladsen og er á point med bundproppen, Lemvig Nissum.

Serie 3:

En uafgjort og tre nederlag. Ligger på sidstepladsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce