Annonce
Sport

Herning-Ikast-træner: Vi tabte til et bedre hold

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kristian Kristensen erkender, at Team Esbjerg var det bedste hold i kampen om det danske mesterskab.

Herning-Ikasts håndboldkvinder måtte tirsdag se DM-guldmedaljerne blive hængt om halsen på Team Esbjergs spillere, da det midtjyske mandskab tabte til vestjyderne for anden gang i to finalekampe.

Ifølge Herning-Ikasts afgående cheftræner, Kristian Kristensen, så er årsagen til, at det endte, som det gjorde, ganske simpel.

- Vi mødte et bedre hold. Det er det korte svar.

- Vi byder dem op til dans i returkampen og har muligheden til sidst, men der er alligevel et stykke vej.

- Bundlinjen er, at vi kæmpede en vis legemsdel ud af bukserne og viser moral, men vi må også løfte på hatten og sige, at guldet endte der, hvor det var mest fortjent, siger Kristian Kristensen.

Kristensen peger blandt andet på styrken i Team Esbjergs spillertrup som en afgørende forskel på de to hold.

- Man kan jo kigge på holdkortene og se, hvor meget forskel der er i rutine. Jeg synes, at Esbjerg har rekrutteret rigtig fint og er besat med to gode spillere på hver plads. Det bliver udslagsgivende i så lang en sæson.

- Så når tingene skal afgøres, så har de en fordel både fysisk og spilmæssigt, siger Kristian Kristensen, der tirsdag stod i spidsen for Herning-Ikast for sidste gang.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tak for havefesten

18 år blev det til. 18 år med guitarsoloer, fadøl og festglade mennesker. År med solskin og overskud, men til sidst også for mange år med regnvejr og underskud, og nu er det slut med Rock i Holstebro. Det kan man begræde herfra og til al evighed. I sidste ende var det dog publikum som svigtede, og kombinationen af flere år med dårligere regnskaber var mere end en-dags-festivalen kunne klare. Det er altid trist, når noget, der engang var stort, må lukke og slukke. Mange har erindringer og oplevelser bundet op i arrangementet – ja nogle har måske endda mødt deres udkårne på festivalpladsen, til tonerne af nogle landets mest populære kunstnere. For andre har det været en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor man mødte alle de mennesker, man ikke lige fik set nok til i en travl hverdag. Det var ikke uden grund, at det blev kaldt Nordvestjyllands største havefest, der dog de sidste år blev mindre og mindre, mens arrangørerne kæmpede en hård kamp for at skabe et økonomisk bæredygtigt projekt, hvor der var en sammenhæng mellem det musikalske ambitionsniveau og publikums interesse. De kommende dage vil det sikkert være mismodet, der fylder mest - og skuffelse over, at det i sidste ende ikke lykkedes at finde en aftale med kreditorerne, så festivalen fik lige en chance mere til for at bevise sin levedygtighed. Men det ændrer ikke på, at Rock i Holstebro i mange år lavede Nordvestjyllands største fest. Der var år, hvor tilskuertallet nåede op over 10.000, og hvor ikke bare gæsterne fik en fed fest; der var også penge at tjene for de frivillige foreninger, der bidrog til, at festivalen kunne afholdes. Det ville naturligvis være lettere, hvis der ikke var konkurrence, og Rock i Holstebro kunne have koncertmarkedet næsten for sig selv. Men der er i dag kommet et langt større udbud af koncerter og arrangementer året rundt, hvilket kun er positivt for det musikelskende publikum. Tilbage er bare at sige tak for festen og kampen. Og hvem ved, måske der af asken fra Rock i Holstebro vokser nye initiativer frem.

Annonce